Fig. 205. Med en fremføringsvalse, der er udført i et stykke,
må der kun høvles to ulige tykkelser samtidig (et i hver side).
Forsøger man at få flere igennem, vil kutteren slynge de
tyndeste tilbage mod den, der betjener maskinen.
Fig. 206. Med en delt fremføringsvalse kan der høvles flere
ulige tykkelser samtidig.
Fig. 207. Principskitse af en delt valse.
neret fremføringsværk og tykkelseshøvleværk på af
retterens udføringsbord. Emnet føres med hånden
langsomt over afretterkutteren, indtil fremføringsvær
ket får fat i det og fører det videre over afretterkutte
ren og ind under tykkelseshøvlekutteren. Fremførings
hastigheden varierer mellem 5 og 15 m/min. med
største emnedimension = 100 X 500 mm.
Med hensyn til pasning af en tykkelseshøvl er der
ikke meget at sige. Maskinen skal smøres og holdes
ren, helst blæses ren med trykluft, når den standses
om aftenen. Jernene skal slibes absolut lige efter en
lineal, og skal for ligevægtens skyld være lige tunge.
Er dette ikke tilfældet, slibes det tungeste af i bag
kanten, indtil de vejer lige meget.
Inden høvljernet tages ud for slibning, høvler man
nogle træstumper på samme sted i høvlen, så at de
bliver lige tykke, og disse skydes ind under jernene,
som derefter aftages, slibes og vejes. Ved indsætnin
gen slås de så meget ind, at de tangerer de indstukne
træstumper.
Endnu bedre, men mere tidsrøvende, er det at
anvende en lignende metode, som anbefaledes for
afrettere. To eller tre kortere træstykker lægges løse
under kutteren, som føres rundt, hvorved høvljernet
fører træstumperne med sig en vis strækning afhængig
af tangeringen. Hvis afstanden er lige stor overalt,
er jernet parallelt med bordet, og det andet jern ind
stilles på samme måde. Hvis der findes og anvendes
en skala, må man påse, at den stemmer med nyind
stillingen.
Husk,
at også denne maskines kutterbolte skal
smøres ved indsætningen af jernene.
Ved tykkelseshøvling er de oftest forekomne fejl
og deres årsager:
Fejl
Årsag
1. Fremføringen uregel
mæssig.
A. Fremføringsvalserne står for
fint.
B. Bordvalserne står for lavt.
2. Kutterslag i enden.
A. Bordvalserne står fo r højt.
B. Trykbjælken trykker fo r lidt.
C. Bordet kipper (føringen for
løs).
3. Emnet transporteres
skævt gennem maski
nen.
Valsernes højre og venstre side
ulige indstillet.
4. Høvlefladen ujævn.
Tilstopning mellem jern og spån
bryder (spånbryderen defekt, må
rettes op).
5. De høvlede lister er
skævvinklede.
Maskinen kun benyttet i den ene
side (listerne skal fordeles i begge
sider).
6
. Indføringsvalsen laver
riller på emnet.
Valsen har for hårdt tryk.
Firsidede høvle- og pløjemaskiner.
Til firsidehøvlemaskiner henregnes her sådanne
større maskiner, som hovedsagelig er konstruerede
for høvling af planker og brædder. Også kehlemaski-
nerne, som separat behandles længere fremme, frem
viser visse typer, der ligner en alm. høvle- og pløje-
maskine, men som alligevel afviger herfra, først og
fremmest med hensyn til høvljernets og kutterens
udformning.
Firsidehøvlemaskinerne tilvirkes naturligvis i et
antal forskellige størrelser og udformninger. Antallet
af kuttere varierer fra 4 til 6 og på samtlige typer
forekommer underplanboks (pudsboks), ligesom også
nogle typer har såvel sideplanbokse som overplan-
boks. De kuttere, som findes på alle maskiner af
denne type, er over-, under- og sidekuttere, og des
uden har de fleste maskiner en såkaldt stafkutter, lige
som maskinerne også kan forsynes med en ekstra
overkutter.
Regnet fra indføringsenden sidder kutterne almin
deligvis i følgende orden: Under-, side-, over- og staf
kutter med planboksene umiddelbart efter de respek
tive kuttere, overplanboksen dog efter stafkutteren.
Rækkefølgen kan naturligvis varieres noget fra den
12
177
\