S_FørOgNu

.1867 blev hun gift med D irektør L a n g e , og efter hans Død æg

tede hun Skuespiller C a rl H a n s e n , en Søn af Kammersangeren.

Hun døde som Kgl. K lasselotterikollektrice den 7. Oktbr. 1895.

Hansen, N ikolaj,

født 20. Febr. 1855, Folketeatrets Musikdirek

tør 1885—1903; Ridder af Dbg.

Ikke alene som O rkestrets Leder, men som Komponist og Musik

arrangør var Nikolaj Hansen en meget ny ttig Mand for T eatret,

og det vakte Beklagelse i vide Kredse, da han ikke efter eget

Ønske forlod sin Stilling.

Hansen, Valdemar,

født 22. Novbr. 1869, første Optr. 21. August

1901 som Greven i „Thummelumsen“, sidste Optr. 29. Maj 1903

som Engelbrecht i „Hans Højhed“.

Valdemar Hansen debuterede som

-aarig ude i Provinserne,

hvor han efterhaanden erhvervede et stort Publikum. Paa Folke

te a tre t gjorde han navnlig Lykke ved sin gemytlige Frem stilling

af Forbryderen Mikkel Shark i „Sherlock Holmes“.

Hellemann, Carl Christian Hallander,

født 15. Jan. 1852, første

Optr. 25. Maj 1879 som Birk i „Et Kys“, fejrede

. Maj 1914 sit

35-aarige Jubilæum som Skuespiller ved Folketeatret, hvor han

tillige i 15 Aar var Regissør.

Hellemann debuterede den 23. Septbr. 1877 i Fredericia og kom

i 1879 til Folketeatret, hvor han i de følgende 40 Aar har spillet

c. 375 Roller. P ræ dikatet af at være „en støt og paalidelig K raft“

fa ar en Skuespiller let paa sig — navnlig i et Land, hvor man

helst anbringer Folk i Klasser — n aar han i Aarenes Løb udfører

megen utaknemmelig T e a tertje

neste og altid søger at skabe Skik

kelser ud af daarlige Roller. Hel

lemann har m aattet gøre megen

T eatertjeneste ved Siden af sit

egentlige og betydelige Repertoire.

Paa Scenen er ingen menneskelig

Følelse forblevet ham fremmed,

han har væ ret Elsker og Nar, Brav

mand og Skurk, godtroende og

snu. Han har under Jubel ta lt

forfjam sket i Farcernes rivende

Tempo og fremkaldt T aarer ved

at dvæle paa Ordene som værdig

Fader. Og han ejer nogle bløde,

hjertelige Toner, som gør ham til

meget mere end en „støt og p aa

lidelig K raft“. Han fik bl. a. Lej

lighed til a t bruge dem som den

gamle Musiker i „Elskovsleg“, som

Blinde Anders i „Over Evne 11“

og som Borgmesteren i „Den røde

H ane“.

Det var Toner, som

bragte Bud fra et barnligt Kunst

nersind.

Allerede ved sit 35-aarige Ju

bilæum blev Hellemann hædret

som P riv atteatren es af Alle agtede

Nestor. Kongen sendte ham Rid

derkorset til at hænge ved Siden

af den Redningsmedalje og det

Hæderstegn, han bæ rer fra sin

M ilitæ rtid. Han staar nu som

Repræsentanten for Folketeatrets

gamle Traditioner, som man flere

Gange har løbet Storm imod, men

som har vist sig at være vidunder

lig levedygtige: Præget af gammeldags Hygge, afstilfæ rdig

H jertelighed og elskværdig K arakteristik, som er Husets Aand.

H elsengreen, Frederik Albert,

født 3. Jan. 1854, første Optr. 1.

Septbr. 1876 som Lindner i „Familien Danicheff“, sidste Optr.

31. Maj 1878 som Gordvin i „I den nye Verden“.

For Albert Helsengreen blev Folketeatret kunen Station paa

Vejen. Hans Navn er i Kjøbenhavn væsentligst kn y ttet til Ca-

sino, hvor han debuterede i 1872 og endnu virkede — med lange

Afbrydelser — som Sceneinstruktør i 1914. I Mellemtiden havde

han dyrket Holberg paa Nationalscenen og (fra 1896) rejst med

sit eget Selskab i Provinserne. Hvem, der har set nogle af hans

Forestillinger, ved, at han er en dygtig Instruktør. Han har uden

Tvivl læ rt meget af a t overvære Høedts Iscenesæ ttelser i sin

Ungdom paa Folketeatret.

Skuespiller G u n n a r H e ls e n g r e e n ved Casino er hans Søn.

Helsengreen, Andreas Frederik,

født 13. Oktbr. 1827, første Optr.

28. Aug. 1862 som P ailleret i „Comedianter“, sidste Optr. 28. Maj

1867 som Jørgen i „En G aardm andsdatter“; død

. April 1890.

Mindet om „Gamle Gren“ er kun i ringe Grad kny ttet til Folke

te a tre t. De fleste af hans populære Figurer — undtagen Mene-

laos i „Den skønne Helene“ — tilhørte Casino, hvor han debu

terede i 1855. Men naturligvis høstede ogsaa Scenen paa Nørre

gade Gavn af hans store Anvendelighed. Blandt hans 471 Roller,

spillet gennem 32 Aar, fandtes Skikkelser af enhver Art. Snart

fremstillede han det forslagne Hoved, snart den klodsede Dumrian.

Hans Ansigt kunde spidse sig sammen til snu Paapasselighed og

træ kke sig sammen til sløv Enfold. Han var væver som et Egern.

Undertiden nød han den Æ re at blive sammenlignet med Frederik

Madsen, fordi han havde noget af Mesterens springske Hastighed

og Tungeraphed. Paa de gamle Dage, da han (1887) m aatte af

bryde sin Gerning paa Grund af svigtende Hukommelse, skrev

Dr. Edvard Brandes: „Vil man i ét Billede samle gamle Helsen

greens Teatervirksomhed, kommer Liberiet — symbolsk eller vir

keligt — uvilkaarligt med. Det t r o f a s t t j e n e n d e bliver Bil

ledet.“

Hans Sønner er Albert og Emil Helsengreen.

H elsengreen, Emil V aage,

født

25.

Febr.

1863,

første Optr.

Septbr.

1900

som Justitsraaden i „Mester og Lærling“, fejrede

Aars Jubilæum

Novbr.

1910

som Onkel Bræsig

„Landmandsliv“.

Emil Helsengreen debuterede

1885

i Aalborg og tilhørte Provins

scenerne, med Undtagelse af korte Ophold paa Casino og Frede

riksberg Morskabsteater, indtil han i sit

38.

Aar knyttedes til

Folketeatret. Ved dette Engagement fejrede Dorph-Petersens

Evne til at finde Talenter en Triumf. Helsengreens kunstneriske

Personlighed fandt en udmærket Jordbund i Folketeatrets Reper

toire, og han kom straks i første Række. Han kunde virke baade

rørende-naiv (Kellermann. i „Hans Højhed“), fantastisk-grotesk

(„Store Klaus“) og komisk-brutal (Svupnikolaj i „Forbryderliv“).

Han ejer den fødte Skuespillers Evne til at beherske Scenen med

et Blik, en Gestus eller en Pause, selv om Replikken

teknisk

Henseende undertiden ikke er fuldkommen, og hans Skikkelser

fra Samfundets Baggaarde er dybt originale ved deres Naturfylde,

Lune og Kraft. Karakteriseret i to Ord er Emil Helsengreen et

Eksempel paa instinktiv Genialitet.

H elsengreen, Hedvig,

født Reckendorff, Frue, født

25.

Febr.

1872,

første Optr.

Aug.

1901

som Fru Freiesleben i „Thummelumsen“,

død

29.

Septbr.

1901;

gift med

E m il H e ls e n g r e e n .

H elsted-P etersen, Ellen,

Frøken,

første Optr.

26.

Decbr.

1894

som

Hertuginden af Rovigo i „Ma

dame Sans-Gene“, sidste Optr.

19.

Febr.

1895

som Miss Longwood i

„Kean“ ; død

29.

Marts

1916.

H enningsen, W illiam ,

født 8. Au

gust

1858,

Sufflør ved Folketeatret

siden

1905.

Sufflørens Gerning ved et Teater

er ligesaa vigtig, som den er

utaknemmelig. Under sundheds

farlige Forhold maa han udføre

sit enerverende Arbejde. Han skal

være usynlig og bør være uhørlig

for Alle — undtagen for Skue

spillerne, til hvem han hvisker

Digterens Ord. Han maa i sit In-

cognito have alle Nerver spændt

og sidde paa Lur. Hvis Hukom

melsen hos de Spillende glipper,

er det fra ham, at Hjælpen skal

komme. Det staar i hans Magt

at reddeen vanskelig Situation,

men vé ham, dersom han i sin

Iver bliver hørt udover Lampe

rækken! Skuespiller og Forfatter

kan gaa sejsglade fra Forestillin

gen, og Publikum kan være rørt

til Taarer eller trætte af at le,

— men ingen tænker paa Sufflø

ren. Nævnes h a n i Aviserne, er

det aldrig for det Gode.

Denne utaknemmelige Opgave

har Henningsen nuløst

i mange Aar. Han var i sin Ungdom

(fra

1880)

Skuespiller iProvinserne og

véd fra dengang, hvad

det vil sige at staa hjælpeløs paa Scenen. Uden at gaa nogen

af hans Kolleger ved de andre Teatre for nær, kan man sige, at

bedre Sufflør findes ikke. Uhørlig for alle Uvedkommende virker

han beroligende ved sin stille, men intense Nærværelse.

Henriksen, Carl,

født

15.

Decbr.

1847,

første Optr.

22.

Aug.

1873

som Allembourne i „Gertrude“, sidste Optr.

Juni

1874

[-som

Boldt i „De Forlovede“.

Carl Henriksen debuterede i

1868

paa Alhambra, men med Und

tagelse af én Sæson ved Folketeatret tilhørte alle hans bedste

Aar Prbvinserne, hvor han fra

1884

var Direktør. I Kjøbenhavn

startede han Sønderbros Teater og døde den

Juli

1907

som

Leder deraf.

Hjernøe, Carl,

født

29.

Aug.

1871,

første Optr.

20.

Aug.

1899

som Dommeren i „Jeppe paa Bjerget“, sidste Optr.

April

1900

som Bødlen i „De tre Musketerer“.

Da det kneb for Hjernøe at ernære sig som lyrisk Digter, blev

han med Herman Bangs Hjælp ansat ved Folketeatret, hvor han

i én Sæson spillede en Del Smaaroller, bl. a. Halden

„Over

Evne II“. Det viste sig dog snart, at hans sceniske Evner ikke

stod Maal med hans friske, af Drachmann paavirkede, lyriske

Talent. Hjernøe døde den

15.

Novbr.

1913.

Hjorth-Clausen, Volm er,

født

Novbr.

1868,

første Optr.

Novbr.

1890

som Forvalter Jensen i „Isen brydes“, sidste Optr.

31.

Maj

1894

som Fritz Triddelfitz i „Landmandsliv“, derefter ansat ved

Casino; nu overgaaet til privat Virksomhed.

Hoff,

Frue, første Optr.

Septbr.

1859

som Julie

„Marmor

kvinderne“, sidste Optr.

23.

Maj

1860

som Fru d’Aubrey i „En

fattig ung Mands Eventyr“.

Peter Fjelstrup (U ngdom sbillede). 1894—1900.

282