424 / 461
sig og havde C ontoir i H uset ved S tran den, ved Siden af d e t
senere Sundorphske H jørnehus, men havde derhos, id etm in d ste i
Førstningen, en „K ram bod“, fo rm o den tlig m ed H ørkram , hvori
Søren blev beskæ ftig et. To Aar d e re fte r døde hans F ader, og da
Moderen allered e fo rlæ ng st var død, stod han saaledes ene,
m edens han dog havde ad sk illig e S læ gtninge i sin H jem stavn.
H vad h an havde læ rt i sin Ungdom , var vel ikke sto rt, m en af
et B rev af 1764 fra en B roder k an m an see, a t der i A alborg var
en sa a k ald et „tydsk Skole“, hvori læ rte s d e tte Sprog sam t „der
kleine B u c k h alter“, og hvor E leverne havde b aad e Kost og Logis.
Hvorledes d e t siden gik Søren C h ristian Sundorph i de følgende
Aar, er ub ek jen d t, m en af e t fo refu n d et Beviis fra 1767 sees det,
a t h an dengang la a n te en S nedkersvend 50 Rdl., og af en fo re
fu n d e t Opgjørelse fra U dgangen a f 1770 sees h an a t have h a ft et
M ellem væ rende, sto rt 54 Rdl. 2 M. 2 Sk., med „Mr.
Bla.ch“, og a t
han bereg nede samme R en ter for
21lz
A ar af 30 Rdl. L id t Penge
h a r han a ltsa a faa et m ellem Hæ nder, og lid t T rafik for egen
R egning h ar han e fte rh aa n d en begyndt paa. I A ugust 1773 in d
gik han e t In teressen tsk ab m ed Nic. H einrich W ism er, som havde
B outik i B oldhusgade, e t Hus fra d et Sundorphske e lle r dengang
Payske, og i d e tte Hus, som eiedes af W ism er, fik Sundorph
Kost og Logis; deres H andel var m ed „Chinesislte, O stindiske og
V estindiske V a rer“, id et Sundorph nem lig specielt erh o ld t B evil
ling til „i store og sm aa P a rtie r a t udsæ lge de fra vore V est
indiske B ilande komm ende V arer, saasom S ukker, Sirup og Caffe-
bø n n er“ . D e tte In teressen tsk ab , der. var b eg yn dt netop sam tid ig
med, a t H ans P ay h o ld t B ryllup i N abohuset, hæ vedes i 1778, da
H. P ay A aret forud var død og hans „ E fterle v ersk e “ — som hun
k ald tes i de officielle D okum enter — havde erh v erv et den oven
om ta lte B evilling til, a t hendes tilkom m ende Mand m a a tte handle
med U rtek ram v arer, ligesom hendes afgangn e Mand havde gjort.
En M aaned e fte ra t Søren Chr. Sundorph var bleven gift, tog han
B orgerskab, nem lig den 18de Ja n u a r 1779, og i samm e Aar fik
han e t „P rivilegium til a t fo rh andle alle Slags T ob akker sam t
selv rive og skæ re S n us-T obakker“. H ans H andel ind sk ræ nked e
sig ikk e til B outiksliandel, m en han drev ved Siden d e raf F o r
re tn in g er baad e i d et Store og Sm aa m ed forskjellige Slags
V arer, der ikk e h ø rte til U rtek ram , ja h an drev endog til sidst
en tem m elig v id tlø ftig V exeltrafik og havde Skibspanter, saa a t
form entlig den Sundorphske H and el h v erk en før eller senere h ar
h a ft d et Om fang, som i hans T id. Ved det asiatisk e Compagnies
A uctioner, d er holdtes flere Gange om A aret, eftersom Skibene
kom hjem , var han en fa st K jøber og d et o ftere for saa store
Summ er ved en e n k elt Auction som 10, 15 å 17000 Rdl., im edens
dog en Del blev k jø b t a f ham pr. Commission. D et v ar n avnlig
The, der kjøb tes ved disse A uctioner, m en ogsaa P orcellain, Suk
ker, Peber, R h ab arber, N anquin, T ø rklæ der o. s. v.
Foruden de Forbindelser, som Sundorph havde a rv et gjennem
sin Form and Pay i Norge og E ngland, havde han selv om fatten d e
B ekjendtskaber i Jylland , navnlig Aalborg, og hans F o rretn in g er
stra k te sig desforuden til Sverig, R usland, H olland, Ham borg,
Lybeck og Holsten. A t han havde gode F orb ind elser her p aa
S ted et, kan m an b lan d t a n d et se af de F o rtegn elser, han, e fte r
D atidens Skik, h a r e fte rla d t om, hvo der v ar F add ere ved h vert
af hans Børns Daab. B land t disse befindes saaledes: Chr. Jo h a n
nes Blachs Enke, F ru A gentinde Joh an ne Blach, og hendes senere
Compagnon Erichsen, C onferensraad R ybergs K asserer; G rosserer
H. R. Saabye, Axel M. Mørck hos R yberg, B an k k asserer Lacoppi-
dan, S uk kerrafinadeur H. Ladiges, G rosserer H ans F riis, U rte
kræmm er C. Fr. Fiedler, H ofb ogtrykk er C. T. Schultz, den sven
ske Consul G rosserer G ustm eier og den preussiske Consul Gros
serer Buschy.
Som A lting gik allerbedst, in d tra f i F eb ru ar 1794 den sørgelige
K a tastro fe m ed C hristiansborgs B rand, som frem k a ld te en hel
F o rsty rrelse hos de ligeoverfor Boende, og om tre n t sam tid ig kom
Sundorph til Skade ved a t støde sit Skinneben mod en Foustage,
h v ilk e t rim eligvis fra først af ik k e blev æ ndset, m en senere u d
viklede sig til Rosen og tilsid st blev fa rlig t og nødte ham til a t
lig g e ; og saaled es und erskrev han p a a Sengen, endnu D agen før
han døde, flere F orretning sbrev e. Hans Død, den 5te October
1794, in d tra f dog u v en tet, da han knap havde n a a e t en A lder af
51 Aar. — H ans Kone stod saaledes nu an den Gang som E nke,
men med den F orskjel fra den første Gang, a t nu havde hun,
foruden de til F o rretn in g en hørende Folk, der vist saa godt som
alle havde Kost og Logis i H uset, a t forsørge a f første Æ g tesk ab
en Søn og en D atter, og af a n d et Æ g tesk ab tre Sønner og to
D øtre, af hvilke den for H andelen b estem te æ ldste Søn af and et
Æ g tesk ab , d er ogsaa siden overtog den, d en gang endnu ku n var
fem ten Aar. S a a sn a rt E nken havde fa a e t T id til a t sunde sig
lid t e fte r d e tte h a ard e Stød, in d tra f i Ju n i 1795 K jøbenhavns
store B rand, hvorved H uset p a a H jø rn et a f B oldhusgade og S tra n
den n ed b ræ n d te i den G rad, a t G runden m a a tte ryddes. Nu var
d e t a tte r M ette C hristine Sundorphs L ykke, a t hun havde den
lig esaa dyg tige og fo rm aaend e som redeb onn e B roder ved sin
Side, m en hun fo rtje n e r ikke desto m in dre allig ev el selv at
næ vnes form edelst den K ra ft og F a tn in g , hvorm ed h un gjennem -
gik A lt, hvad der blev hende b e sk a are t, og hvorved h u n ogsaa op-
n aaed e en A lder af næ sten 82 A ar m ed e t je v n t tilfre d s Sind,
sk jø n d t hun ikke var fri for leg em lige S vag heder og navnlig i
flere A ar var saa godt som blind. — B roderen eied e e t Hus i
Ny K ongensgade bag S lo tte t, hvori h an boede m ed sin Fam ilie,
og derhen flyttede nu S østeren e fte r Ild eb ra n d en m ed sin Børne
flok. P aa Slotspladsen, hvor de B ran d lid te fik T illad else til at
opføre in te rim istisk e R æ kk er a f T ræ skure, fik B roderen som Tøm
m erh a n d le r sn a rt b ygg et e t sa a d a n t for hendes H andel, og af
forefundne B reve fra den T id sees, a t disse blev ad resserede til
„V elæ dlede Mdm. Sal. Sundorphs, udi B outiquen p a a Slotspladsen
næ rm est H olm ensbro“. H un havde im id lertid h a ft, foruden sit
Hus, tillig e sine V arer og M eubler assu rerede, nem lig ia lt for
33,600 Rdlr., og p a a disse P o licer fik hun stra x e t Forskud af
6000 R dlr. D et g jald t nu om sn a rest m ulig a t faae H uset opført,
h v ilk e t skete saa h u rtig t, a t d e t første B rev d e rfra blev skrevet
i O ctober 1796 og um id d elb art d e re fte r blev d et P ak h u s opført
fra N yt af, som siden stad ig er b lev et i Sundorphernes Eie,
nem lig i A dm iralgaden, og h v o rtil d e t fo rm ed elst G rundens Fug
tig h e d blev an seet fo rn ø d en t a t nedram m e 64 Pæ le. P a a denne
T id havde E nken den Glæde, a t hendes æ ldste D a tte r a f første
Æ gtesk ab blev g ift med Sæ besyder F engers Søn, H andelskasserer
N. E. Fenger, men a lt d e t næ ste A ar døde han, e fte ra t Æ g te
sk a b e t var b lev e t velsig net m ed en D a tte r, og saaledes ram te
der E nken a tte r en Sorg og Skuffelse. B em eldte D a tte r blev siden
g ift m ed S u k k erraffin ad eu r og G rosserer, B a n k d ire cte u r H. G.
C hristensen.
D et tid lig ere F irm a blev i 1799 om b y ttet med „M ette C hristin e
sal. Sundorphs E nke & Comp.“, h v ilk e t dog senere igjen foran
dredes til „Sundorphs E nke & Søn“. Ifølge B roderens R aad op
h ørte E nken e fte r sin M ands Død a t give sig af m ed „Vexel- og
andre resik erlig e F o rre tn in g e r“, og saaledes gik H and elen e fte r
haand en m ere og m ere tilb a g e til ren B o u tik handcl i Forbindelse
m ed de for en U rte k ram h an d e l u u n d g aaelig e Comm issioner. F o r
u den den ovennæ vnte Søn, nem lig C h r i s t i a n S e v e r i n S u n
d o rp h , der var o p k ald t e fte r F ad eren Søren C hristian, v ar der
endnu en yngre, som ogsaa b estem tes til D eltagelse i H andelen,
da den æ ldre B roder var svagelig. C h ristian Sundorph blev op
ta g e t i L au get i 1812 og g ifted e sig i 1816, men levede kun ti
A ar d e refter, og døde i en A lder af 46 A ar a f B rystsyge, hvilken
Svagelighed fo rm o den tlig foraarsagede, a t han var af e t mere
stille G em yt end den yngre Broder. E t Beviis paa, a t han fo r
resten var en vel an seet Borger, er det, a t h an var udnæ v nt til
M edlem af S tadens F a ttig d ire c tio n ; hans E nke lev er endnu i en
Alder af 84 Aar. H ans Død var a tte r en b itte r S k aal a t tømm e
for den gam le Moder, som overlevede ham i o tte A ar og til sin
Død vedblev at boe i H uset, m edens hun saaledes m ere eller
m indre fra 1773 og til 1834 havde h ju lp e t til a t holde d et Hele
samm en. — Den o ftnæ v n te yngre Søn, som var den y n g ste af
alle Enkens Børn, b a r e fte r H andelens S tifte r N avnet „ H a n s
P a y S u n d o r p h “ og var p aa G rund af sit livlige T em peram ent
k jen d t i en stø rre Kreds, ligesom h an vistnok endnu lev er i
M anges E rindring. Da han var 26 Aar, blev han, samme A ar som
den æ ldre B roder gifted e sig, o p tag et i L auget, nem lig i 1816,
og fik d e re fte r en A npart i F o rretn in g en , m edens dog Moderen
vedblev a t væ re E ier af H uset, og den æ ldre B roder af L ageret
og H andelen. H an blev i 1820 g ift m ed en D a tte r af N aboen i
Boldhusgaden, K jøbm and K linting, som havde o v e rta g et den fra
H olbergs Com edier belcjendte E richsenske T o b ak sh an d e l; da Bro
deren i 1827 døde, afk jø b te han dennes E nke H andelen, og sam
tid ig kjøbte han H uset a f Moderen, hvorved han saaledes blev
e n eraad ig over F o rretn in g en og forand red e nu F irm ae t til „H. P.
S undorph“ . H an lagde i Sæ rdeleshed Y ind p aa T hehandelen, der
vel allerede før hans Tid havde væ ret godt renom m eret, og
416