Previous Page  260 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 407 Next Page
Page Background

meget nøjagtigt. Ved indboring af nøglerør skal man

helst regulere stregemålet for hver lås, thi en skæv

nøgleføring skaber irritation og trækker møblet ned

i kvalitet.

Beslåningen er et meget krævende arbejde. Det om­

fatter nedstemningen og indskruningen af låsen med

skruens kærv i samme retning, derefter glatfiling og

pudsning, så låsen og møblet føles som een glat flade,

så man kun ser og ved, at her er metal og træ arbejdet

sammen.

Der må lægges stor vægt på valget af låse og beslag.

Det er ikke sikkert, at nye modeller, som måske er

lettere og ser godt ud, er egnet til det møbel, man

arbejder på. Man skal altid tage hensyn til, om de

passer til møbeltypen.

Døre, som sidder udenpå forsiden af et møbel, sæt­

tes som regel på, så de springer 3A mm uden for

skroget. Derved undgår man at kunne se siden forfra,

hvis den skulle kaste sig en smule.

Ved afstopning af døre skal man iagttage forskel­

lige ting.

Hvis døren ligger i fals, danner denne en naturlig

støvtæt overgang, som absolut må foretrækkes, thi

derved opnår man, at møblets sider synes tyndere,

og at døren hviler på det sænkede plan hele vejen

rundt.

Når døren ikke ligger i fals, kan man bedst stoppe

den ved at indstemme to klodser, foroven og for­

neden. Hvis det er en lang dør, f. eks. en klædeskabs­

dør, anbefales det også at sætte en klods i låsehøjden.

Det gælder om at stoppe det tryk, som øves mod

døren ved åbning og lukning, på det sted, hvor tryk­

ket er. Det er bedst at indstemme klodserne i siden,

hvorved bunden holdes fri. Se fig. 420.

m m

illlllllll

f e w 1

Fig. 420. Eksempler på døre i false.

Fig. 421.

Skuffetyper.

Skuffen har altid været genstand for stor opmærk­

somhed fra såvel snedkerens som kundens side, og

dens vigtige funktion er blevet dyrket gennem årene;,

som eksempel kan nævnes skuffeforsidens stadig

vekslende udseende. På dette område har man i de

forskellige perioder kunnet udfolde sig med profil­

lister, indlægning, billedskærerarbejde, beslag og knap­

per, hvorimod skuffens samlinger stadig er de samme.

Det er sinken og graten, og i den maskinfremstillede

skuffe er det blevet not og fjeder, som er skuffens

samlingsmåde. Sinkens form bør være slank, især

ved det finere arbejde; den slanke sinke kaldes den

engelske sinke.

Fig. 421, a viser den almindelige skuffe, som sprin­

ger 3/4mm tilbage fra frontens forside. Det er en al­

mindelig god regel, at afstanden fra underkanten af

skuffesiden til overkanten af skuffebunden skal være

15 mm, men den kan varieres lidt efter skuffens stør­

relse og rumindhold.

258