270 / 407
Hollandsk udtræk uden bro.
Uden bro bliver bordet dobbelt så langt som pla
den. Det kan betyde noget i enkelte tilfælde, men det
er en noget dyrere løsning end med bro.
Ideen i dette system er, at man på hver side af de
to stokke, der tilskæres efter samme princip som
ved udtræk med bro, grater et sargstykke af samme
bredde som den udvendige sarg. På indersiden af rig
len notes parallelt med underkanten. I sargstykket
fræses i nøjagtig samme højde en skråtliggende not,
men kun i den ene halvdel af sargens længde. Der
indsættes nu en fjeder af et hårdt stykke træ. Den
øverste plade fastgøres med to bolte ned gennem styre
sargen; boltene må være så lange, at der er plads
til en bolt og så megen ekstra længde, at den øverste
plade kan glide op og ned. Som ved alt udtræks
arbejde kræves der meget stor akkuratesse lige fra
begyndelsen.
Glas o g metal.
Snedkerfaget er et af de fag, som arbejder sammen
med flest supplerende håndværksfag. Snedkeren har
i mange tilfælde et intimt samarbejde med tapetse
rerne, gørtlerne, malerne, billedskærerne, dekupørerne
og smedene - for kun at nævne nogle af dem. Dertil
kommer så alle de materialer, der indgår i arbejdet,
som f. eks. plastic, nylon, glas, marmor, fliser, spejle,
skind, linoleum etc. Det kræver naturligvis alsidighed
hos snedkeren, men det er samtidig også det, der
kendetegner den dygtige snedker, at han stadig søger
at dygtiggøre sig i de supplerende arbejdsmetoder.
Spejlet.
Et almindeligt spejl til et klædeskab er som regel
6 mm tykt; dog kan man ikke regne med, at det
holder tykkelsen over hele fladen, og det må man
tage hensyn til, når falsdybden beregnes.
Falsen bejdses altid, helst helt sort, men i hvert
fald i rammens farve. Ofte må man også bejdse kan
ten af spejlet, så man ikke risikerer, at den lyse glas
kant kan ses. Det gælder især, hvis glasset ikke ligger
Fig. 438.
i ret stor fals. Når man har iagttaget, at falsen er plan
og ren, lægges det renpudsede spejl ned og holdes
på plads i falsen ved hjælp af kork, som skæres til i
strimler på ca. 20 mm. Så stiftes spejlet fast. Man
skal sørge for, at stifterne bliver slået ind parallelle
med fladen, da man ellers risikerer, at der opstår
spændinger og spejlet revner. Man kan også lime
korkstrimlerne fast i falsen, men her skal man passe
på, at der ikke kommer lim på spejlets belægning,
så den beskadiges.
Hvis der ikke er plads til så dyb en fals i rammen,
at korkstrimlerne kan ligge deri, må man på bag
klædningens inderside pålime nogle tynde papstykker,
som trykker glasset på plads ned i falsen, men man
må stadig passe på, at spejlets belægning ikke bliver
beskadiget.
Spejle, som anbringes uden på en flade med fire
spejlskruer, skal have polerede kanter. Skruerne skal
have en gummibøsning på det sted, hvor de går gen
nem spejlet. De må ikke stramme i glasset; det er det
store forniklede hoved, som skrues på til sidst, der
holder spejlet på plads.
Hvis man skal skrue spejle fast på en væg eller
anden hård flade, må man først hugge eller bore for,
indsætte propper og påse, at væggen er plan; ellers
må man lægge karton eller en tynd træplade under,
så spejlet kommer til at sidde plant.
Vil man undersøge kvaliteten af et spejl, holdes
spejlfladen vandret og bevæges lidt. Hvis spejlbilledet
står roligt, er det et godt spejl, men hvis spejlbilledet
flimrer, så er spejlet af ringe kvalitet. Krystalspejle er
de bedste; de er planslebne og derfor af noget tykkere
glas, hvorfor også prisen er højere.
Glas.
De oftest forekommende glassorter i møbelsnedkeri
er krystalglas, råglas, antikglas, matteret glas, sand
blæst eller ætset glas og opalglas. Glastykkelsen er
afhængig af det formål, hvortil det glas bruges. Hvis
en glasplade skal ligge frit på et bordunderstel, skal
den være 18-20 mm tyk. Men i sådanne specielle
spørgsmål står man sig altid ved at rådspørge glas
firmaet. Når man lægger glas ovenpå en træflade,
hvad enten den er lakeret eller af anden art, bør man
hæve glasset 1,5 mm over pladen; derved undgås
eventuelle luftblærer, som skæmmer hele møblets ud
seende. Løse glasplader må altid have polerede kan
ter, da det er for farligt at have en glasplade med
skarpe kanter liggende løst eller i fals.
Hvis en kantliste limes omkring en rund plade, må
man samle den enten i fire stykker lige over benene
eller også med en ottendedels deling, alt efter pladens
størrelse.
B o q k/cec/n/nq
Ko r k
S p e j l
268