168 / 407
Fig. 171. Snit af kile-rundkutter.
Rundkutterne medfører, at høvljernet kan gøres
betydelig tyndere end ved firkantkuttere, den normale
ståltykkelse er ca. 3 mm. Endvidere kan flere end fire
stål anbringes på kutterhovedet, hvilket muliggør en
øgning af fremføringshastigheden, uden at høvlfladens
udseende bliver ringere. Angående fremføringshastig
hed og knivskær, se side 131.
For at lette indstillingen af høvljernet anvendes
fjedre bagved jernet, som skyder dette frem mod ind-
stillingsapparatet. Skinnen, som holder jernet fast, er
formet således, at den virker som spånbryder.
Ved indsætning af høvljernet, skal æggen rage ca.
1 mm ud over spånbryderen ved finhøvlning og ca.
2 mm ved grovere høvling.
Høvljern.
De 50-150 mm lange kehlejern samt
høvljern tilvirkes fortrinsvis af kompoundstål eller
indsat hærdet stål. Mindre jern udføres også med
skær af pålagt hurtigstål. Til jern til afrettere anvendes
næsten udelukkende hurtigstål.
Ved anvendelsen af indsathærdet stål har man den
fordel, at hele høvljernet er af god kvalitet, medens
et stål af kompoundstål har et mindre godt materiale
i de ikke skærende dele af værktøjet, og desuden kan
indsathærdet stål legeres på den for høvljernets slid
styrke bedst egnede måde, medens kompoundstålets
fremstillingsmåde kun muliggør en mindre tilsætning
af legeringsmaterialer.
Anvendelsen af kunstharpikslim i de senere år har
fremtvunget høvljern af hårdtmetal, idet andre stål
kvaliteter ikke kan holde til høvlingen af limede em
ner. Hårdtmetalstålet har en levetid som er 20-40
gange større end hurtigstålets.
Høvlkutterne er i reglen konstruerede således, at
høvljernet får en spånvinkel på ca. 35-40°. Slibnings
vinklen må være så stor, at den nedslebne flade ikke
glider mod træet under arbejdet, og i reglen kræves en
slibningsvinkel af ca. 10°. Med de ovenfor angivne
værdier på spån- og slibningsvinklen bliver altså æg
vinklen 40-45°.
Profiljern.
Ved tilvirkningen af profillister o. lign., og livis pro
filen er simpel, benytter man kun et jern (et på hver
side af kutterhovedet) til hele profilen, forudsat at
listen ikke er for bred. Ved mere indviklede profiler,
specielt sådanne som har hjørner og vinkler, er det
fordelagtigst at sammensætte profilen af flere forskel
lige jern. Sådanne sammensatte profiljern er ofte let
tere at passe, end hvis profilen er slebet i et enkelt
jern. I sidstnævnte tilfælde nødvendiggør blot et enkelt
skår, at hele profilen må slibes om, medens man ved
den sammensatte profil kan nøjes med at slibe det
jern om, som er defekt. Der er også andre fordele ved
sammensatte jern, f. eks. bliver spånerne skåret over
i mindre stykker, derved river jernene ikke så let op.
Det kan endda være nødvendigt at dele spånerne yder
ligt op. Dette kan gøres ved at slibe et eller flere hak
i skæret, men de skal slibes sådan, at det jern, der
sidder på den modsatte side, får sine hak forskudt for
makkerens. Det forudsætter, at jernene er slebet sådan
til, at de begge to skærer over det hele.
Fig. 172. Høvljern.
166