167 / 407
kløvsaven, fig. 120. Det øverste klingehjul kan end
videre indstilles til det rigtige vertikalleje ved at hæve
eller sænke det ene lejehus, og desuden kan den øver
ste hjulaksel parallelforskydes for indjustering i for
hold til den underste. Klingehjulene holdes fri for
smuds ved oliebeholdere, hvorpå der er anbragt filt
stykker, der ligger an mod savklingen, og suger olie
op af beholderne. Til at borttage grovere forureninger
er der anbragt skrabere, som ligger an mod hjul
banerne.
Fremføringsvalserne er stort set forsynet med
justeringsmuligheder som rundkløvsavene. Fremførin
gen bringes i stand ved hjælp af en friktionsvalse, og
indstillingen til forskellige fremføringshastigheder sker
med en arm. Fremføringshastigheden er op til 50
m/min.
Blokbåndsave.
Blokbåndsave anvendes til et noget grovere arbejde
end båndkløvsavene. På grund af emnets opspænding
på en blokvogn kan de anvendes til opskæring af
runde kævler, fortrinsvis ædlere træsorter. Snittabet
er meget lille i forhold til ramsave eller bloksave. Sav
klingerne kan være anbragt såvel horisontalt som ver
tikalt. Ved sidstnævnte type er det underste klinge
hjul til dels anbragt under gulvhøjde, (hvilket også
kan være tilfældet med alm. båndsave). Den i fig. 169
viste type er med horisontalt anbragt klinge. Klinge
hjulene er anbragt på et fælles slædeparti, som hæves
og sænkes mekanisk. Vognen er ligeledes mekanisk
trukket, og der er på den anbragt kløer til fastspæn
ding af emnet. Den viste sav har en skærebredde på
1200 mm, klingehjulsdiameter på 1350 mm. Klingens
længde er 11000 mm, og kraftforbruget er 30 HK.
Blokbåndsave fremstilles også i noget større typer,
f. eks. med en skærebredde på 1600 mm, hjuldiameter
på 1800 mm og med et kraftforbrug på ca. 80 HK.
Fig. 169. Blokbåndsav.
HØVLEMASKINER (AFRETTER, TYKKELSES
HØVL OG KEHLEMASKINE)
Høvlekuttere og høvljern.
De skærende værktøjer på høvlemaskiner er knive
eller høvljern, som er fæstnede på en kutter. Disse fin
des i flere forskellige udformninger, og de to hoved
former er firkantkuttere og rundkuttere.
Firkantkutteren
består af en firkantet blok med
langsgående T-spor for fastgøring af høvljernet.
T-sporet er almindeligvis tilvirket for 16 mm kutter
bolte. Kutterblokken er i reglen til at tage af kutter
akslen, men på simplere maskiner, hvor kniven ikke
byttes så ofte, kan kutterhovedet være udført i ét
stykke med akselen. Firkantkuttere tilvirkes såvel med
som uden spånbrydere. Høvljernet fastgøres enten på
to modstående sider eller på alle kutterens fire sider.
Firkantkutteren, som er en ældre type, har flere
ulemper. Måden at fastgøre jernet på medfører, at jer
net må have en relativt stor tykkelse, 6-10 mm, for
ikke at fjedre ved arbejdet, og desuden påvirkes
høvljernet stærkt af centrifugalkraften med de deraf
følgende påvirkninger af kutterboltene. Jernet må
rage forholdsvis langt ud fra kutterhovedet, for at
møtrikkerne på kutterboltene kan gå fri. Firkantkut
terne har dog den fordel, at de kan bruges til mange
forskellige slags arbejder, og er derfor uundværlige til
f. eks. kehlemaskiner og runddrejemaskiner. Det er
forbudt at anvende firkantkuttere på afrettere. Fig.
170.
Rundkutteren
forekommer i forskellige udformnin
ger med hensyn til jernets indsætning; den i fig. 171
viste udførelse turde være den almindeligste. Jernet
holdes fast med et sikkerhedskilefæste og sidder fast
med næsten 100 % sikkerhed.
Fig. 170. Firkantkuttere.
165