184 / 407
Fig. 215. Falskutter.
Fig. 217. Helsmedet S-jern.
Fig. 218. Slidskuttere og jern.
nen, forekommer i såvel cylindrisk som konisk ud
førelse. Til fastspænding af løse fræserspindler anven
des i visse tilfælde en opslidset konisk bøsning og en
møtrik, som giver såvel pålidelig fastspænding som
eksakt centrering. En anden, og dårligere form, er en
dyb konisk udboring af akselenden. Udboringen går
helt ned forbi det øverste leje, og lige under lejet er
akslen gennemboret. Et tilsvarende hul er lavet i
spindlerne, og herigennem indsættes en kile, som
trækker spindlen ned på plads. En sådan kile passer
sjældent til mere end én spindel, og den bliver også
med tiden slidt, hvilket bevirker at afbalanceringen
ikke passer. Ved indsætningen af kilen skal man passe
på ikke at slå på selve akslen, da den derved kan blive
skæv.
Kuttere o g jern fo r fræsemaskiner.
Firkantkutteren til fræseren er af samme udførelse
som til kehlemaskiner. Det samme gælder visse typer
af rundkuttere, såsom klaprundkuttere og kilerund-
kuttere, men for fræserrundkuttere er der dersuden
også sporrundkuttere, falsekuttere, notkuttere etc. (Se
afsnittet høvlemaskiner).
Sporrundkuttere, se fig. 213, er hovedsagelig be
regnet til indspænding af profiljern og er forsynet med
to spor, i hvilke jernene sættes ind. Fastspændingen
af jernene sker med skruer, som sidder i kutterens
ene ende.
Ved fræsning på tværs af træets fibre må der først
skæres for med specielle jern, såkaldte
lancetter,
for
at notens sideflader kan blive jævne og fine. En not
kutter er almindeligvis forsynet med to almindelige
jern og fire lancetter. Kutteren er delt i to dele, og
jernene spændes fast mellem disse. Lancetterne fæst-
nes med skruer på ydersiden af kutteren. Sådanne
kuttere udføres dels faste og dels indstillelige til for
skellige notbredder. Fig. 214.
Også falskutteren, fig. 215, anvendes til fræsning
vinkelret på fiberretningen og bruges, som navnet
siger, fortrinsvis til falsning. Den er forsynet med
lancetter, og de to planstål er sat fast således, at skæret
danner en vis vinkel med kutterakslen og dermed også
med emnets fiberretning. Derved opnås at overfladen
bliver jævn.
Til de enkleste fræserjern henregnes S-jernene og
Z-jernene, der fortrinsvis anvendes til slidsning og på
mindre snedkerier også til tapning. De tilvirkes såvel
helsmedede som med påloddede skær, se fig. 216-217.
Til næsten de samme formål som S-jernene anvendes
også slidskuttere med udskiftelige jern, se fig. 218.
Slidsning kan også udføres med en slidsskive, som
består af en skive tilvirket af koldstål og med aftagelige
knive af kompoundstål eller hurtigstål, se fig. 219.
Knivene og kilerne forhindres i at glide ud til siderne
Fig. 216. S-jern med indsat hurtigstål.
182