Fig. 222. Kronfræser.
Fig. 223. Fræser til ski.
Fig. 224. Øverst: Sinkfræser med 1 skær. Nederst: Sinkfræser
med
2
skær.
Fig. 225. Øverst: Konisk gratfræser. Nederst: Cylindrisk
gratfræser.
Fig. 226. Trappevangsfræsere.
sned på navet. Herved skærer den et spor, som er
bredere end klingens tykkelse. Klingens snedstilling
kan justeres, så man kan opnå forskellige snitbredder.
Udover de allerede omtalte typer anvendes også de
almindelige kehljern, som anvendes ved kehlemaski-
nen. På grund af deres gunstigere skærevinkel end
ringspindelens, er de mere fordelagtige at anvende
end denne.
Til en opstilling hvor der anvendes løse jern, som
ikke er sikrede, som f. eks. på en kilerundkutter, kan
det være farligt at anvende spindelhastigheder på over
5000 omdr./min. Dette i forbindelse med det ringe an
tal jern, i reglen kun to, der normalt anvendes på en
fræsemaskine, bevirker, at fremføringshastigheden bli
ver relativ lav, hvis der skal præsteres pænt arbejde.
Ved anvendelse af bagdrejede fræsere, der er kor
rekt afvejede, kan omdrejningstallet uden risiko for
arbejderen sættes højere op end de omtalte 5000
omdr./min., men her spiller værktøjets mest fordelag
tige skærehastighed ind. For den bagdrejede fræser
gælder, som for alt andet værktøj, at skærehastighe
den helst skal ligge på den af værktøjsfabrikken op
givne. Selve opstillingsarbejdet lettes betydeligt, når
man benytter bagdrejede fræsere, og har man den spe
cielle slibemaskine, der hører til, vil der også kunne
spares megen tid ved vedligeholdelsen.
Som ovenfor nævnt er der almindeligvis kun to
jern, der er slebet ens på en firkantkutter, det vil sige,
at hver gang spindlen går en omgang, foretages der
to knivsnit. Hvis spindlen har et omdrejningstal på
5000 omdr./min., og man ganger det med de to kniv
snit, vil det sige, at man i virkeligheden har 5000 gange
2 = 10000 knivsnit pr. minut. På en bagdrejet fræser
er antallet af skær almindeligvis mellem 4 og 8. Regner
man nu med samme omdrejningstal og med en fræser
på 6 skær, bliver det 5000 gange 6 = 30000 kniv
snit pr. minut. Dette vil betyde, at fremføringshastig
heden kan forøges betydeligt, uden at arbejdets ud
førelse bliver ringere. Se i øvrigt side 131, afsnittet
om fremføringshastighed, omdrejningstal og værktøjs
skær.
Om afvejning og vedligeholdelse af fræseværktøj
gælder stort set de samme anvisninger, som er givet
for høvljern og høvlfræsere under kapitlet høvle
maskiner.
Fræsemaskinerne turde være den gruppe af træ
bearbejdningsmaskinerne, som har det største anven
delsesområde. Fremføringen af emnet sker normalt
med hånden, hvorfor produktionsevnen bliver lille,
hvis fræseren anvendes til kehling. Fræserens vigtigste
anvendelsesområde er profileringsarbejder ved møbel-
og bygningssnedkeri, såsom falsning, notning etc.,
samt med hjælpeapparater sink-, spiral-, tapfræsning
m. m.
184