Previous Page  423 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 423 / 461 Next Page
Page Background

til St. Croix m ed en C apitain W o r d , m ed hvis B roder han, efte r

a t væ re kommen hjem d erfra, associerede sig. D ette Compagni-

skab synes im id lertid ikke a t have væ ret re t held ig t og opløstes

igjen e fte r tre Aars Forløb. P ay havde h a ft B evilling som Por-

celainshandler, men forresten havde de h a ft Comm issioner og

H andel saavel p a a P rovinserne som i U dlandet. C om pagniskabet

havde C ontoir p a a H jørnet af Boldhusgade og S tran den, hvor den

Sundorphske F o rretn in g endnu findes, og e fte r dets Opløsning

leiede H ans Bay en Del af Huset, der dengang v ar større end

for T iden og havde tre Døre ud imod Bold husgaden, hvoraf den

ene blev Indgang til hans B outik. Sam tidig, nem lig 5te April

1771, fik han B evilling til a t hand le m ed alle Slags U rte k ram ­

varer. Yed S lutningen a f næ ste A ar k jøb te han H uset for 7000

Rdl. d. C. og A aret e fte r (1773) g iftede han sig m ed Søsteren til

Mand tilsta a e d e B evilling til a t handle m ed U rte k ram v are r m aa tte

gaae over p a a hendes tilkom m ende Mand, id e t hun a ab en t be-

kjen d te, a t hun „savnede In d sig t og den re tte B esty relse“, hvor­

for „Næ ringen daglig a fto g “, saa a t „hun an saa e t n y t Æ gteskab

for uom gæ ngelig fornødent for h e n d e “. Ansøgningen blev aller-

n aad ig st b ev ilg et m ed den B emæ rkning, a t m an gjennem M ag i­

stra te n havde e rfa re t, a t den, som hun agtede a t indlad e sig i

Æ g tesk ab med, var en Person, n av nlig Søren Sundorph, som

havde læ rt C ontoir-H andling“ ; A nsøgningen lød nem lig kun paa,

a t „saa u b estem t hendes V alg endnu var, saa sand sy nligt synes

det, a t samme kunde fald e p aa en K jøbm and, der ikke er udi

U rte k ræ m m erla u g et“. I S lutn in gen af A aret (1778) fa n d t B ryl­

lu p p et Sted, og fra S ø r e n C h r i s t i a n S u n d o r p h , der saaledes

blev E ier af H uset og H andelen, nedstam m er i lige L inie de

T ømm erhandler og G rosserer A n d r e a s C o l l s t r u p , en B edste­

fader til nuva&rende T ømm erhandler og B orgerrep ræ sentant, Oberst

R. C o l ls tr u p . Disse Søskende stamm ede fra F o rstaden til Byen

A abenraa, og havde a n ta g e t N avn et „C ollstrup“ e fte r denne.

Søsterens Navn var M ette C hristine: hun havde dengang fy ld t

tyve Aar og boede hos B roderen, der ligeledes h id til havde væ ret

ugift. A t de N ygifte begyndte m eget sm aat, kan m an slu tte

deraf, a t de udleiede e n k elte Væ relser i H uset endog m aanedsviis,

for største Delen til Normænd og E ngelskmæ nd. D et følgende

Aar fik H ans P ay B evilling til a t „brygge V ineddike af R osiner“,

hv ilk et B ryggeri han havde i H usets K jelder, og næ ste A ar blev

han o ptag et i „K ræm m ercom pagniet“, m en først den 28. Juni

1776 blev han in d sk rev et som v irkelig U rtekræm m er, form odent­

lig fordi h an ik ke havde sta a e t i Lære. E fte r a t Æ g te sk a b et var

blevet velsig net m ed to Børn, døde han i 1777, 39 A ar gammel,

m edens E nken endnu kun v ar 25 Aar.

H avde hun ikk e h a ft den d riftig e og velstaaen de B roder ved

sin Side, var H andelen g a ae t istaa, m en selv ved hans M edhjæ lp

følte hun, a t d et gik tilb ag e, og allered e næ ste A ar indgav hun

derfor en a lleru n d erd an ig st Ansøgning om : a t den hendes afdøde

senere Ind eh avere af denne F orretn in g, m edens den oprindelige

S tifte r H ans P a y ’s N avn er vedblevet a t conserveres som Fornavn

for Sundorph’erne.

Søren C hristian Sundorphs N avn var eg en tlig Søren C hristensen;

han var bondefødt i N ørresundby ved L im fjorden, hvor hans

Fader, id etm ind ste tildels, ernæ rede sig ved Fiskeri, og e fte r

Sundby antog h an N avnet Sundorph og forand red e C hristensen

til C hristian. E fte ra t han v ar blev et confirm eret, fik han, s a a ­

ledes som d et dengang p aa G rund a f S tav n sb aan d et var nødven­

digt, F ripas af Godseieren til „som ung t M enneske a t forsøge sin

L ykke i V erden “ og til „ub eh in d ret a t passere og rep assere“.

H an erh o ld t p a a P asset en fo rd elag tig P aateg n in g om, a t han

„som en lydig Søn havde g aaet sin gam le F ad er tilh a a n d e “, og

a t han „im id lertid v ar voxet i Guds N aade og Vor H erre Jesu

C hristi K undskab ved O rdets flittige Hørelse og den hellige N ad­

veres væ rdige B rug“, og derm ed begav han sig i F o ra a re t 1761 i

en A lder a f 1772 A ar til K jøbenhavn, hvor d et synes, a t han i

forveien havde sik k re t sig en Condition hos B rødrene P e ter og

Ole Møller, der p aa H andelens Vegne oftere kom til A alborg og

vistnok var af Slæ gten. Disse havde netop A aret forud e ta b lere t

Stranden, som d et var 1794, før K øbenhavns Ildsvaade.

414.

Urtekræmm er Sundorphs Hus paa H jørnet af B oldhusgade o g Ved

Se Teksten Side

415