Snedkerbogen

Eftersom jernene ikke træffer arbejdsstykket, når

stålet står vinkelret på dette, må stålprofilen være lidt

anderledes udformet end emneprofilen. Man kan dog

let konstruere sig til stålets ægprofil. Fig. 173 viser en

listeprofil og kutterens stilling i skæreøjeblikket. For

bindelseslinien A-B mellem stålets æg og centrum af

kutteren er da vinkelret mod arbejdsstykket. Med A

som centrum tegnes en cirkel C-D, som tangerer

stålets inderside. B og tangeringspunkter D forbindes

med en linie, og afstanden B-D er det søgte mål fra

et punkt på stålets æg til et punkt, hvor kutterbolten

holder stålet. Man fortsætter på denne måde med et

tilstrækkeligt antal punkter på profilen. For punktet E

bliver eksempelvis afstanden fra æggen til centrum af

kutterbolten = afstanden E-F. Linien A -F er trukket

vinkelret på E-F.

Fig. 173. Slibning af profiljern.

Profiljernene udføres som regel parvis og sættes fast

på de modsatte sider af kutterhovederne for at ud

balancere hinanden. Ofte kan det være mindre hen

sigtsmæssigt eller til og med umuligt at gøre således,

og så placerer man de stål, som vejer ca. lige meget,

lige over for hinanden, og afvejer kutteren med af

vejningsklodser.

Påsætningen af jernene i kutterhovederne kan enten

ske i maskinen eller i separate opstillingsapparater

fig. 174 .1 begge tilfælde benytter man sig af en prøve

liste, mod hvilket jernet justeres, dette sker med

lette slag på jernet med en lille hammer. Efter at jer

net er skruet fast, foretages en yderligere kontrol og

evt. yderligere justering. Fig. 175 viser nogle alminde

lige profiljern, beregnet til firkantede kuttere.

I de tilfælde, hvor kehling af specielle profiler fore

kommer i stort omfang, er det fordelagtigt at anvende

særlige rundkuttere beregnet til profiljern. Man skel

ner her mellem to typer, én med alm. tynde profiljern

og én med tykke, fræsede profiljern, fig. 176.

Jernene har ofte riflede bagsider, som svarer til ril-

Fig. 174. Eksempel på opstillingsapparat til fræser og

kehlemaskine.

ler i kutterblokken, hvorved fastspændingen bliver

mere sikker, samtidig med at justeringen lettes. De

tynde stål slibes på fasen på sædvanlig måde, medens

de tykke slibes på stålets spånside, d. v. s. forsiden,

hvorved profilen ikke ændres. De tykke, fræsede stål

bør altså anvendes til mere indviklede profiler, hvor

ved slibeomkostningerne mindskes i høj grad.

Fig. 175. Profiljern til firkantkuttere.

Bagdrejede fræsere

anvendes nu i stor udstrækning ved fremstillingen af

pløjede brædder til not, feder og fas etc., hvilket har

mange betydelige fordele fremfor kuttere med løse

stål.

Fræserne er i reglen udført med 6 eller 8 tænder

eller skær, der alle har den eksakte profil. Tænderne

må naturligvis have en vis underslibning bagud, og

profilen er udfræset i tandens længde, hvilket bevirker

Fig. 176. Rundkuttere med profiljern.

167