170 / 407
Fig. 177. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.
at skær-kurven går i en cirkelbue ind mod fræserens
centrum. Dette medfører, at slibningen af fræserne
kun kan ske på tændernes spånside, hvorved tand
profilen altid bliver den samme.
Hvis en fræser skal bearbejde lige udstående kan
ter på et emne, f. eks. siderne i en not, må tænderne
på disse steder også have en vis sideslibning. Fræsere
til sådanne formål må derfor laves i to halvdele, for
at profilen ikke skal ændres ved sideslibningen. Fræ
sere med kun en opadstående kant, f. eks. fals
fræsere, kan derimod laves udelte, hvilket også er til
fældet med sådanne fræsere som ikke behøver side
slibning, f. eks. sietfræsere og profilfræsere med lave
afrundede konturer.
Fig. 181. Principskitse af en notfræser.
Fig. 180 viser en delt notfræser, og fig. 181 viser
principperne efter hvilken en sådan konstrueres.
Den skærende del af fræsertand 1 (i det følgende
benævnt notdel) sidder på fræserhalvdel I, og notdel
2 på fræserhalvdel II. Notdelen af fræsertand 1 be
arbejder notens bund og b-side, på hvilken side den
har slibningsvinklen a1 (alfa), medens den ikke berører
notens a-side, hvor tanden altså ikke behøver at have
nogen slibning. Fræsertand 2 bearbejder notens bund
og a-side, men ikke b-siden og har sin slibning a2 på
a-siden af noten. Ved slibningen af tænderne bliver
notbredden c mindre, og for at bibeholde den oprin
delige notbredde må de to fræserhalvdele altså sky
des noget sammen. De to fræserhalvdele holdes sam
men af tre ståltapper, på hvilke de kan forskydes.
Spånvinklen på bagdrejede fræsere er normalt 30
Fig. 178. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.
Fig. 179. Bagdrejede fræsekuttere til fræse- og kehlearbejder.
Fig. 180. Notfræser.
Fig. 182. Slibeapparat til profilfræsere.
168