259 / 407
Derefter pålimes stopklodserne, og når fronten skal
afpudses, lægges mellem stopklodsen og indersiden
et stykke nøddefinér, hvorefter fronten afpudses og
nøddefinéren fjernes. Alle skufferne springer så en
lille millimeter tilbage for fronten. Dernæst slibes
alle kanterne, så de ikke føles skarpe, og ved den
endelige skuffegang kan man gnide dem med en
anelse paraffin, for at give skufferne en let gang.
Ved tilpasning af skuffebunden står man sig ved
at støde den i vinkel efter skrogets indvendige side
og fronten. Bunden skal passe stramt og absolut gå
i bund i noten. Det er en betingelse for at opnå en
fin skuffegang.
I et godt møbel skal skufferne alle have ensartet
gang; de skal gå let og dog stramt, især på det sidste
stykke. Det er bedst, at skufferne strammer på de
sidste 5-6 cm.
Dørens tilpasning.
Det er lettere at tilpasse en dør end en skuffe, men
der er dog en del at iagttage.
Her omtales et møbel med to plane døre. Dørene
skal rettes, når de ligger sammen, d. v. s. man skærer
falsen i midten og regner med, at det, som skal høvles
af bredden, skal høvles af yderkanten. Dørene lægges
op på bænken, eller bedre på en tyk, plan flade. De
rettes med rubanken, tandes derefter og finéres. Efter
tørringsperioden har man sikkerhed for et godt grund
lag.
Møblet skal - som ved tilpasning af skuffer -
være påskruet sokkel og opklodset, og bagklædningen
skal være påskruet.
Man går ud fra midtermærket, som er afsat på
møblets front, og passer dørene til på bredden efter
dette. I højden skal der være en halv millimeter »luft«,
ved større døre, f. eks. klædeskabsdøre, op til en
millimeter »luft«.
Møbellåse.
Til møbler anvendes forskellige typer låse: nøgle
låse, rigellåse, magnetlåse og klinkelåse. Magnetlåsen
er en ny type, som anvendes ofte, fordi den på let
og fordringsløs måde holder en dør eller en klap
lukket, dog bedst anvendelig på mindre døre og klap-
størrelser.
Snedkeren bør lægge megen vægt på at bruge de
bedst egnede låse og beslag, og han må aldrig slå
sig til tåls med den sædvanlige tingenes tilstand. Det
er trist at se et godt og smukt forarbejdet møbel, hvor
nøglen stikker langt uden for fronten. Derved trækkes
møblet ned i kvalitet, og man bør derfor være op
mærksom på virkningen af det stykke af nøglen, som
kan ses.
Tilholderlåsen.
Denne lås yder den største sikker
hed. I låsekassen ligger der et antal tilholdere. Antal
let varierer lidt, men er almindeligvis fra 3-6. De kan
f. eks. ligge som trappetrin. Nøglens kam er således
tilpasset, at hver aftrapning i kammen løfter én til
holder. En lås med 4 tilholdere giver mulighed for 24
forskellige nøgler, og derved får man en vis sikkerhed
for låse i den almindelige bolig. Til finere møbel
arbejde bruges tilholderlåse, som er sirligere udført og
spinklere end den almindelige type.
( 0 >
t i
Fig. 418.
Nutllåsen
er i systemet enklere end tilholderlåsen.
Låsekassen er nittet, så låsen ikke kan repareres. Nøg
lerne er nummereret, og til nummeret svarer et hak på
kammen, enten på siden, foroven eller forneden. Flere
variationer findes ikke. Denne lås yder ingen sikker
hed mod opdirkning; dens funktion er faktisk kun at
lukke en dør eller en skuffe og give mulighed for at
trække i nøglen.
Rigellåsen
bruges på to måder: som kantrigel, når
den nedstemmet lægges ind i kanten af døren og
åbnes ganske let, når man med fingrene skubber
riglen op eller ned, og som skudrigel, når den ned
stemmes på indersiden af døren og åbnes ved hjælp
af den fremspringende tap eller skud.
i l
<2>
O
n
o
<2>
Fig. 419.
Beslåning af låse og nedstemning af låsebeslag.
Det er af største betydning, at værktøjet er skarpt.
Boret må ikke rive op, for dårligt borede huller kan
få låsekassen til at bevæge sig, hvorved nøgleind
føringen bliver usikker.
Afstanden fra låsens overflade til dornen skal tages
17
257
V