269 / 407
limning af store hjørneklodser, som må limes om
hyggeligt efter forudgående tanding både af hjørne
klods og limested.
Når riglerne er anbragt i bordet, må de ligge nøj
agtigt parallelt med hinanden.
Søjleborde m ed rigler.
Der er to måder at udføre udtrækket på. Hvis
søjlen er delt i to dele, kan man anvende længere
udtræk, da man får to støttepunkter, når bordet er
trukket ud. Hvis søjlen bliver stående, når bordet
trækkes ud, må man udvise forsigtighed og passe på,
at bordet ikke vipper ved for stor overvægt; det vil
være nødvendigt at bruge to bukke, selv om det så
vil være noget besværligt at sidde ved bordet. Søjlen
fastgøres på broen med en bolt ned gennem søjlen
og desuden med skruer eller dyvler. Broen fastgøres
nu på den midterste rigle, og hvis det viser sig, at den
er for tynd, flækkes den på højkant, og et efter for
målet tilpas tykt stykke træ limes imellem.
Et firkantet bord med rigleudtræk i den ene ende
giver mulighed for mere end det dobbelte af pladens
længde, og samtidig er der plads inde i sargen til de
tre udtræksplader.
Det tilrådes at lave tap også i den frie ende af
den faste sarg, så bordet, når det er skubbet sammen,
bliver så tæt og stabilt som muligt i hjørnerne. Ud
trækspladerne aftappes bedst ved at påsætte ganske
lave lister på tværs af pladerne, som griber ned over
den udtrukne rigle.
Det hollandske bordudtræk.
Bordet kan i udtrukket stand højst blive dobbelt
så langt som i sammenskubbet tilstand, og i så fald
bruges ingen bro. Hvis man bruger en bro, bliver
bordets udtrukne længde 15 cm kortere.
Da pladerne ligger frit og derfor kan slå sig, er det
meget nødvendigt, at træet til pladerne er udsøgt. I
almindelighed bruges møbelplade dertil. Møbelpladen
må naturligvis være tør og af god kvalitet og helst
med samme slags finér på begge sider. Hvis det ikke
kan fås, må man sørge for, at finéren på undersiden
trækker lige så meget som finéren på oversiden. Pla
derne kantlimes på alle fire kanter. Hvis den færdige
plade skal være lakeret på oversiden, må man give
undersiden en gang lak for at modarbejde at pladens
overside bliver hul på grund af stadig luftpåvirkning.
For at undgå, at den underste plade skal blive ridset
på oversiden, Urnes to strimler filt på langs på under
siden af den øverste plade, og for at filtet ikke skal
løsne sig i enderne, stemmer man enderne af filtet
ned i pladen.
Hollandsk udtræk m ed bro.
Det almindeligste er hollandsk udtræk med bro.
Broen fastskrues på sargen; den mest anvendte bredde
er 15 cm. Stokkene må være af udsøgt stærkt og
slankt træ, ca. 3 cm i tykkelsen og ca. 4 cm i bred
den. Det er stokkene, som er idéen i udtrækket.
Den øverste plade bringes på plads ved hjælp af
to rundstokke, som er boret op i pladens underside.
Man kan i stedet for rundstokke anvende en jern
stang, ca. 1 cm tyk, påsvejset en jernplade med fire
skruehuller; den skrues fast efter nedstemning i under
siden af den øverste plade og virker på samme måde
som rundstokkene, som styretap. Riglerne eher ud
træksstokkene styres ved to tværsarge, som indgrates
i sargen; de tjener til at få stokkene til at glide let
og roligt og dermed give bordet kvalitetsstempel. Jo
større pladefremspring over enden, desto mindre
stokke og dermed følgende dårligere gang i udtrækket.
□
Fig. 436. Torben Hansen patent: Dansk Rigelfabrik.
Fig. 437. A : Pladens bredde ind. B: Pladens tykkelse ned.
C: Pladen påskruet.
267