S_FørOgNu

Diedrlch, Ellen, Frøken, født 25. Decbr. 1877, første Optr. 19.

Aug. 1894 som Annette i „Niniche“, afg. 1895, genansat 1900, afg.

1903, genansat 1917 som Fru R in d om .

Frk. Diedrich begyndte som purung Pige sit Skuespillerliv paa

Folketeatret, for hvis Repertoire hun dog først fik Betydning i

Dorph-Petersens første Sæsoner. I Mellemtiden havde hun paa Pro

vinsscenerne udviklet sig til a t blive en Skuespillerinde, som mestrede

Kunstens Teknik. E fter Charlotte W iehe spillede hun „Frk. Ni

touche“ med saa stort Held, a t Pressen forudsagde hende en

Frem tid i Operette-Genren. Men Spaadommen slog ikke til. Da

Frk. Diedrich som Fru R in d o m (i Æ gteskab med Forfatteren,

Skuespiller Svend Rindom) efter 14 Aars Virksomhed ved andre

Privatscener i 1917 vendte tilbage til Folketeatret, var hun en

førende K arakterskuespillerinde.

Diedrichsen, Laura,

født Ohlendorff, Frue, født 9. Febr. 1857,

første Optr.

. Septbr. 1884 som Laura i „Sivertsens D øttre“, sidste

Optr. 7. Maj 1885 som Fedora i „De røde Dominoer“; gift med

Skuespiller W illia m P i o.

Eigler,

Debutant, første Optr.

. Novbr. 1867 som Jean i „Fan-

ch ette“, afg. s. A.

Erichsen, Frøken, første Optr. 12. Septbr. 1871 som Frk. Pihi i

„Hverdagsfolk“, sidste Optr. 27. Maj 1873 som Madame B randt i

„Tre for En“ ; senere Fru Ad am s en.

Esbensen, Axel,

født 3. Juli 1880, første Optr. 29. April 1905 som

Bernor i „Karneval“, sidste Optr. 9. Maj 1907 som Arne i „Mode

rate Løjer“; overgik d erefter til en privat Livsstilling.

Fjelstrup, P eter Julius,

født 24. Marts 1866, første Optr. 14. Oktbr.

1894 som Saint Flormond i „Soldatens Lyst, afg. 1900; Gæsteoptr.

1909 bl. a. som „Broder Rus“ og Oldfux i „Den Stundesløse“, se

nest 29. Oktbr. 1909.

Folketeaterperioden betød overmaade meget i Fjelstrups Udvik

ling. Den varede i seks Aar. Han kom dertil, da han var brudt

igennem paa Casino, og fik snart Lejlighed til a t udvikle sine

rige Evner i et stort Repertoire, der strakte sig fra Farcerne til

Lystspillet over Folkekomedien til Tragedien. Herman Bangs In

struktion virkede ansporende paa Fjelstrups Fantasi. Under hans

Sceneledelse skabte han en Række indbyrdes forskellige Skikkel

ser, som endnu staar tydeligt for Erindringen, f. Eks. Forstmeste-

ren i „Jægerne“, Storm i „Storm“, Posket i „Det kære B arn“,

Svengali i „Trilby“ og B ratt i „Over Evne“. Endog i Operetten

fik han Lejlighed til at boltre sig og formede en herlig Figur ud

af Hertugen (med General Merciers Maske) i „Smugleren“. Det

var intet Under, a t han fra Nationalscenen fik et smukt Tilbud,

som han dog ikke modtog.

Da Folketeatrets Misère ind traf ved Abrahams’ Død i Marts

1900, valgte Personalet Fjelstrup til D irektør for Resten af Sæ

sonen. Ved straks a t gaa i Lag med Indstuderingen af Esmanns

Lystspil „Alexander den Store“ og navnlig ved at forgylde Hoved

rollen, Opvarter Nyberg, med sit Lune, klarede han paa en ud

mæ rket Maade den vanskelige Situation. Da Sæsonen sluttede,

gik han som en moden Kunstner atter til Casino, hvor han i 1884

begyndte sit urolige Skuespillerliv.

Foght, Wilhelm,

født 10. Oktbr. 1837, første Optr. 22. Septbr.

1866 som Pygmalion i „G alathea“, sidste Optr. 27. Maj 1867 som

Johnson i „Cora“ ; senere T eaterdirektør i Provinserne og Norge;

nu Kgl. K lasselotterikollektør; gift med Skuespillerinden A n n a

F o g h t.

Garde, Aage,

født 18. Marts 1876, cand. phil., første Optr. 3.

Novbr. 1899 som Holger Fenger i „Storm“, afg. 1900, genansat

1903, sidste Optr. 31. Maj 1905 som Wulff i „Agnete“.

Aage Garde, som i 1896 optraadte første Gang paa Dagmar-

teatret, spillede allerede i sit 24. Aar paa Nørregades Scene et

betydeligt Repertoire under Herman Bangs Vejledning og havde

navnlig Held med sine fine Frem stillinger af cand. teol. Fenger

i „Storm“ og Kong Ludvig d. XIII i „De tre Musketerer“. E fter

tre Sæsoners yderligere Udvikling paa Casino,’ kom han, introdu

ceret af Fru Nansen, tilbage til Folketeatret, hvor Adam Poulsen

og senere Johs. Nielsen i de følgende Aar skyggede for ham. I

1905 begyndte han sin paaskønnede Virksomhed paa Provinsens

Scener, 1911—12 var han Instruktør ved Casino, og i 1913 blev

han D irektør for Aarhus Teater.

Gnudtzmann, Anna,

født Hein, Frue, Debutant, gift med F o rfat

teren A lb e r t G n u d tz m a n n , eneste Optr.

. Feb#* 1903 som

Wulfdine i „Thummelumsen“.

Gradman, Peter,

født 17. Juli 1869, første Optr. 19. Aug. 1894

som Narcisse i „Niniche“, sidste Optr. 23. April 1896 som Peder

sen i „Jokum“.

Efter Uddannelse og Ansættelse ved det kgl. Teater kom Peter

Gradman til Folketeatret, som han forlod efter to Aars Forløb

for helt at hellige sig Musikken.

Groth, Edith,

Frøken, født 16. Maj 1879, uddannet ved Balletten,

første Optr. 9. August 1897 som Lydia i „Frk. Nitouche“, sidste

Optr. 24. April 1898 som Sofie i „N ihilister“. Gift 1) med stud.

jur. Buemann, 2) med Filmsskuespiller P s ila n d e r .

Hagen, Carl,

født 25. Febr. 1816, første Optr.

Septbr. 1869

som Justitsraaden i „En fiks Idé“, sidste Optr.

. Maj 1871 som

Basse i „Hverdagsfolk“.

Det var først Bestemmelsen, at han skulde være Tenorsanger,

men Forholdene førte ham som Skuespiller til Bergen og Chri

stiania, hvor han før Johs. Brun blev Norges ypperste Frem stiller

af Holbergske Figurer sam tidig med, a t han havde Stemme og

Charme nok til „F arinelli“. 40 Aar gammel debuterede han paa

Casino og fik ved en m inisteriel Gunstbevisning Lov til ti Gange

at vise sin berøm te Jeppe, der vakte alm indelig Beundring og

indbragte ham et Tilbud fra Nationalscenen, som kontraktlige For

pligtelser desværre ikke tillod ham at modtage. I elleve Sæsoner

var Carl Hagen en bærende K raft paa Casino, derefter rejste han

et P ar Aar med sit eget Selskab i Provinserne og kom omsider

i 1869 som en udslidt Kunstner til Folketeatret. Hans Fantasi,

brede Lune og store Sikkerhed havde veget Pladsen for Rutine,

men da han besad et stort Publikum , var han endnu en Akvisi-

tion. Dog, hans Betydning for Scenen paa Nørregade blev kun

kort. Sygdom havde længe gnavet paa hans Livs Traad, og den

5. Juni 1871 døde han.

Hagen var en dygtig E levinstruktør og havde den sjeldne Evne

straks at kunne stille en Begynders Horoscop rigtigt. Han havde

Æ ren af a t „opdage“ B etty Guldbrandsen og forudsagde Sangeren

Nyrops glimrende Frem tid, skønt Casinos D irektør ikke fand t ham

værdig til a t optræde paa T eatret i Amaliegade.

Hagen, Dagmar Price,

Frøken, født 28. Jan. 1867, første Optr.

29. Aug. 1887 som Johanne i „K anariefuglen“, sidste Optr.

. Maj

1889 som Mathilde i „Jokum“.

Frk. Hagen, som var D atter af Skuespillerinden Amalie Price i

hendes Ægteskab med Korpslæge Hagen, forlod Scenen efter et

P ar Aars Virksomhed og blev Lærerinde.

Halberg, Johan Lauritz,

født 31. Decbr. 1837, første Optr. 20.

Septbr. 1863 som F arfaillou i „Kludesam lerens D a tte r“, sidste

Optr. 31. Maj 1870 som en B alkavalér i „Revyen“.

Halberg var Søn (udenfor Ægteskab) af en italiensk Konditor

Johan Monigatti, som indtil sin Død i 1843 havde en Sanger

pavillon ved St. Thomas i Frederiksbergallé. Langt den største

Del af Halbergs Skuespillerliv tilhørte Provinserne og Norge, hvor

navnlig hans Jeppe var anset for at være en udmæ rket Præ station.

Efter syv Aars Virksomhed ved F olketeatret drog han atte r til Norge

og giftede sig med Gina Hellevig fra Bergen, som bl. a. fødte ham

D atteren Anna, den senere Skuespillerinde Fru A n n a L a r s sen .

[ sine senere Aar virkede Halberg under Th. Andersen ved Dag-

m arteatret, og om den Tid fortæ ller hans D atter, a t det krænkede

hende, a t han, der havde væ ret saa beundret i Norge og Provin

serne, m aatte vige Pladsen for Udueligheder og tage til Takke

med en ussel Løn. Det var hendes hemmelige Haab a t kunne

blive en stor Skuespillerinde og tjene Penge til sine Forældre.

Da dette Haab gik i Opfyldelse, var H alberg død. I et Anfald

af Sindssyge gik han en Aften under „Landsoldaten“ i sit Ko

stume ud paa Gaden og slog Ruder itu. Saa kom han paa St.

Hans-Hospital, hvor han døde i Julen 1888.

Hansen, Carl,

født 1838, første Optr. 11. Septbr. 1870 som F re

derik i „En forfulgt Uskyldighed“, afg. 1874, genans. 1883, sidste

Optr. 21. Maj 1889 som John i „En Børsbaron“.

Carl Hansen havde tag et en smuk Sangstemme i Arv efter sin

Fader, Kammersanger C h r i s t i a n H a n s e n , og paa den gjorde han

fra 1856 Lykke i Provinserne. Men ved Fo lk eteatret skulde han

hovedsagelig spille Komedie, til hvilken Kunst N aturen kun havde

udstyret ham karrigt. E fter sit Æ gteskab med Julie Lumbye-

Lange blev han den typiske Primadonnamand, men ved en pudsig

Selvironi abvæbnede han K ritik. Ved sin Død som Kgl. Klasse

lotterikollektør den

. April 1902 var han med sit krøllede

Haar, Slængkappen og den høje H at en pudsig Levning fra Fritz

Jiirgensens Kjøbenhavn.

Hansen, Harald,

født 9. Oktbr. 1845, Folketeatrets B illetkasserer

1885—1900, Inspektør til sin Død den 23. Janu ar 1911.

Professor P e t e r H a n s e n s Broder, Harald Hansen, var en stille,

beskeden Mand med et lunt Blink i Øjet. Han levede for sin

Gerning og tilbragte næsten hele Dagen ved sin Pult i P o rt

værelset mod Nørrevold. Ikke alene T eatrets Personale, men de

mange Mennesker, han kom i Berøring med, væ rdsatte hans elsk

værdige og samvittighedsfulde Personlighed. Han blev derfor

meget savnet.

Hansen, Josephine,

Frøken, første Optr. 10. Septbr. 1901 som en

Baldame i „De Forlovede“, sidste Optr. 14. Maj 1903 som Lydia i

„Frk. N itouche“, senere ansat ved Det ny T eater; nu: Fru A m b t.

Hansen, Julie,

født Lumbye, Frue, født 11. Juni 1835, første

Optr. 18. Septbr. 1857 som gamle Fadette i „En lille Hex“, afg.

1874, genans. 1876, afg. 1882, genans. 1883, sidste Optr.

. Maj

1889 som Sabine i „En Børsbaron“.

H. C. Lumbyes yngste D atter optraadte allerede som purung

Pige paa Casino, gjorde derefter den berøm te Hofteaterkampagne

med og tilhørte fra 1857 Folketeatret, hvor hun, fraregnet enkelte

Udflugter til Casino, blev en Menneskealder og formede sin Spe

cialitet: Den kjøbenhavnske Madam. Hendes Skikkelser var ikke

forskelligartede og hvilede hverken paa Iagttagelser eller paa

psykologisk Studium, men hun nøjedes med a t personificere en

hel Kategori af Roller paa sit eget godmodige Væsen, sin trivelige

Hygge og sin brede, slagfærdige Tale. Djærv og morsom var hun,

og hendes store, runde Øjne var fulde af Skælmeri og Fiffighed.

Hendes groteske Lune og afvæbnende N aivitet gjorde hende navn

lig til k jø b e n h a v n s k Skuespillerinde, i langt mere udpræget

Grad end Fru Phister, hvis V irkem idler var ligesaa grove, men

hvis iøvrigt ringere Naturbegavelse blev hævet af et klassisk Re

pertoire og af et berøm t Navn.

Det er for fa ttig t at sige, at „Julie“ var populær — hun var

elsket, og det blev et stort Tab for Folketeatret, da hun sidste

Gang gik til Casino, hvis større Scene iøvrigt ikke klædte hende.

280