162 / 407
som skal sammenloddes, afskæres vinkelret på klin
gen. Hvis enderne er bøjede efter brud, må de rettes
ud ved forsigtig hamring mod et underlag af hårdt
træ, aldrig jern eller stål. Er bruddet opstået i nær
heden af en tidligere samling, bør så meget klippes
bort, at man kommer uden for den del, hvor hærd
ningen er blevet ændret ved tidligere opvarmning.
Fig. 158 viser et praktisk apparat til sammenfiling
af klingeenderne. Et sådant apparat kan udmærket
udføres i træ og med et par små klemmer til at holde
klingen fast. Ved filingen skal halvdelen af lodde-
stedet helst være udenfor underlaget, derved opnås at
enderne bliver lidt hule, hvilket er en fordel. Enderne
må ikke files helt skarpe, og filstrøgene skal ligge
på langs. Overlapningen gøres 6-18 mm afhængig af
klingedimensionen. I de tilfælde hvor enderne ikke
skråfiles, bør den glatte flade gøres ru ved filing.
Lodningsarbejdet kræver frem for alt stor renlig
hed. Såvel de skærpede klingeender som loddemidlet
bestryges med loddepasta, og klingen lægges derefter
ind i loddeapparatet med ryggen mod apparatets an
slag. Klingen må lægges lige, en skæv sammenlodning
er meget vanskelig at rette. I loddeapparatet sammen
klemmes enderne mellem loddekolberne, som ved
Fig. 159. Lodning af båndsavklinger.
160
lodningen skal have en lyserød farve, hvilket svarer
til en temperatur, der er passende for slaglodning.
Klingen skal ligge i spænd, indtil kolberne har antaget
en dybrød farve.
Hvis ovennævnte apparat ikke forefindes, kan lod
ningen foretages på en enkel måde. Klingen skal før
lodningen anbringes i et apparat, se fig. 159, som gør
det muligt at holde klingen i den rigtige stilling. De
sammenfilede ender holdes sammen af et par bøjler,
fremstillet af søm e. 1., samtidig anbringes loddemidlet
(messing) i loddestedet, og der lægges rigeligt med
boraks fugtet i vand omkring sammenføjningen. Op
varmningen skal ske hurtigt og koncentreres til så
lille et stykke som muligt. Anordningen hertil varierer
i væsentlig grad. Den simpleste måde er at dyppe en
med ståltråd fastgjort væge i sprit, som antændes,
hvorefter flammen med et blæserør, bedst af plade
med en længde af 25-30 cm og med 2-2,5 cm i dia
meter i den ene ende og højst 5,5 cm i den anden
ende, tvinges ind mod sammenføjningen. En alminde
lig blæselampe kan også anvendes, men flammen bli
ver i almindelighed lige bred nok. Efter at messingen
er smeltet, fjernes klemmerne hurtigt, og loddestedet
hærdes med lidt olie.
Efter afsvalingen skal sammenføjningen files ned
til normal tykkelse og efterpudses med smergellærred
af passende finhed. Klingen skal være absolut lige i
sammenføjningen, og er dette ikke tilfældet, må den
rettes med en hammer. Ved filingen og pudsningen
må man helst fastgøre klingen. Eftersom sammenføj
ningen har mistet sin fjederevne på grund af opvarm
ningen, bør man påse, at klingen ved transport eller
ophængning ikke bøjes i sammenføjningen. Klingen
har bedst af at hænge i hele sin længde uden sammen
lægning.
Der findes også apparater for svejsning af bånd
savklinger. Klingeenderne files jævne og sættes ind i
apparatet, strømmen sættes til, og klingen svejses
sammen. Ved svejsning kan sammenføjningen gøres
kortere end ved lodning.
Bandager.
På blokbåndsave og større båndsave, som kører
med meget brede klinger, er skiverne i reglen af
drejet således, at det ikke er nødvendigt at pålægge
bandager på disse. For at forhindre at tandspidserne
ødelægges er det derimod, ved anvendelse af smalle
klinger, nødvendigt at lægge en bandage på skivernes
bane.
Der findes mange forskellige slags bandager, f. eks.
gummi, kork, linoleum og læder. Til båndsave med
små skivediametre anvendes ofte korkbandager og til
maskiner, der skal skære vådt og frisk træ, anvendes