n av n lig sk al han væ re kom m et in d i denne B ranche derved, a t
han, da d e t A siatiske Compagni blev hæ vet, u n d erh aan d en sk al
have op kjø bt hele R estbeh old nin gen a f The, n avnlig de gængse
S o rter og P a k n in g er. H an døde i en A lder a f 70 A ar i A aret
1860, e fte ra t han i de sidste P a r A ar havde væ ret sygelig og
derfor, vistnok m eget imod sin V illie, havde m a a tte t overlade
F o rretn in g en s S tyrelse til sin Søn, th i han var u træ tte lig i og
fa n d t sin stø rste G læde i a t passe denne og selv overbévise sig
om, a t A lting gik ikke alene o rd entlig , m en m ed m egen Accu-
ratesse, som ik k e k und e un dlade a t koste A nstrengelse. Sønnen,
G e o r g C h r i s t i a n S u n d o r p h , var i 1856 in d tra a d t i L au g et og
m odtog H and elen ved F aderens Død i en god F o rfa tn in g , som
endnu m ere blev frem m et ved hans e fte r F ad eren arved e Flid,
O rden og In teresse for F o rretn in g en .
D enne h a r allered e i
fik B evilling til al Slags U rte k ram h an d e l og leiede en Del af
H uset, eller fra 28de Juni 1 7 7 6 (a ltsa a nu netop for 100 Aar
siden), da han, e fte r hans egne O ptegnelser, „blev in d sk re v et udi
U rte k ræ m m erla u g ets P rotocol som virk elig U rte k ræ m m er“, eller
fra S lutn in gen af A aret 177 8, da Søren C hristian Sundorph blev
g ift m ed Pays Enke — m aa m an ønske og tø r m an haabe, at
det ik k e vil vare re t m ange Aar, før den for H an delen bestem te
Søn, der b æ rer den oprindelige S tifte rs Navn, vil in d tag e en
væ rdig P lads i Ræ kken af den Sundorphske S læ gt. —
O venstaaende B eretn in g er m edd elt for S tørsted elen e fte r o ri
ginale Breve, D ocum enter og O ptegnelser, som have væ ret opbe
varede ved den Sundorphske F orretning .
§il ■
«i II tt <1
f
oin!i ir
I« H
4
« «
ft il 1 |f
! A l
li
li
II
ft
f f l 1 li
i p l f l i i i i u i i i i n ii ti
f: f i j | fi ti B i! il S I ii | | | |
v t s t s a r *
- - ........ ••
...... .
“ 7
h i
tt fiii tt ii ii « »
a
(i
i i il i l ft'ilSffu tt ft li ir i) n n i» ,, tt !T il
j p M li ti l l i l i l i i f R p a iiii»!!! ® | t i l f f i ii l| | i
hiM'JL' .Jiiik Li u .. i l i»
« ..i., « » jgrirg u |i I« |n „
u
C hristiansborg Slot m ed S lotsplad sen o g den foran lig g en d e Kanal i 1750erne.
En kongelig Karet med 6 Heste, Forridere og Eskorte kører over Slotspladsen.
m ange Aar ikke in d sk ræ n k et sig til eg entlig B outikshandel, m en
tillig e væ sentlig v æ ret gru n d et p a a L everin ger til Godseiere,
F orpagtere, P ræ ster og andre Em bedsmæ nd i alle L an dets P ro
vindser, ja endog til U dlandet. D et var d erfo r m eget sørgeligt,
a t denne unge virksomm e Aland i en A lder af ku n 49 A ar i fo r
rige Aars Sommer skulde blive sta n d se t p aa sin L ø b e b a n e ; hans
Moder fu lg te ham en M aaned e fte r, og saaled es kom hans Enke
til a t sta ae tilb ag e med fem um yndige Børn i d et gam le Hus.
Den Afdøde havde im id lertid ik ke væ ret u b e tæ n k t paa, at han
kunde blive b o rtk a ld t h e rfra , inden d et T id spun kt var naaet,
h v o rtil han stræ b te, nem lig a t han i en Søn kunde finde en
M edhjelper, og han efterlo d sig saaledes en B estemm else om, at
F o rretn in g en for d e t T ilfæ lde, a t ved hans Død den for H an d e
len b estem te Søn ikk e endnu skulde væ re m yndig, e n te n skulde
hæves e lle r ia ltfa ld indskræ n kes til en T hehand el, sam t a t det
gam le H jørnehus skulde conserveres i F am ilien ; han h a r a ltsa a
u feilb arlig lev et i H aab et om, a t H andelen senere ig jen paany
skulde opstaae i sin gam le Skikkelse og sit fulde Om fang. I
O verensstemm else med d e tte den A fdødes Ønske er F orretningen
fra 1ste Juli for E nkens R egning og under d et gam le Firm a fo re
løbig g aaet over til en T hehandel. Alen e fte r den hæ derlige
Fortid, som denne F o rre tn in g h a r h a ft — hvad e n ten m an vil
regne dens B egyndelse fra den Tid, d a H ans P ay i A pril 1 77 1
Kancellibygningen i Slotsholmsgade.
(Se B illedet Side 417).
Der hvor K ancellibygningen nu staar, la a i F red erik II’s Tid
D ronningens Stald. Til højre for denne, hvor senere d et kgl.
B ibliotek var, la a T øjhuset, og hvor T ø jh uset nu ligger, la a Kon
gens Stald. Saa blev der h o ldt F ly tted ag . F red erik III byggede
B iblioteket, og T øjhuset blev fly tte t til den Plads, Kongens Stald
havde in d ta g e t. Ogsaa D ronningens S tald m a a tte forsvinde t il
ligem ed e t m indre Hus, der laa ved Siden a f den, om tre n t p aa
H jørnet af den nuvæ rende Slotsholm sgade, og som k ald tes Kon
gens Slagterhus, saavelsom ogsaa den „V edhave“, der laa Øst
derfor og som stra k te sig hen til, hvor nu Opgangen til Børsen
findes. Senere stod der p aa d e t Sted, hvor D ronningens S tald
havde væ ret, e t Boldhus, m en d e t lod F red erik IV nedrive, og
der lod han opføre „den store og nye re k ta n g u læ re B ygning“ —
siger Pontoppidan —• „som m ed e t alm in d elig t N avn k ald es C ant-
zelliet, m en foruden d et danske, tydske og Ivrigs-C antzelli tillig e
b egriber R e n te k am m ere t“. E ndvidere oplyser den næ vnte F o r
fa tte r, a t H uset som „haver ind ad tren d e Fløie og lukk es p aa
den fjerde Side ved P ro v ian tg aard en , b e staa r a f tre E tag er fo r
uden K jæ lderen og holder i sin Hoved-Facade 100 A len“ . P aa
denne H oved-Facade er d et nu, a t „H ans A laiestæ ts B ryst-B illede
418




