S_FørOgNu

tage Del i Iscenesættelsen ved Folketeatret. Men den egentlige

Instruktør var selve Direktøren, der tilmed paa dette Omraade

var en dygtig Mand, rap, præcis og med et praktisk Blik for

Aarsag og Virkning. Han var ikke Instruktør i indadvendt, psy

kologisk Forstand, men havde en egen Evne til at tegne Figuren,

som skulde fremstilles, i faa, brutale Træk. I det Hele taget var

Langes Omraade begrænset af faa, men faste Linjer. Han ejede

ikke den senere Direktør R obert W a tts lyse Humør, ejheller

S e v e r in Abraham s’ boglige Dannelse, men evnede bedre end

disse sine Efterfølgere at skabe Disciplin og fordre kort Lydighed.

Nyere Teaterledere som D o rp h -P e te r sen , V ilh elm P e te r 

sen , M a rtin iu s N ie lse n og Ivar S chm id t havde og har alle

nogle af de Egenskaber, der prægede Kammerraad Lange: Dorph-

Petersen kendte nøje Smagen hos det Publikum, som Lange først

af alle opdrog til at besøge

Folketeatret, og han holdt

sig ligesom sin tidlige For

gænger helst indenfor den

engang vedtagne Repertoire

ramme og indlod sig nødig

paa Eksperimenter. Der var

dernæst over Dorph-Peter-

sens daglige Optræden en

vis faamælt, militær Myn

dighed, som hos Kammer

raad Lange kunde udarte til

Brutalitet, hvilken han dog

ved given Lejlighed und

skyldte saaledes: „Naar man

i 25 Aar har været Direktør

for en Galeanstalt, saa en

der man enten selv som gal

eller som Tyran — jeg er

nu bleven det sidste“. Hans

Sans for scenisk Præcision

og hans livfulde Arrange

ment af Kor kan sammen

lignes med Vilhelm Peter

sens tilsvarende Virksomhed

i vore Dage, og disse Lan

ges Evner kom navnlig Fol

keteatret til gode, da det

dyrkede Pariserfarcerne og

Offenbachs Operetter, hvis

efter Datidens Forhold pragt

fulde Udstyr leder Tanken

hen paa Ivar Schmidts In

teresse for den ydre Iscene

sættelse. Lange var dertil

— ligesom Abrahams og

Dorph-Petersen — ingen

lunde blottet for Forstaa-

else af Værdien af den

aandelige Fordybelse i et

Skuespil og søgte gerne

Raad og Hjælp hos sin Ven,

Professor H ø e d t, og naar

Fremstillingerne i hans Di

rektørperiode nu og da hæ

vede sig til Skuespilkunst

(f. Eks. Fr. Madsens „Hans

Styx“; H. Kolliegs „Oberst

løjtnant Kraft“ og „Jappe“),

havde Høedt Æren derfor.

Men underligt nok var den

overfor Kongens Hus snilde

og loyale, overfor Publikum

forstaaende og overfor sit

Personale myndige Direktør

ingen dygtig Økonom. I den

Retning slægtede blandt

hans senere Kolleger navn

lig Martinius Nielsen ham

paa. Lange var i økono

misk Henseende ligesaa

sorgløs, som han i admini

strativ Henseende var præ

cis og nøjagtig. Naar han

ejede Penge, havde han

dem kun for at give dem

ud. Selv om han undertiden

var paaholdende i det Smaa, var han aldrig nøjeregnende i det

Store. Modsætningerne mødes: Den haarde, tilknappede Mand, der

gerne betalte sin Fremgang med anstrengende Slid, var en lidenska

belig Spiller. Den økonomiske Status i hans Teaterdrift var som

Følge deraf altid omskiftelig og derfor et debatteret Emne i Da

tidens Kjøbenhavn. Efter at Sæsonen 1859—60 havde givet et Over

skud paa c. 5000 Rdlr., sank Indtægten lidt efter lidt, indtil Regnska

bet viste et ligesaa stort Underskud i Vinteren 1862—63. Omsider

gik Lange den 3. Decbr. 1866 fallit; Publikums Ulyst til at be

søge Teatret efter Krigen bidrog dertil. Men han havde velha

vende Venner og beklædte en høj Rang i Frimurerlogen, og da

Forholdet til Kreditorerne var ordnet, forhindrede den opsigts

vækkende Konkurs ham ikke i at fortsætte Ledelsen af Folke

teatret mod en aarlig Forpagtningsafgift af 7500 Rdlr., som

Aktieselskabet betingede sig Sikkerhed for ved at hæve Lejen

for Restaurationen og Garderoben samt ved hver Spilleaften

fra 1. Oktbr. 1867 at faa 40 Rdlr. forud af Kassen. Dog, de

Mennesker, der troede, at Kammerraad Lange var rig, blev skuf

fede, da han døde. Ligesom langt senere Direktør Abrahams,

hvem Rygtet ogsaa undertiden tillagde en Formue, levede Lange

som den Mand, der véd, at han intet skal have med sig i Graven.

Herman Bang sammenlignede engang Lange med den store

tyske Dramaturg H e in r ic h L au b e, Burgteatrets Leder i 18Aar.

Sammenligningen var meget smigrende for Lange, men det er

næsten ogsaa det eneste Gode, der kan siges om den, thi Laubes

Betydning som produktiv Forfatter og som Leder af Østrigs Na

tionalteater gør en Sammenligning umulig. Men Bang mente vel,

at ligesom Teatrene i Wien og Leipzig prægedes af Laubes stærke

Personlighed, saaledes prægedes Teatrene i Odense og Kjøben

havn af Langes kraftige

Vilje. Hans Selskab havde

været et Mønster paa en

Provinsteatertrup, dels fordi

Forfatterne fik Honorar,

hvad dengang var ualmin

deligt, og Personalet gode

Gager, dels paa Grund af

korrekt, omhyggelig Iscene

sættelse af Repertoiret og

en gennemført Disciplin.

Disse Traditioner fra sin

ambulante Tilværelse be

varede Lange i Hovedsta

den. Han var Pionér paa

sit Omraade og maatte styre

i militær Tone, være kort

i sin Ros og buldrende i

sin Dadel, men en af Skue

spillerne sagde engang om

ham, at selv om han kom

manderede som en Under

officer, havde han Myndig

hed som en General. Hans

Gerning var af stor Betyd

ning for Skuespillerstanden,

ja, han er en af dens Fore

gangsmænd: En hel Klasse

Mennesker, der hidtil var

henvist til at friste Livet

som et Proletariat i Provin

sen, hævedes socialt ved

hans Virken. Dansk Teater

liv var ikke alene foran

dret, men forbedret, da

hans Livsgerning sluttede.

Han havde den Lykke at

være moden Mand i en fol

kelig Tid, da Grundloven

nedbrød gamle Fordomme,

og han bidrog paa sit Om

raade til at opfylde dens

Løfter til Folket. Han gen

nemførte Kampen mod Klub-

og Knejpelivet, som Kruse

og Schønberg i 1817 havde

planlagt, og hans Fortjene

ste af Almuens Dannelse

blev derved umiskendelig.

Fagmæssig sét udfyldte han

Svælget mellem det ltgl.

Teater og Provinsens Fjæl-

leboder, og de Institutioner,

han skabte, tilførte i Aare

nes Løb Nationalscenen

friskt Blod. Indtil Enkelt

heder mærkedes hans Ini

tiativ: Folketeatret var saa

ledes den første Scene, som

paa sine Plakater afskaffede

Betegnelsen „Jomfru“ og

„Madam“, idet „Frøken“ og

„Frue“indførtes fra5.Decbr.

1858. Eksemplet blev efter

fulgt af Casino den 28.

A abn in gsforestillin gen d. 18. Septbr. 1857.

Septbr. 1862, medens For

andringen først indførtes

paa det kgl. Teater fra den 1. Septbr. 1870. Agnes Lange havde

saaledes i flere Aar paa sin Faders Teater været „Frøken“, da

hun som kongelig Skuespillerinde blev degraderet til „Jomfru“.

I vore Dage er Kontraktforholdet mellem Direktør og Skue

spiller lovfæstet gennem trykte, stemplede Normalkontrakter og

Regulativer, som er vedtagne af begge Parters Forbund, men i

hine Dage var en Kontrakt et Stykke almindelig ustemplet Papir

i Folio, og Paragrafferne blev alene skrevet af Direktøren. Her

er et Eksemplar fra 1859:

Engagements Kontrakt.

1) Skuespiller S tigaa rd engageres ved det under Kammerraad

Langes Direktion staaende Folketeater i Kjøbenhavn i tre paa

hinanden følgende Aar, nemlig fra 1. September 1860 til 1.

September 1863.

Folketeatret.

*1" goreftilling.

«ÿrefcag, Den 1 8 . September 1 8 5 Î , $(♦

P ro log ,

fremfiged af 3omfru Slgned Sange.

@it

lifte Spev,

Fadetie“. SRuftfen arrangeret af Jpr. Goncertmefter Srebal. (gørfte @ang.)

fPerfonerne:

pierre 33arbeau, en riig Sanbmanb............. £r. 3enfen.

Golette, Îjanê Jîone.................................. Êîab. S3lod).

©ploam

i —

3bf>eGetn.

Gatllaub, gorpagter ................ ................ — Jîoop.

SRabeloit, fiané Srooerbatter..................... 3fr. Sarfen.

3)en gamle gabctte................................... —Sumbpe.

3fa,le£ i benbed 23ørn............................ | £ r*

gandjon j

(3fr. Slgned Sange.

Gtiennej ,

T ^

boé 3arbeau.............. j£r. £augaarb.

©ujon J

(2Rab. £augaarb.

Souifon i

igfr. Garpentier.

? apotte

Sonberpigei.........................

— 9Rabfen.

SDîarguertte)

f — Souife Sange.

sJîicotad

)

t^r. Jîolltng.

gean 3îaubin\ S3ønber .........................../ — Slagge.

Slntoine

( — fflaulfen.

Gn gouaoe............................................ — 3ol)anfen.

røeflem 4be og 5te Slet er et Xioérum af 2 Siar.

Unber Slnførfel af >5r. SRiififbirectenr G. G. SDiøUer ubfører SJrcfyeftcret følgenbe5Rumere:

goran prologen.

1. geftmarfd), af G. G. SftoUer (np).

goran Gn lille

$(x.

goran 2ben Slet.

3. SUanca-SSalé, af Sumbpe.

goran 3bie Slet.

4. „33lumen ber SufU, S3ald af 3of. (Sungl (np).

goratt 4be Slet.

5. Saurenceiff3olfa, af SJioller.

goran 5te Slet.

6. Sieb, af 9Renbeldfobu.

G engivelse af den origin ale Plakat fra

228