Snedkerbogen

grader, altså fordelagtigere end for almindelige kuttere

med løse jern.

Slibningen af disse fræsere må ske med stor nøj

agtighed og udføres derfor i specielle maskiner, se

fig. 182. Såvel tanddelingen som spånvinklen må være

nøjagtige. Uregelmæssigheder i tanddelingen med

fører, at nogle tænder kommer til at ligge på en min

dre skærecirkel og altså ikke deltager i arbejdet, me

dens en ændring af spånvinklen gør, at den høvlede

profil bliver fejlagtig.

Bagdrejede fræsere må være nøjagtigt centreret på

spindelen, da den fræsede profil i modsat fald ikke

bliver den ønskede, på grund af fræserens svingnin

ger, man anvender derfor selvcentrerede bøsninger.

Høvlekutternes arbejdsmåde.

Ved al høvling arbejder høvljernet mod emnets

fremføringsretning, og søger at skyde emnet tilbage.

Jernet arbejder derfor for det meste mod fiberretnin-

gen, hvorved emnet teoretisk set let rives op. Den

høje skærehastighed sammen med stor spånvinkel og

lille skæredybde mindsker dog denne tendens i høj

grad, der som regel kun kan iagttages i frosset træ,

omkring knaste o. lign. En fordel er det, at høvljernet

hele tiden træffer en bearbejdet flade, idet en ubearbej

det flade virker hurtigere sløvende på værktøjet.

Hvert jern, som træffer emnet, frembringer et kut

terslag tværs over emnet. Dette er en ujævnhed i

fladen, som ikke er ønskelig, men kutterslagets stør

relse kan formindskes ved at øge skærehastigheden og

knivantallet og mindske fremføringshastigheden. Man

anvender derfor så høje skærehastigheder som muligt,

men her sætter de med det øgede omdrejningstal

stigende påvirkninger en grænse. Antal jern pr. kutter,

som for tiden fabrikeres, andrager maksimalt 12, men

det antal, som almindeligvis anvendes andrager højst

8 jern pr. kutter. Angående skærehastighed og frem

føringshastighed, se side 131.

Fig. 183. Afvejningsskive til fræser og kehlemaskine.

også at jernene er således beskafne, at deres tyngde

punkt ligger i samme afstand fra centrum af kutteren

og i samme plan, vinkelret på kutterakslen. Dette

indebærer, at jernene må have samme dimensioner.

Hvis forskelle i denne retning ikke kan undgås, kan

der foretages en vis justering ved afslibning på jernets

bagkanter, og når det drejer sig om fræsere og kehle-

maskiner ved indsætning af blyklodser i bolterillerne

eller ved at indlægge skiver under kutterboltenes mø

trikker, eller ved brug af specielle afvejningsskiver,

fig. 183.

Fig. 184 viser en såkaldt »stålindpasser« til justering

af jern i rundkuttere. Ved indsætningen af høvl

jernet anbringes det i indpasserens leje til jernet, og

der trykkes ned med et greb om håndtaget F og bjæl

ken E. Spiralfjederen trækker høvljernet op i det

rigtige leje, så at jernets spånside kommer til at hvile

mod de hærdede stålstifter C og æggen mod stiften D.

Således fastgjort i indpasseren skydes høvljernet ned

Afvejning og justering.

Spåntykkelsen er ved høvling meget lille og derfor

fordres, at alle jern ligger i nøjagtig samme afstand

fra kutterens centrum, for at alle jern kan komme til

at skære. Kutterhovedet, incl. jern, må være såvel

statisk som dynamisk afbalanceret, da der i modsat

fald fremkommer vibrationer ved kørslen.

Anerkendte mærker er altid afvejet fra fabrikken.

Høvljernet må derimod i reglen afvejes på arbejdsplad

sen, så hele kutterenheden opnår såvel statisk som dy

namisk balance. Dertil fordres altså, forudsat at selve

kutterhovedet er perfekt afvejet, at ikke alene de to på

pjg

^ 4

Apparat til indstilling af jern i rundkutter

modstående sider anbragte jern vejer lige meget, men

(stålindpasser).

169