Snedkerbogen

almindeligvis gummibandager, idet disse ikke er mod

tagelige for fugt. Læderbandager anvendes ofte til

maskiner, som kører med hårdt spændte klinger, og

da især til tørt træ. Gummibandager er absolut at

foretrække, men det er nødvendigt, at de påvulkani-

seres skiverne, og dette må nødvendigvis gøres på en

gummifabrik, også reparationer må udføres på en

gummifabrik.

En læderbandage kan man selv pålime. Den skal

først samles i en ring af læderstrimler, der er lige

hårde. Selve samlingen er en sammenlimet tilspidset

overlapning på ca. 100 mm. For at få bandagen til at

sidde fast på skiven, er det nødvendigt, at den laves

ca. 5 % kortere end skivens omkreds. Derefter renses

skiverne for gammel lim o. 1., og der smøres lim på

bandage og skiver, og bandagen krænges på, således

at samlingerne »løber med« under afdrejningen. Det er

bedst at anvende koldlim. Ved kork og linoleums

bandager er fremgangsmåden lidt anderledes. Efter at

have skåret den ene ende i vinkel, skiverne er rensede,

og der er smurt lim på bandage og skive, spændes

bandagens vinkelskårne ende fast på skiven med en

skruetvinge og en klods. Husk at lægge papir mellem

bandage og klods. Derefter drejes skiven langsomt

rundt, idet man samtidig holder bandagen stram. Når

man er kommet helt rundt, afskæres den overflødige

del af bandagen, og enden spændes fast med klods og

skruetvinge.

Efter ca. 12 timers forløb er limen tør, og afdrej

ningen kan foretages, men før man gør det, må man

undersøge, hvordan skiverne står i forhold til hin

anden. Det er af stor vigtighed, at skiverne står

parallelt. Først renses kanten af skiverne, og en klinge

lægges på og spændes på sædvanlig måde. Ved hjælp

af to lodsnore eller en retskinne, som skal være fuld

kommen lige, og som holdes i to skrå stillinger som

et X, undersøges nu skivernes stilling i forhold til hin

anden. Denne skal være sådan, at snore eller ret

skinne ligger til på alle berøringspunkter. Er dette

ikke tilfældet, må det øverste hjul justeres ved hjælp

af de skruer, der sidder ved dets lejeparti. Det kan

ske, at den ene skive står frem foran den anden, men

det betyder ikke så meget, når blot man sørger for, at

hver skive står lodret, og afdrejningens højderyg flyt

tes tilsvarende. Til støtte for drejestålet anbringes et

anlæg, som gøres godt fast på maskinen og tæt ind til

bandagen. Som drejestål anvendes bedst et rørformet

drejestål. Man skal ved drejningen passe på, at stålet

ikke pludselig hugger og således ødelægger bandagen.

Det sikreste er at anvende et stykke groft sandpapir

limet på en klods, og ved slibningen støtte det mod

anlægget. Ved drejning af gummi skal stålet jævnlig

fugtes med terpentin eller petroleum. Ved afdrejnin

gen skal skiverne helst drejes rundt med håndkraft,

Fig. 160. A fdrejning af bandage.

dette gøres lettest ved at anbringe et håndtag på en af

egerne. Afdrejningen udføres som vist på fig. 160.

Spørgsmål og svar.

Hvad er årsagen til revn er i tandbunden?

(Fig. 161).

Årsagerne kan være mange, f. eks.:

1. For stor klingetykkelse. Tykkelsen bør ikke over

stige V

iooo

af skivediameteren.

2. For dyb udlægning. Kun den øverste trediedel

(max. halvdelen) af tanden må udlægges, eller

hvis udlægningen er for lille.

3. For lille spånvinkel. Klingen må arbejde for hårdt,

fremføringens effektforbrug bliver for stort.

4. Klingen går trangt i sporet på grund af fastklæbede

spåner. Skiver og savklinger må holdes rene med

børste og petroleum.

5. For kraftig eller ujævn strækning af klingens

midte, hvorved tænderne udsættes for store på

virkninger. Strækningen må gøres normal igen.

6. Tandbunden har fået brudtilbøjeligheder i form af

filhak og skarpe hjørner. File og smergelsten skal

have vel afrundede hjørner.

7. Tandbunden er blevet for hård på grund af for

kraftig smergling, eller ved forkert omdrejnings

tal af slibeskiven. Smergelskiverne skal være til

strækkelig brede og må ikke sættes for hårdt an.

Brænding undgås helt ved filing.

8. Hvis klingen efter længere tids arbejde er blevet

varm, og trykket ikke straks ved arbejdets ophør

løsnes.

9. Når tænderne er for korte, og der således er for

lidt plads til spånerne i tandbunden.

10. Hvis klingen er sløv og derved bliver overbelastet.

161