Previous Page  264 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 264 / 407 Next Page
Page Background

Når hængslet skrues på, skal man sørge for, at skruer­

nes kærv står ens på alle skruerne; det er måske en

lille ting, men den har stor virkning.

Det almindelige bladhængsel er mest anvendt i

møbelarbejde. Det har en tynd ryg. Et hængsel af

massivt messing bør foretrækkes fremfor messing-

overtrukne hængsler, fordi man bedre kan pudse

det glat med forkanten og skruerne.

Pindhængslet.

Når en dør trækkes tilbage fra frontens forkant

og skal ligge i fals, pålimes på siden en liste, som

med sin tykkelse almindeligvis danner falsen. Pind­

hængslet består af to stykker. Det mindste med huller

skal ligge i bund og dækket, det lange med pinden

lægges ned i overkant og underkant af døren. Det

beslag, som skal ligge i dørens underkant, har om­

kring pinden en Hile metalskive, som giver den nød­

vendige luft til dørens lette gang. Det beslag, som

stemmes ned i dørens underkant, skal kunne skubbes

ind fra bagkanten af døren. For den rigtige beslå-

ning gives der kun een metode:

Et stykke krydsfinér, 3-4 mm, høvles i samme

bredde som dørens tykkelse og skæres af på en længde

af ca. 10 cm. Fra den ene ende vinkler man falsens

dybde over; i reglen er den 5-6 cm dyb. Derpå

vinkler man endnu en streg over, nemlig den afstand,

som ønskes til luft mellem døren og falskanten, når

døren er drejet vinkelret ud fra møblets forside. Den

tredie og sidste streg vinkles nu over parallel med de

to andre, og målet er dørens tykkelse. I den sidste

kvadrat ridser man to diagonallinier, og skærings­

punktet er centrum for dørens drejningspunkt.

Nu lægges beslagene ned parallelt med dørens og

møblets forkant, bagkanten af døren rundes for at

undgå, at skarpe kanter skal slæbe på i falsen. Man

skal også passe på, at døren ikke spænder, men det

kan man regulere med beslaget. Døren stoppes bedst

ved at stemme to stopklodser ind i møblets side, en

foroven og en forneden. Hvis der ikke er stop på

hængslet, må man stoppe døren i vinkelret stilling

på møblets forside, ved at skære et hak i hyldens

Lo f t

■—

r—

X

Om

dJLSjajngsfiunkt

mj o o

01

Mode 1

Fig. 427.

Plan

Front

Fig. 428.

forkant eller nedstemme en klods i bunden, hvis der

ikke findes nogen hylde i møblet.

Der findes også pindhængsler, hvor omdrejnings­

punktet ligger uden for fronten, men det kan kun

tilrådes at bruge disse, hvor døren er af ringe højde,

da omdrejningspunktet ikke er tilstrækkeligt under­

støttet.

Almindelig hængsel-placering.

Både i møbel- og inventarindustrien bruges reglen

om at sætte hængslet Ve fra dørens overkant og Ve

fra underkanten. Derved opnår man at få dørens

vægt fastgjort på det naturligste sted. Dørens højde

deles i 6 lige store dele, og hængslernes midte pla­

ceres i det øverste og det nederste punkt. Hvis døren

er så høj, at man skal bruge tre hængsler, er det bedst

at bruge Vs-placeringen. Det er muligt, at det midter­

ste hængsel skal hæves lidt over midten af æstetiske

hensyn, da man ellers let kan få det indtryk, at

hængslet sidder under midten.

Jalousier.

I kontorer og i lokaler, hvor der passerer mange

mennesker forbi, er det formålstjenligt at bruge ja­

lousier i stedet for døre i møblerne. Denne anvendelse

har hidtil været mest almindelig, men i de senere

år bruges jalousier også i møbler til private, og det

skyldes sikkert, at folk har mindre plads nu om

stunder.

Der skelnes mellem lodrette og vandrette jalousier.

I det lodretgående jalousi ligger listerne vandret,

medens de i det vandretgående jalousi står lodret.

Almindeligvis sættes jalousiet ind bagfra, d. v. s. at

man laver et vigespor i bagkanten af møblet. Et

vandretgående jalousi kan dog også sættes ind på

samme måde som en glasskydedør, ved at lade den

øverste not være dobbelt så dyb som den underste,

men det kan kun lade sig gøre, når man har to ja­

lousier, der mødes på midten. Hvis man har et møbel,

262