Snedkerbogen

Fig. 149. a: Konkav ryg. b: Konveks ryg.

Fig. 150. Strækkemaskine til båndsavklinger.

lettere at borttage lidt end meget, bør skærpningen

ske ofte. Fordelene kan sammenfattes i følgende

punkter:

1. Risikoen for klingebrud mindskes, når udslid-

ningsstederne aldrig når at blive større, end at

de forsvinder ved skærpningen.

2. Skærpningen af tænderne er lettere at udføre, når

de ikke er for slidte.

3. Ved at klingen altid holdes skarp, undgår man

skadelig opvarmning af tandgangen, hvilket ind

virker på klingens spænding.

Fig. 151. Bord til retning af båndsavklinger. B: Ambolt.

C: Strækkemaskine. F: Ruller.

Retning af båndsavklinger.

For at en båndsavklinge skal være funktionsduelig,

må der ikke findes buler eller fordybninger på den.

Ved planeringen borttages disse fejl ved hamring eller

valsning. Klingen må endvidere være lige, altså hver

ken have konkav eller konveks ryg, se fig. 149. Klin

ger med sådanne fejl må rettes, hvilket sker i særlige

strækkemaskiner, se fig. 150. Ved skæringen opvarmes

klingen stærkest i tandgangen, som derved udvider

sig. Hvis klingen er fuldstændig plan, vil opvarm

ningen have til følge, at tandgangen blev længere end

klingens midte og ryg, hvilket uvilkårligt vil med

føre dårligt skæringsresultat. Klingen må derfor gøres

kortere i tandgangen end på midten. Denne forlæn

gelse af midterpartiet benævnes strækning og udføres

i en strækkemaskine. Særlig ved brede båndsavklin

ger må strækningen vises meget stor opmærksomhed,

da en rigtig strækning er betingelsen for, at klingen

kan arbejde tilfredsstillende. For smallere klinger, op

til 25 mm, kræves ingen strækning.

De hjælpemidler, som kræves til dette arbejde, er

en strækkemaskine, et rettebord, en ambolt, en sam

ling rettehamre samt rettelinealer. Af fig. 151 fremgår

udseendet af et rettebord samt placering af ambolt

og strækkemaskine. Den samme type rettehamre, som

anvendes til retning af rundsavklinger (se fig. 104), er

egnede. Linealen bør være noget længere end bredden

på den klinge, der skal behandles.

Planering.

Ved planeringen undersøges båndsavklingen først

for buler og fordybninger ved hjælp af linealen. Alle

fejl afmærkes med kridtstreger, således at man lader

disse begynde på det højeste sted og derefter trækker

dem, i en tyndere streg, ud i den retning, hvori

fejlen forløber. Begge sider af klingen må undersøges.

Fejlen borthamres derefter, og ligesom ved rundsav

klinger skal hamringen ske med lette slag. Alt for

hårde slag kan ødelægge klingen.

Længderetning.

Rettelinealen for undersøgelse af uregelmæssigheder

i længderetningen bør være ca. 1 m lang, eller noget

derover. Ved hjælp af linealen undersøges klingens

ryg, og eventuelle konkave eller konvekse steder af-

grænses med kridtstreger. I fig. 152 vises hvordan

valsedraget placeres for retning af fejl. Man bør her

under iagttage, at valsetrykket skal mindskes ind mod

klingens midte.

Strækning.

Strækningens størrelse bestemmes ved hjælp af en

lineal, som lægges tværs over klingen, samtidig med

158