263 / 407
Skydedøre.
Denne konstruktion anvendes meget i de møbler,
som bruges i dag. Skydedøre er igen blevet populære,
fordi der er kneben plads i de forholdsvis små stuer.
Indenfor bygnings- og inventarsnedkeri har man stadig
anvendt skydedøre. En lang vandret glidebane giver
det bedste glid i en skydedør. Døren må ikke være
for høj i forhold til bredden. Afstanden mellem
Fig. 425. En metode som lukker tæt. På de mørkt optrukne
linier kan pålimes filt. Metoden har også den fordel, at man
kan rette på de smalle kanter, hvis dørene skulle slå sig.
dørene bør ikke være mindre end 2 mm, da man
ellers kan risikere, at dørene kommer til at slæbe
på, hvis træet skulle slå sig lidt. Fig. 425 viser et
eksempel. Man får den bedste gang i skydedøren ved
at note fiberskinnen ned i skabsbunden og lime den
i bund. Man skal påse, at fiberskinnen sidder nøj
agtigt lige langt oppe i den fulde længde. Før limnin
gen skal fiberlisten pudses og afrundes, så glideren
ikke kan møde nogen modstand i den. Det er en for
del at lade fiberlisten stoppe ca. 2 cm fra skabets
inderside; det gør det lettere at gøre rent i bunden
af skabet.
Placeringen af fiber og glideklodser, fig. 426. Hvis
man vælger V6-punktet på længden, er placeringen
god. Glideklodserne bør være udført i en tæt træsort,
f. eks. ahorn eller bøg. Når skydedøren passes i, må
man iagttage, at der ikke er for megen luft på højden,
da det giver en ustabil gang. Grebets placering er
meget vigtig, da skydedøren skal føres frem og til
bage med fingerspidserne. Derfor anbringes det bedst
på midten af dørens højde. Hvis døren er høj, f. eks.
et klædeskab, er det bedst at anbringe grebet lige
under midten. På små døre, som er ca. 30-40 cm
høje, kan man godt anbringe grebet i dørens over
kant.
Glasskydedøre.
Til de meget store glasdøre findes der specielle
glide- eller rullebeslag, som bestemmer noternes
dybde. En glasskydedør ca. 70 cm høj kan godt glide
i not alene. Man noter 14-15 mm op i undersiden
af dækket og 6-7 mm ned i bunden. Man skal sørge
for, at glassets kanter er slebet runde, så det ikke kan
gnave sig fast med de skarpe kanter. Det vil natur
ligvis være en fordel, hvis man, som vist på fig. 425,
lader glassets lodrette kant gå ind i noten, da man
derved fjerner muligheden for indtrængen af støv.
Buede døre.
En buet dør tilpasses bedst efter en skabelon, som
angiver faconen, eller ved at skære en ende af læng
den. I så fald foretages tilpasningen på stedet, fa
conen ridses nøjagtigt af på dørens endeflader, hvor
efter der høvles ned til det afsatte mærke, og døren
passer. Tilpasningen kan også foretages ved hjælp
af to retholdere, som man først har afkortet, så de
har dørens nøjagtige bredde. Snedkeren bestemmer
selv, om døren bliver vindskæv, d. v. s. at det er
vigtigt, at det her nævnte tilpasningsarbejde nøje
følges.
Glatte døre.
De tilpasses altid først på højden, derefter på
bredden - først midterfugen efter mærket, som er
afsat på møblets forkant, og til sidst høvles dørens
yderkant til. Man skal sørge for, at døren springer
1—IV
2
mm udenfor, så den dækker skabets bredde;
ellers risikerer man at kunne se sidernes forkant.
Bladhængsler.
Man bør ikke vælge billige hængsler og beslag til
gode møbler. Billige varer er simple og fungerer ikke
godt; derved trækker de et møbel ned i kvalitet. Der
er tre slags bladhængsler. Pianohængslet er billigt i
brug, fordi nedfalsningen kan foregå på maskine, og
det kan betyde en hel del, hvis man har en stor pro
duktion. Man kan selv afkorte det efter dørens længde.
261