302 / 311
gante Paletot omsluttede det smækre Liv og tildels dækkede over
Syndernes Mangfoldighed, og Lorgnetten var anbragt paa hans
Næse, kunde han virkelig gore Indtryk af at være en Mand.“
Han spillede først mindre Elskerroller, men gled efterhaanden
over i det komiske Fag og virkede navnlig morsom i Skikkelser,
som tillod ham at være Komiker med et alvorligt Ansigt. Kirch-
heiner døde den
12
. April 1891 i Nyborg.
Kjertmann, H.
E.
R.,
født
25.
Febr.
1845,
første Optr.
4.
Septbr.
1873
som Justitsraad Bech i „En fix idé“, sidste Optr.
4.
Juni
1874 som Christensen i „Han drikk er“, senere Skuespiller i P ro
vinserne; gift med Skuespillerinden Clara Christensen, senere Fru
S c h ø n f e ld ; død den 16. Juni 1885.
Kliiver, Inger,
Frøken, født 22. Maj 1858, første Optr. 2. Septbr.
1891 som Madam Jensen i „Forhus og Baghus“, sidste Optr. 29.
Maj 1892 som Fru Frost i „Sivertsens D øttre“.
Frøken Kliiwer, som nu er kgl. K lasselotterikollektrice, har
stadig bevaret, sin Interesse for Teatret. Hun var en indsigtsfuld
Leder af „Den dram atiske Læ reanstalt“ og har grundlagt en om
fattende Samling af teaterhistoriske Billeder, som ogsaa er kom
met nærværende Værk til gode.
Knobelauch, Frits Ferdinand,
født 22. Febr. 1820, første Optr.
18. Septbr. 1857 som en Sergent i „En lille Hex“, sidste Optr. 28.
Maj 1867 som Lars i „En G aardm andsdatter“.
Knobelauch debuterede 1848 paa Vesterbros T eater og rejste
derefter i Provinserne, indtil Lange engagerede ham til sit ny
dannede Folketeater, hvis mest alsidige Skuespiller han blev i de
følgende ti Aar. Hans Repertoire strak te sig fra Vaudevilleelskerne
og Farcebonvivanterne over Offenbachs Zeus og Calchas, som han
spillede med burlesk Lune, til ældre, adstadige K arakterroller.
Samtiden mente, at Danseren Gérard i „Gamle M inder“ var hans
bedste Præstation.
Ældre Teatergængere husker endnu Knobelauch fra hans sidste
Scene, Casino, hvis Hovedstøtte han var i
16—17
Aar. Hans Spil
bar altid Præget af Forstand og stor Samvittighedsfuldhed. Syv
Dage efter, at han for 200. og sidste Gang havde udført Philias
Fogg
i
„Jorden rundt“, døde han, den
18.
Jan.
1884.
Kolling, Harald Johan Frederik,
født 29. April 1835, første Optr.
18. Septbr. 1857 som Nicolas i „En lille Hex“, afg. 1870, genansat
1871, fejrede 40 Aars Jubilæum 18. Septbr. 1897, optr. sidste Gang
som K raft i „Revyen“ ved sin Afskedsforestilling 14. Septbr. 1901
og udnævntes samme Dag som d e n f ø r s te P r i v a t t e a t e r s k u e -
s p i l l e r til Ridder af Dbg.
Harald Kolling var en af de Kunstnere, som gav Folketeatret
dets Præg af hyggelig Smaaborgerlighed med ikke altfor støjende
Løjer og ikke altfor tung Højtidelighed. Kun én Sæson tilbragte
han paa Kongens Nytorv, saa vendte han tilbage til sit egentlige
Hjem paa Nørregade. I Overskous, Reckes, Frits Holsts, Erik
Bøghs og Carl Møllers gemytlige Kjøbenhavn var H arald Kolling
mere end nogen anden Skuespiller Frem stilleren af B o rg e re n
fra det gamle Voldkvarter eller Nyboder, den flittige, brave
Haandværker og gode Fam iliefader. Ingen kunde som han sige
det fornemme Pak Sandheden eller røre til Taarer, naar han
priste de smaa Glæder i et fattig t, men hæderligt Hjem. F ra et
saadant var han selv udgaaet, og i dets Milieu havde han som
Tobaksspindersvend levet sine tidlige Ungdomsaar. Overordentlig
morsom og dog ganske stilfæ rdig Kunst ydede han, naar han førte
Borgeren ud i en let K arrikatur, f. Eks. som K raft i „Revyen“,
Lejetjeneren i „De Forlovede“, Pedanten i „For Alvor“ og Skole
læ reren i „Verdens H erkules“. Kolling spillede c. 450 komiske
og alvorlige Roller, optraadte 10,600 Gange og fejrede Trium fer
— navnlig i „Redaktionssekretæ ren“ — ved sin Forvandlingsevne,
men dybest naaede han i Skikkelser, hvor det komiske forenede
sig med det rørende. E fterhaanden som det gamle Kjøbenhavn
forsvandt, blev Kollings Repertoire mindre, men han bevarede
sin skabende Evne til det sidste. I P rivatlivet var han en stilfærdig,
faamæ lt Mand, uden anden Interesse end sin Kunst; da han havde
forladt den og var blevet kgl. K lasselotterikollektør, faldt han
sammen i Mismod og Tungsind. Han døde den
11
. Decbr. 1904.
Kgl. Skuespiller W a ld e m a r K o llin g var hans Fæ tter; den yngre
V a ld e m a r K o llin g , navnlig kendt fra Casino, var hans Søn.
Koop, Peter Larsen,
født 4. Decbr. 1823, første Optr. 18. Septbr.
1857 som Caillaud i „En lille Hex“, sidste Optr. 16. Marts 1860
som Salling i „En T ale“ ; død 19. Novbr. 1877.
Koop var en indtagende Skuespiller, begavet med saa lykkelige
Egenskaber som en klangfuld Stemme, Lune og et bedaarende
Smil. Han var en farende Svend, der for sin udmærkede Del
tagelse i Krigen 1848 var hædret med Dannebrogskorset. Han
var med til at aabne saavel Casino som Folketeatret, og hans
Glansrolle var Ferdinand Jansen i „Plader“, men da han ikke
kunde trives i Skyggen af Geniet Frederik Madsen, drog han atter
ud til Provinsscenerne, hvorfra han kom. Da Ungdommen havde
forladt ham, forkortede han selv sit Liv med et Revolverskud.
Det skete paa det gamle T haliateater ved Østergade, hvor han
senest var ansat.
Kreutzer, Frederik,
født 20. Maj 1849, første Optr. 21. Aug. 1892
som Robert i „Frk. N itouche“, sidste Optr. 15. Maj 1893 som Mars
i „Orfeus i Underverdenen“.
Krum, Gerda,
Frøken, født 30. Juni 1878, første Optr. 10. April
1897 som Johanne i „K anariefuglen“, sidste Optr. 28. Maj 1900
som Komtesse Duehjelm i „Alexander den Store“.
Da Fru Krum-Hunderups D atter, Gerda Krum, debuterede, anede
ingen, at der i hendes lille, spinkle Skikkelse boede K ræ fter til
en Operetteprimadonna. E fter sine beskedne Folketeatera ar søgte
hun Udvikling paa Aarhus T eater, og da hun a tte r kom til Kjø
benhavn, brød hun igennem paa Casino som „Den glade Enke“.
Hun er nu gift med Overretssagfører J u n c k e r .
Krum-Hunderup, Johanne,
født Schmidt, Frue, født 2. Febr. 1853,
første Optr. 26. Septbr. 1877 som Margrethe i „De røde Dominoer“,
afg. 1879, genansat 1897, sidste Optr. 28. Maj 1899 som G ratia
Povle i „Et Vajsenhusbarn“.
Christian Schmidts D atter, Johanne, havde faaet Undervisning
af Phister og Høedt, inden hun debuterede paa Nationalscenen.
Hun spillede nogle Ungpigeroller, deriblandt en Pernille, men
vandt dog først Publikums Øre, da hun fra 1872 blev ansat ved
Faderens gamle T eater, Casino, hvor hendes Skønhed og tekniske
Kunnen gjorde hende til en yndet Frem stillerinde af Folkekome
diernes alvorlige Elskerinder. Ringere Betydning fik hun for
F o lk eteatret i de to korte Perioder, hun var ansat dér. Hun var
*) gift med Solodanser K ru m , 2) med Skuespiller H. R. H u n d e -
ru p . Fru Gerda Krum -Juncker er hendes D atter.
Kruse, Augusta,
født Krag, Frue, første Optr. 1. Oktbr. 1886 som
Cyprienne i „Lad os skilles“, sidste Optr.
6
. Maj 1891 som Fru
Klem i „Vedbæk—Skodsborg—K jøbenhavn“.
Augusta Kruse, som 1877 debuterede i Odense, var efter sin
Folketeatertid i flere Aar ansat ved D agm arteatret, hvor hendes
Mand, Skuespiller A lf r e d M ø lle r , spillede et betydeligt Reper
toire.
Lange, Agnes,
Frøken, født 21. Novbr. 1841, første Optr. 18.
Septbr. 1857 som Fanchon i „En lille Hex“, sidste Optr.
1
. Juni
1864 som Anna i „Koncerter for Rejsende“.
D irektør Langes D atter af første Ægteskab, Agnes Lange, op
traad te allerede som Barn paa Casino og havde sin Debut derude
den 18. Marts 1855 som N ina i „Syv m ilitæ re P iger“. De første
Ord paa Folketeatrets Scehe lød fra hendes Mund, da hun smuk,
rank og klædt i Hvidt ved Aabningsforestillingen fremsagde
Reckes Prolog. Gennem syv Aar lyste hun ved sit stæ rke Tem
peram ent og sin sydlandske Skønhed som en Tropeblomst mellem
borgerlige Vækster. Husets jævne Repertoire dækkede hendes
Talents Mangel paa smidig Finhed, men fremhævede dets Glans
og K raft. Hun var Byens første Folkekomedie-Heltinde. Men da
hun som en af Fru Heibergs Arvtagere skulde hæve sig fra „Et
Vajsenhusbarns“ forlorne Pathos til det kgl. T eaters klassiske Re
pertoire, traad te H aardheden i hendes Tale skarpt frem. P ubli
kum yndede Fru Heibergs afm aalte Spil og beherskede Plastik,
men Fru Nyrop (som Agnes Lange hed efter sit Ægteskab med
Sangeren J.
L.
N y ro p ) havde ikke tag et Thorvaldsens Kunst til
plastisk Forbillede; hendes Bevægelser var kantede og voldsomme,
Stemmen mørk og haard , og den brugtes paa en springende
Maade, hvorved Replikken lød abrupt. Hun evnede ikke a t slibe
sit T alent af efter de nye Omgivelser og naaede aldrig udover
Folkeskuespillets bredt tilskaarne Flader og enkle, k raftige F ar
ver. Da det netop var saadanne, hun fik Brug for som Hjørdis
i „Hærmændene paa H elgeland“, blev denne vilde Sagakvinde
hendes største Sejr paa det kgl. T eater, hvor hun i Realismens
Tidsalder ellers virkede som en Epigon af svundne Dages dekla
matoriske Skuespillerinder. Fru Nyrop tog Afsked i 1896 og døde
den 19. Juni 1903. Hun var Moder til Skuespillerinden M a r
g r e t h e N y ro p .
Lange, Christen,
født 17. Febr. 1866, Broder til Skuespillerinden
Fru E m m a T h o m s e n , første Optr. 28. Aug. 1890 som Adolf i „For
Alvor“, sidste Optr. 31. Maj 1892 i samme Rolle; død som Films
skuespiller den
12
. Oktbr. 1913.
Lange, Louise,
Frøken, født 16. Marts 1839, første Optr. 18.
Septbr. 1857 som M arguerit i „En lille Hex“, sidste Optr. 20. Febr.
1865 som Madame Benoit i „Han er gruelig gal“ ; gift med Skue
spiller F r e d e r i k M a d se n .
Folketeatret var i Langes Tid et F am ilieteater — ogsaa i den
Forstand, at de Optrædende var i Slægt med hverandre. H. C.
Lumbye havde ikke mindre end tre Døtre ansat dér, hvoraf den
ene, Julie, blev gift med D irektøren, den anden, Caroline, med
Husets specielle Digter, Adolph Recke. Og Lange havde i sit
første Æ gteskab to Pigebørn, som begge spillede Komedie; den
yngste, Agnes, var T eatrets Primadonna, og den ældste, Louise,
blev i 1862 gift med dets første Skuespiller, F r e d e r i k M a d s e n ,
som efter hendes Død ægtede Reckes Enke. Madsen blev saa-
ledes ikke alene Langes Svigersøn, men ogsaa hans Svoger.
Louise Madsens Theaterbane var fattig paa Lykke. Hendes
Mand var et Geni, men hun selv kun en Brugbarhed, som stod i
Skygge af Søsterens Popularitet. Da Agnes Lange havde forladt
Folketeatret, og en Hindring for Louises Udvikling dermed var
fjernet, blev hun syg og døde den 10. Febr. 1866. T eatret var
lukket den Dag, hun blev begravet.
Larsen, Dido,
Frøken, født
8
. Febr. 1837, første Optr. 18. Septbr.
1857 som Madelon i „En lille Hex“, sidste Optr.
8
. Novbr. 1857 i
samme Rolle; gift med T eaterdirektør i Provinserne J u l i u s P e
t e r s e n ; død under Forestillingen paa Randers T eater den 5. Jan.
1881.
Larsen, Henry,
D ebutant, optraadte i Oktbr. 1899 som Scipio i
„Smugleren“, afg. s. A.
Larssen, Anna,
født Halberg, Frue, født 12. Septbr. 1875, første
Optr. 20. Oktbr. 1895 som Ellen i „Den anden H ustru“, sidste
Optr. 30. Maj 1899 som Rakel i „Over Evne 1“ ; gift x) med For
fatteren O tto L a r s s e n , 2) med Lægprædikant, Løjtnant S ig u r d
B j ø r n e r.
288