157 / 407
1. Kraftforbruget for stukkede klinger er ca. Vs
større end for udlagte.
2. Snitfladen bliver jævnere med udlagte tænder end
med stukkede. Dette gælder særligt ved skæring
i hårdt træ.
Årsagen til at tænderne fortrinsvis skal udlægges
ved mindre klingebredder beror på, at stukningen er
meget svær at udføre på små tænder og desuden tager
mere tid end udlægningen.
Alment gælder at klinger med udlagte tænder bru
ges til almindeligt snedkerarbejde og stukkede tænder
til større båndkløvsave og lign.
Udlægning.
Udlægningen af båndsavklinger må foregå med en
nøjagtighed af 0,05 mm, og den må kontrolleres med
et mål. Af hensyn til tændernes stivhed må klingerne
ikke være for tynde.
Ved smallere klinger bør udlægningsstørrelsen være
ca. V
4
af klingetykkelsen til hårdere træsorter, og
fra V
3
til V
2
af klingetykkelsen til løst og til vådt
træ. For bredere klinger kan følgende værdier på
udlægningen anføres:
Hårdt træ (eg, bøg e t c .) ...................... 0,30-0,40 mm
poppel o. lign
0,50-0,65 mm
Antallet af udlagte tænder må afpasses efter emnets
egenskaber. Alment gælder følgende regler:
1. Tværskæring (brænde og lign.) lægges 2 tænder
(en til hver side), og 1 bliver stående.
2. Ved alm. forekommende skærearbejde lægges 2
tænder, og 2 bliver stående.
3. Ved højkantskæring lægges 4 tænder, og 4 bliver
stående.
4. Til svejfning lægges 2 tænder, og 6-8 bliver stå
ende.
Ved udlægningen skal iagttages, at kun den øverste
trediedel
af tanden udlægges. Tanden må ikke ud
lægges fra tandbunden, i så fald kan der forekomme
bruddannelser. Endvidere skal tandens skæreside være
parallel med klingens sider, se fig. 138. Udlægningen
Udlagte tænders fordele frem for stukkede:
= 3
Fig. 138. Øverst: Rigtig. Nederst: Forkert.
Fig. 139. Udlæggertang til båndsavklinger.
Fig. 141. a: Møtrik, b og c: Knastruller, d: Anslag for klingens
bagkant, e: Skrue for d. f: Møtrik, g: Udlæggerstift, h: Regu
leringsskrue.
udføres med en udlæggertang eller med et udlægger
jern, se fig. 139 og 140-142.
På markedet findes udlægningsapparater for såvel
hånd- som motordrift. I den senere tid er der også
fremkommet et apparat, fig. 141, som lægges direkte
på savbordet og udlægger-klingen, uden at den be
høver at blive taget af hjulet. Det er endvidere således
beskaffen, at man ved at fjerne den ene af knastrul
lerne kan nøjes med at udlægge en enkelt side af
klingen, hvilket er en stor fordel, såfremt klingen
har en tilbøjelighed til at løbe. Til maskinen kan end
videre fås special-knastruller for udlægning af for
skellige afstande mellem de udlagte tænder. Denne
maskine arbejder ganske glimrende, men den må
passes med omhu for at give et godt resultat.
asitfiaU
W
m
BWWMWI
Fig. 140. Udlæggerjern.
155