290 / 311
I Herman Bangs Periode spillede Boesen et udvalgt Repertoire
paa Folketeatret, men udover Instruktøren var der næppe nogen,
som havde Glæde deraf. Senere blev han den første, som opnaaede
Bevilling til med eget Selskab at spille Komedie i Stationsbyerne,
og det var fortjenstfuldt, at han valgte at opføre klassiske Ar
bejder.
Bolvig, Carl,
født 4. Juni 1870, første Optr.
8
. Maj 1889 som
Piger, de gratiøst forfløjne Skønheder. Hun søgte a t variere disse
Skikkelser og stræ bte ivrigt mod V irkeligheden i en Tid, hvor
den unge Pige paa Privatscenen ellers var en ensartet Type.
„Sundhed steg der af hende“, skrev Herman Bang, „Sundhed og
Glæde ; det var, som slog hun en Friluftsdør op, hvor hun kom .. .
en Skov, en Høj i en Have var Frøken Guldbrandsens Ramme,
den frie Himmel syntes hendes Tag“. Hun sejrede i alt, hvad hun
spillede. „Ligefra det Ø jeblik“, skrev en K ritiker i 1872, „da hun
Johannes Ring.
1888—1918.
Maria Ring, f. P etersen.
1885—1895. Atter ansat 1900.
Johannes Ring i „Lynggaard & C o.“.
Holger i „En Børsbaron“, sidste Optr. 30. Maj 1892 som en P oliti
betjent i „Mefistofeles“.
Borchsenius, Betty,
født Guldbrandsen, Frue, født 18. Aug. 1850,
første Optr. 7. Septbr. 1869 som Julie i „En fiks Idé“, sidste Optr.
30. Maj 1880 som Margrete i „Min Svigermoder“ ; gift med Re
daktør O tto B o rc h s e n iu s , Ægteskabet opløst i 1879.
F ra Carl Hagens Provinsselskab kom Betty Guldbrandsen til
Folketeatret, hvor hun vakte de største Forhaabninger. Bag hen
des nydelige Apparition bankede et stæ rkt Temperament. Hendes
aandfulde Ansigt og indtagende Væsen var forenet med betyde
lige dram atiske Evner, der navnlig henviste hende til de raske unge
Johannes Ring i „M øntergade 39“.
første Gang betraadte Scenen og indtil nu, har hun kun fundet
Roser strøet paa sin Vej, og efter alle Julemæ rker at dømme, vil
vistnok kun faa „Torne sig med Roser blande“ i hendes frem tidige
K unstnerliv“. Men Skæbnen vilde det anderledes.
Under Høedts Instruktion kulm inerede hun i Halvfjerdsernes
franske Skuespil (Antoinette i „Gamle U ngkarle“). Derfra skraa-
nede hendes Kunst ned mod en Ufredens Tid, i hvilken et op
revet Privatliv gjorde hendes V irkem idler grelle og bragte hende
i Strid med Publikums Smag for det Yndefulde og Sentimentale.
Misfornøjet forlod hun Folketeatret, drog til Casino, derfra til
D agm arteatret og afbrød i sit 34. Aar en Kunstnerbane, som be
gyndte tindrende lyst og endte i Mørke. Hun døde paa sin 21-
Johannes Ring i „Første V iolin “.
276