262 / 407
yderste mærke til hver side, hvorved trækket bliver
naturligt fordelt over længden. Ved placeringen på
højden må man tage hensyn til, at et skuffemøbel i
reglen ses i perspektiv, og hvis grebet placeres på
midten af skuffehøjden, vil det for iagttageren se
ud, som om det sidder lavere end midten. Man gør
bedst i at lægge møblet ned på bagklædningen og
anbringe grebene på fronten og så bestemme, hvor
grebene skal sidde. Grebene bør sidde over midten,
i hvert fald aldrig under den. Det samme gælder ved
placering af nøglerøret. Afstanden fra skuffens over
kant til nøglerørets midte skal være kortere end af
standen nedefter til skuffens underkant.
Møbellåsen og beslåning.
På skuffens forstykke og overkanten mærkes midten
op med en spids blyant. Derpå tages med stregmålet
afstanden fra låsens overkant til nøjagtig midten af
dornen; mærket sættes af lodret ned på blyantslinien,
hvorefter nøglerøret bores i. Der stemmes ikke læn
gere ned, end nøglerøret er bredt. Når nøglerøret er
lagt i, stemmes videre ind mod låsen, idet man er
opmærksom på, at nøglerørets indvendige mål følges
videre. På denne måde opnås en rolig nøgleføring.
Nøglerøret limes fast og stiftes med to stifter i for
stykket, fordi lim alene ikke kan holde det fast. Et
godt, gammelt råd er at gnide metallet med hvidløg,
så binder limen bedre. Man skal påse, at nøglerøret
står lidt over træet, når det er fastgjort; bagefter files
og pudses det glat med forsiden. Derefter stemmes
låsen i, og ikke dybere end at stolpen kommer til
at ligge glat med overkanten af forstykket. Så skrues
låsen i, og skruernes kærv skal være parallelle, en
regel som iøvrigt gælder ved alle beslag. Et arbejde,
hvor skruerne sidder skævt og kærvene ikke er pa
rallelle, trækkes meget ned i vurdering. Inden man
pudser låsen glat med træet, bruger man at slå den
i bund med hammeren, men man skal huske at lægge
en klods imellem. Det gør man altid, når man skal
drive noget sammen ved slag med hammer. Når
skuffen er beslået, skal der rigles op. Man skal sørge
for, at riglen glider let op og ned, når skuffen låses,
men samtidig så stramt, at skuffen ikke kan bevæge
sig, når man trækker i den i låset tilstand.
I mange tilfælde skal beslag efterbehandles. Be
slagene skrues forsigtigt af, skufferne og låsene num
mereres, så man ved, hvordan de hører sammen. Man
bør sørge for altid at bruge skruetrækkere, som
passer til kærven på skruerne.
Hvis der ikke skal tages ganske særlige hensyn,
kan man udmærket bruge sirlige låse i både skuffer
og døre. Låsens opgave i dag er jo kun at holde tørt
materiale af spinkle dimensioner på plads. Imod
indbrud kan man alligevel ikke beskytte sig, selvom
låsen er grovere dimensioneret.
Døre.
Indenfor møbelsnedkeri skelner man mellem fire
dørtyper: rammedøre, skydedøre, buede døre og glatte
døre.
Rammedøre.
Denne dørtype har holdt sig uforandret op gennem
tiderne. Det er den billigste i fremstilling. Fyldingen
indnotes i kanten, som vist på fig. 424 a.
a
b
V//////Z////A
~;ffiZ ff77777777T 7i
/ / / / / / Z / / / / / / A
Fig. 424. a: Alm indelig tap og slids med indnotet fylding,
b: Rammesamling med forsat bryst til fals. c: Viser kileslids
ning med den noget tykkere tap og samtidig det tynde bryst
på forsiden, d: Viser tappen forsat og det tynde bryst på fo r
siden. Begge løsninger anvendes i godt snedkeri, når man vil
være sikker på, at brystet ikke viser sig på rammens forside,
e: Når der arbejdes med profillister eller kehlstød falses listen
ned i rammestykke og danner dermed fals til fyldingen.
Listen limes fast. Metoden anvendes især ved stilmøbler,
f: Viser den enkleste og billigste metode uden fyldingslister.
Der er mulighed for at variere den udvendige platte, g: F yl
dingen er lagt i fals og fastgjort med fyldingslisten. Hvis man
lader døren være overfalset, bør man iagttage, at de udven
dige falskanter affases ens.
260