239 / 311
2) i ovennævnte Tidsrum erholder Herr Stigaard en aarligGage
af 1200 Rdlr., skriver Tolv Hundrede Rigsdaler Rigsmynt, der
af Kammerraad Lange udbetales ham punktligt ved hver
Maaneds Slutning med et Hundrede Rigsdaler maanedlig.
Foruden denne Gage erholder Herr Stigaard hvert Aar i Sai-
sonen en Beneficeforestilling o; Netto-Indtægten af en Fore
stilling.
3) Herr Stigaard forpligter sig til efter bedste Evne at indstu
dere og udføre de Roller, Kammerraad Lange tildeler ham,
møde nøjagtigt til Prøver og Forestillinger, gøre Kortjeneste,
naar dette forlanges, samt underkaste sig og adlyde Teater
lovene.
4) Herr Stigaardholder sig selv med Garderobe i alle de
Stykker, der udfordre Nutidens Civilkostume.
5) Herr Stigaard maa i den Tid, han er enga
geret af Kammerraad Lange, hverken selv
give sceniske Forestillinger, Koncerter
eller Aftenunderholdninger, ejheller
maa han assistere andre Kunstnere
ved saadanne Lejligheder uden der
til at have erholdt Kammerraad
Langes Samtykke.
6) Under særdeles indtrædende Om
stændigheder, der gøre Skue
spil paa Folketeatret umulige,
saasom Krig, Epidemi, Lande
sorg eller Ildebrand, kan
denne Kontrakt af Kammer
raad Lange hæves uden Var
sel.
7) Opsigelse af denne Kontrakt
skal fra begge Sider ske 3
Maaneder, inden den udlø
ber; i modsat Fald betragtes
Engagementet som fornyet
paa ligesaa lang Tid og efter
samme Bestemmelser, som i
denne Kontrakt er anført.
8) I Tilfælde af Søgsmaal un
derkastes begge Parter Rets
forfølgning efter Forordningen
af 25. Januar 1828 og ere plig
tige til at give Møde for Kjø
benhavns Jurisdiktion efter
Dages Varsel.
Denne af begge Parter underskrevne
Kontrakt forpligte vi os herved til
gensidig at overholde i alle dens Ord og
Punkter og bekræfte dette med vore Hæn
ders Underskrift.
Kjøbenhavn d. 11. Oktober 1859.
H. W. Lange.
L. Stigaard
Erfaringen havde lært Lange at betragte det
Kammerraad Hans
mangehovede Uhyre, Publikum, med en vis haan-
f 1815] ^
lig Bonhomie. Karakteristisk for den Side af
hans Væsen er de Ord, han sagde til B e tty Guldbrandsen
(Fru Borchsenius) den Aften, hun debuterede: „Hva, er De
angst? Dem frelser s’gu alene Deres Fletninger . En anden
Gang raabte han, da Tæppet var faldet for et hyssende Par"
ket: „Hvis jeg ikke levede af Jer, slog jeg Jer ihjel . Han
var ogsaa en snarraadig Mand og savnede aldrig Mod, „Naar
man ikke kan „tage“ Publikum“, sagde han ofte, „maa man
o v erra sk e det. Saa t ie r det i det mindste og sidder og maa-
ber“. Udfra denne Erfaring handlede han. Engang da han paa
en Generalprøve forudsaa, at et tarveligt Stykke maatte falde,
bad han den purunge Betty Guldbrandsen, som kun havde et Par
ligegyldige Replikker at sige, om at synge Slutningsverset. „Saa
klapper Folk af hende“, sagde Lange. Ideen var ganske utor-
enelig med Stykkets Opløsning, men paa trods af Mening og
Logik lystrede den smukke Pige Direktørens Ordre og sang Ver
set — hvorefter Publikum glemte Stykkets Siethed og klappede.
Paa den Maade blev Aftenen reddet. Han var Leder i Ordets
egentlige Betydning, ja, styrede endog selv Belysningsvæsenet,
der kun var smaat og enkelt imod nu, og var i Reglen altid paa
Teatret under Forestillingen. Opførtes et Stykke, som interesse
rede ham, sad han i første Kulisse til venstre og animerede der
fra Masserne i Offenbachiaderne og Folkekomedierne. Han var
endvidere sin egen Bogholder og Kasserer og udbetalte selv Løn
ninger og Gager. Men hans bedste og blandt Teaterledere sjældne
Evne var paa rigtig Maade at udvikle og benytte Skuespillerne.
„Stykkerne falder, men Rollerne reddes“, plejede han at sige.
Han byggede hellere paa Personalets enkelte Medlemmer
end paa selve Stykket. Denne Metode var sikkert
Grunden til, at hans Skuespillere kun sjeldent
følte Lyst til at gaa til andre Scener; var
de først kommet indenfor Folketeatrets Mure,
blev de dér i Aarevis, og denne Stabili
tet, som endnu tildels er bevaret, bi
drog til at gøre Teatret til en In
stitu tio n . SelvOrkesterets Medlem
mer blev i Menneskealdre ved deres
Pulte: Paa 40 Aars Dagen var Vald-
hornisten F. C. Møller en Levning
fra Cirkusorkesteret i Berider Hin-
nés Dage, og ti Aar senere fejrede
Cellisten E. Hansen sit 50aarige
Jubilæum med Teatret. Aarene
medførte mellem Skuespiller og
Publikum et gensidigt Tillidsfor
hold, som blev af megen Værdi.
Lange forstod ogsaa at knytte
til Teatret en Række Forfattere,
som gav Huset dets egen Tone.
Derfor var Heibergs Dom forha
stet og et Udslag af hans person
lige Uvilje mod Hofteatrets tid
ligere Direktør, da han i 1860
skrev, at Casino havde en egen
dramatisk Lokalfarve i Modsæt
ning til Folketeatret, „som aldrig
har været knyttet til nogen litte
rær Evne og derfor har savnet den
første Betingelse for at individuali
sere sig“.
Det var netop Langes
Styrke, at han bestræbte sig for at
realisere det Begreb, som ligger i Folke
teatrets Navn. Straks i sine første Sæ
soner knyttede han Hostrup, R ecke,
H. P. Holst, W engel, P. Faber, de Co-
ninck, Jacob Davidsen, Th. Overskou og
senere E. Bøgh, Carl M øller, Zinck, F rits
Holst, N. Bøgh og W illiam B loch til sin Scene,
W ilhelm Lange.
°£ hvad
enten disseSkribenter virkede som
1873
’originaleForfattere eller som
Oversættere, „indi
vidualiserede“ de netop Husets Tone. De drama
tiske Konflikter, som løstes paa Folketeatret, savnede ofte Dybde,
Poesi og psykologisk Finhed, men til Gengæld blev Scenen et Fo
rum for almene Følelser og Begreber, for sund Fornuft, godt Humør
og borgerlig Moral, som Menigmand kunde forstaa. Vovede Lange
sig en enkelt Gang ud i den bloddryppende Folkekomedie, som
for Eks. da han spillede Delavignes „Ludvig den XI“, gik det ham
galt. Det jævne Publikum, der i ældre Tid samledes i National
teatrets staaende Parterre eller i Vesterbros Fjælleboder, havde nu
faaet sit eget folkelige Hus, hvor Kone, Børn og Aftensmad kunde
medbringes, et Almuens og Middelstandens Teater, som paa engang
udfyldte de nuværende Forstadssceners og Biografteatres Plads.
Men medens disse næppe vil føre Værdier til Eftertiden, lever
endnu Hostrups paa Nørregade opførte Komedier, enkelte Ar
bejder af Bøgh, Carl Møller og Frits Holst, som i 1871 skrev
K am m erraad
Langes Hustru og Døttre.
229
Agnes Lange
(Fru Nyrop).
L ouise Lange
(Fru Frederik M adsen).