Previous Page  152 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 407 Next Page
Page Background

En sådan sav opstilles under selve savbordet, og

ved opløftningen går klingen op gennem dette og skæ­

rer i det emne, som er placeret på bordet. Savklingens

sænkning sker automatisk ved savarmens egen vægt.

Savbordet kan forsynes med ruller til fremføring af

emnet. Der findes også typer, hvor savklingen sidder

over bordet og altså skal føres ned ved brugen. Over

klingen skal der altid forefindes et beskyttelsesskjold,

som monteres på savbordet.

Ved store partier af mindre arbejdsstykker, f. eks.

parketstave, kan balancekapsaven forsynes med frem­

føringsbevægelse af klingen. En ekscenter giver klin­

gen en op- og nedadgående bevægelse, og slaglængden

kan varieres efter emnedimensionen. Normalt kan der

med en sådan sav foretages en kapning pr. sekund.

Fremføringsbevægelsen til- og frakobles med en pedal.

Pendelsaven.

En pendelsav, fig. 127, er i princippet udført som en

balancesav dog med den forskel, at savarmen på en

pendelsav arbejder i vertikalt leje modsat balance­

savens horisontalleje. Pendelsaven kan fastgøres enten

i loftet eller på væggen. Motoren er anbragt i en

stativbøjle, og kraften overføres til spindelen med en

rem. Ved brugen føres pendelarmen med savklingen

mod emnet, hvorefter den føres tilbage til udgangs­

stillingen af en modvægt. Pendelsaven anvendes for­

trinsvis til grovkapning af emner med stor bredde. Til

kapning af emner med såvel stor bredde som tykkelse

er pendelsaven mindre egnet.

Parallelsaven.

Til kapning af emner med stor tykkelse og bredde

er parallelsaven, fig. 128, glimrende egnet. Den af­

bildede parallelsav kan skære op til 600 mm’s bredde

og 140 mm tykke arbejdsstykker i en operation.

Gennem en parallelogramanordning, som bærer såvel

drivmotor som savklinge, opnås en fuldstændig hori­

sontal bevægelse, som muliggør udnyttelsen af den

maksimale savhøjde i hele snittet. Ved skæring be­

høver emnet kun at blive fastholdt meget let, idet

saven trykker emnet mod savbordet, og snittet sker

Fig. 126. Balancekapsav.

Fig. 128. Parallelsav.

Fig. 127. Pendelsav.

Fig. 129. Kapsav for brede emner.