Snedkerbogen

af langsgående spor. Ved at ombytte knivene kan

man udføre forskellige slags arbejder.

Til fræsning af dørfyldinger i fræsemaskiner an

vendes planfriskuttere, se fig. 220. En komplet plan-

friskutter består af en under- og en overkutter, mon

teret på den samme spindel, og hver kutter forsynet

med to forskærende planstål og to sietstål med klap

per. De to sidste stål er udformet på samme måde som

jernet og klappen på en almindelig håndhøvl.

Til fræsearbejder, hvor stykantallet er meget lille,

anvendes ofte ringspindel med løse spændebakker. I

de to mod hinanden vendende sider er fræset to spor,

et på hver side af spindelhullet. I disse spor indsættes

jernene, og de fastholdes kun ved tryk på kanterne

og styres af de udfræsede spor. Ringspindelen anven

des også til fræsning af buet arbejde, og har i så fald

ofte et kugleleje indbygget i den ene halvdel, hvilket

giver en roligere gang. Ved fræsning på ringspindel vil

spånerne ofte kile sig fast i sporet foran jernene, hvil

ket bevirker at spindelen støder. På fig. 221 er vist

hvorledes dette kan afhjælpes.

Bagd rejed e profilfræsere.

Sammenlignet med fræsere til høvle- og pløjema-

skiner arbejder de fræsere, som anvendes på fræse

maskiner, under mindre hårde betingelser, på grund

af fræsemaskinens betydelig lavere produktionsevne,

hvorfor fræsere til sidstnævnte ikke kræver samme

præcision som høvlefræsere. Periferihastigheden (skæ

rehastigheden) hos værktøjet i fræsemaskinerne er på

grund af den i mange tilfælde lille fræsediameter rela

tivt lav, hvorved de fræsede flader ofte bliver mindre

gode. Dette problem kan til en vis grad afhjælpes ved

altid at fræse med fiberne, hvilket nødvendiggør værk

tøj, der kan arbejde i begge retninger. En sådan fræ

ser, såkaldt

kronfræser,

vises i fig. 222. Den har

ingen spånvinkel og arbejder derfor skrabende, og

desuden slæber de ikke arbejdende skær mod fladen.

De to her nævnte faktorer gør, at dens produktions

evne er lille, men man opnår en ren og glat overflade.

Fordelagtigere er det dog at anvende en maskine

med to spindler roterende i hver sin retning, og for

synet med bagdrejede fræsere, som giver en endnu

bedre overflade end kronfræseren, først og fremmest

på grund af den gunstige spånvinkel.

For at få det ønskede profil, kan man i mange

tilfælde kombinere et antal enklere fræsere sammen,

evt. ved hjælp af afstandsringe.

Foruden de ovenfor nævnte fræsetyper findes en

hel del specialfræsere til forskellige formål, af hvilket

nogle vises i fig. 223-236.

Til notning anvendes også i fræsemaskinerne slingre-

save, fig. 228. En sådan består af en almindelig

rundsavklinge, som slingrer, idet den er opstillet på

Fig. 219. Slidsskive.

Fig. 220. Friskutter.

Fig. 221. Ved affilning af hjørnerne undgår man, at spånerne

kiler sig fast.

183