177 / 407
_ å
i—
J
Fig. 200. Forskellige udførelser af styrestokke til brug ved
høvling af korte og tynde emner på en afretter. Styrestokkene
må være udført af knastfrit, helst hårdt træ og i en formåls
tjenlig form og størrelse. Næstnederste styrestok er beregnet til
høvling af runde eller trekantede emner.
slibningen. Efter slibningen kontrolleres vægten på
en balancevægt; er de ikke lige tunge, må der slibes
lidt mere af det tungeste, indtil de er nøjagtig ens.
Inden indsætningen af jernene bør alle gevind på
kutterboltene smøres. Indsætningen af jernene sker
derefter med den på side 169 beskrevne stålindpasser.
Man kan dog også sætte jernet ind med enklere hjælpe
midler. Ved den almindelige »på slump«-metode læg
ger man en høvlet træstump over jernet, drejer kutte
ren frem og tilbage og mærker efter, om jernet står
lige højt. Derved kan man fastlægge forskelle i radiel
retning, og derefter justere jernet således, at æggene
kommer til at ligge på samme skærecirkel. En nøj
agtigere indstilling får man ved anvendelsen af føl
gende metode:
En liste, 600 X 50 X 15 mm, af fyr eller andet let
træ, høvles, se fig. 201. På det ene trediedelspunkt
afsættes en skarp ridse. Listen lægges med den længste
del ind over udføringsbordet og med ridsen præcis
ved bordets forreste kant. Kutteren føres nu rundt, så
at jernet løfter listen op og tager den med sig, og den
slippes igen, når jernet forsvinder under det forreste
bord. En ny ridse laves ved den samme bordkant.
Hvis nu jernet flytter listen lige langt frem, hvor den
end lægges på bordet, er jernet overalt lige langt
fremme. Ved at indstille de øvrige jern på præcis de
samme mål, er det så nøjagtigt, som det kan blive
uden den ægjævning eller afretning, som omtales et
andet sted.
Ved indstillingen af en afretter må følgende iagt
tages: Udføringsbordet skal flugte med kutterens
skærecirkel. Står bordet for lavt, bliver emnet rundt,
står det for højt, bliver emnet hult. Ved limfugning
stilles bordet en hårtykkelse over skærecirklen. Hvis
emnet »danser« over kutteren, kan det skyldes sløve
jern eller for lille slibevinkel.
Tykkelseshøvlen.
Tykkelseshøvlen, eller
planhøvlen,
er i første række
beregnet til at høvle allerede afrettede emner til eksakt
tykkelse. De kan også forsynes med sidekuttere, hvil
ket fortrinsvis udnyttes af mindre snedkerier, hvor en
speciel firsidet høvle- eller kehlemaskine ikke kan
betale sig, fig. 202. Selve tykkelseshøvlingen sker med
en kutter, som arbejder på oversiden af emnet. Fig.
203 viser en tykkelseshøvl af moderne konstruktion. I
stativets sider findes en gearkasse for fremførings
værket, drivkæde til de øverste valser, evt. drivanord
ninger til de underste valser, rem fra kutteraksel til
motor, etc. Motoren er placeret i stativets midte. Ma
skinerne kan selvfølgelig også forsynes med udvendige
remskiver.
Bordet, på hvilket emnet føres frem, bæres af to
eller fire spindler, med hvilke bordet hæves eller sæn
kes. Det styres i reglen også i to slebne kulisser. Bor
dets hævning eller sænkning sker enten for hånd, med
et rat (på billedets højre side), eller ved større maski
ner ved maskinkraft. Bordets afstand fra kutterens
skærecirkel, d. v. s. høvletykkelsen, kan som regel af
læses direkte på en skala. For at lette fremføringen
af emnet er der i bordet anbragt to glatte valser, som
er hæv- og sænkbare. På større maskiner er de desuden
drevne. Valserne skal ligge noget over bordpladen.
Ved nøjagtig høvling af flader, som skal overflade
behandles med mindst muligt pudsearbejde, må man
være klar over, at indstillingen skal være forskellig for
bløde og hårde træsorter. Ved høvling af løse træ
sorter, såsom fyr og gran, skal valserne ligge ca.
0,25 mm over bordpladen, og ved hårde træsorter,
såsom eg og bøg, ca. 0,1 mm over, fig. 204. På nogle
høvle kan valsernes leje i forhold til bordpladen af
læses på en skala.
Tykkelseshøvlene har almindeligvis kun een kutter,
som er fast lejret over bordet. Kutteren kan enten
være firkantkutter eller rundkutter. Før og efter kut-
175