174 / 407
Fig. 191. Slibning af værktøj med hårdtmetalskær.
over for det naturlige arbejdsslid er så meget større
end almindeligt værktøjsstål, tåler det kun dårligt an
dre mekaniske påvirkninger. Det anbefales derfor at
transportere værktøjet til maskinen i dets opbevarings
kasse og direkte derfra montere det på maskinen,
uden at det først bliver lagt på maskinbordet. Frem
medlegemer såsom søm, finérstifter o. 1. i træet er
naturligvis lige så skadelige for hårdtmetalskær som
for almindeligt værktøjsstål og bør derfor fjernes.
Den rigtige slibning af hårdtmetalværktøj er af stør
ste betydning for et godt arbejdsresultat. Man må være
klar over, at slibningen af hårdtmetalværktøj er noget
ganske andet end slibning af almindeligt værktøjsstål.
Dette forhold er tilsyneladende endnu ikke alminde
ligt kendt inden for de enkelte virksomheder, og man
ser derfor mange gange, at der ikke bliver taget til
strækkeligt hensyn hertil.
Normalt afslidte hårdtmetalskær slibes med fint-
kornede, kunststofbundne diamantskiver. Det er
under slibningen formålstjenligt at påføre slibestedet
lidt tyndtflydende olie.
Værktøjets skærevinkel er fastlagt ved dets kon-
Fig. 192. Slibning af bor med hårdtmetalskær.
struktion på grundlag af de respektive værktøjsfabrik
kers erfaringer og forsøg, hvorfor den under ingen
omstændigheder må ændres ved slibningen. For at
undgå brud på skæret har det vist sig at være bedst
at slibe mod skæret. Endvidere kan det nævnes, at
profiljern skal slibes på spånfladen, hvorved man op
når, at profilen forbliver fuldstændig uændret. Ved
lille slibetryk opnås skarpe og glatte skær og mate
rialesvindet andrager kun få hundrededele millimeter.
Er slibetrykket for stort, kan der opstå brud på grund
af opvarmning. Spændingsrevner og brud kan iøvrigt
også opstå, hvis et opvarmet stykke hårdtmetal af
køles i vand. Endvidere virker silicium-, carbid- og
smergelslibeskiver og ligeledes strygesten ødelæggende
på hårdtmetalskær. Hårdtmetalskær må altså ikke
stryges op efter slibningen.
Slibemaskinen skal være af en solid konstruktion og
må være forsynet med lejer af stor nøjagtighed, samt
anordninger til fastspænding af værktøjerne, fig. 191
og 192. Værktøjerne må aldrig slibes på fri hånd.
Slibestenens skærehastighed skal være 15-20 m/sek.
Afretteren.
En afretter anvendes hovedsagelig til at planrette
træet på den ene side og en eller begge kanter. Den
anvendes også til fugning af træ, som skal limes. I
mindre snedkerier anvendes afretteren også til andre
arbejder, kehling af lister etc., skønt den er mindre
egnet hertil, fig. 193.
Til trods for sin relativt enkle konstruktion er af
retteren den farligste type høvlemaskine, idet frem
føringen sker for hånd, og arbejderens hænder bestan
dig befinder sig i nærheden af kutteren. Denne er al
mindeligvis forsynet med to jern; men i visse tilfælde
forekommer både tre og fire. Ifølge loven om arbejder
beskyttelse skal det være kuttere af den runde type,
sædvanligvis udformet som i fig. 171, for derigennem
at undgå svære ulykkestilfælde. Ved at anvende rund
kuttere forhindres nemlig arbejderens hænder i at
følge med ned gennem bordet og høvljernet, hvorved
skaderne i tilfælde af ulykke kan begrænses til af
klippede fingerspidser.
Det er endnu ikke ved lov påbudt, at der over kut
teren på afrettere skal anbringes beskyttelsesskjold
eller anden afskærmning. Ved forespørgsel i arbejds
direktoratet oplyses det, at det kan forventes, at et
sådant påbud vil komme. Det kan oplyses, at det i
Sverige er forbudt at anvende afrettere uden beskyt
telsesskjold.
Denne afskærmning kan udføres på forskellig måde,
og i fig. 194 er vist den mest almindelige udformning.
Dette skjold skal indstilles lidt højere end emnehøjden,
således at arbejderens hænder glider over skjoldet, når
172