255 / 407
spærringsfinér) anvendes de samme træsorter, som er
nævnt ovenfor.
Når der tilskæres af møbelplade, forekommer der
altid ret store rester, disse kan udmærket anvendes
igen, når kanterne fuges og stykkerne sammenlimes -
endetræsfuger må altid først limdrænkes. - Er blind
materialet for uensartet, kan man forstærke fugen
med tynde dyvler, derimod må man aldrig note i så
danne kanter og sætte en løs fjer i, da man ikke alene
svækker selve limfugen, men limen på fjeder og not
sider vil, når den tørrer, trække både blind og yder
finér med sig, så der senere dannes en svag fordybning
i overfladen på begge sider af fugen.
Tynde
dyvler
viser sig derimod aldrig.
Der kan også forekomme »tyskere« i afspærrings-
finéren. Det kan være vanskeligt at få øje på dem,
men det er vigtigt at være opmærksom på dem, thi er
der først finéret udenpå, er pladen ødelagt. En »ty
sker« er en luftblære mellem to sammenlimede lag.
Man kan undersøge pladen ved at lade fingerspidserne
glide hen over den. Den lyd, som en »tysker« giver, er
let kendelig. En »tysker« fjernes ved at skære afspær-
ringsfinéren op og komme lim ind under finéren med
et stykke finér og derefter lime finéren ned med et
lag papir mellem pladen og den varme klods.
Når pladen er afrettet, undersøges afspærrings-
finéren for de ofte forekommende huller og revner.
Disse fyldes meget omhyggeligt med limkit, og når
fladen er tandet endnu en gang, undersøges den igen
for ujævnheder. Det lønner sig at være omhyggelig,
for den mindste ujævnhed i møbelpladen vil senere
træde frem gennem den udvendige finér og være med
virkende til at trække møblet ned i kvalitet. Det er
den slags iagttagelser, som er én af årsagerne til, at
danske møbler har hævdet sig i kvalitet.
Kantlimning af en møbelplade bør altid være så
tynd som mulig, når den foregår inden finéringen. En
tykkelse bør ikke være mere end ca. 6 mm, da en
unødig bred tykkelse før eller senere vil vise sig gen
nem den udvendige finér. Noget anderledes er det,
Fig. 410. A: Stavlimet. B: Bloklimet.
når man er nødt til at false. I sådanne tilfælde kan
man kantlime, efter at pladen er finéret, og lade tyk
kelserne gå ind i møblet som en æstetisk virkning.
Ved pålimning af for brede kantlimninger må man
være klar over, at man løber en risiko, idet tykkel
ser af hårdt træ udmærket godt kan være årsag
til, at fladen kaster sig, bliver rund eller hul. Man
skal derfor udvælge træet meget omhyggeligt; det skal
være slankt og tørt. Efter pålimningen må tykkelsen
have lov til at sidde i hvert fald i et døgn, inden den
høvles glat med overfladen. Man skal stadig huske
at pleje de finérede plader med lige megen luft på
begge sider; det er en meget væsentlig del af arbejdet.
Tilskæringen.
Grundlaget for arbejdet er tilskærersedlen, som skal
være helt i orden. Alt skal føres op på tilskærersed
len, som skal følge arbejdet sammen med tegningen.
Der findes forskellige typer, som dog alle udarbejdes
efter samme princip. Det er mest naturligt at tage de
forskellige træsorter i rækkefølge: møbelplade, kryds
finér, finér o. s. v.
Tilskærersedlen skal udarbejdes meget nøjagtigt.
Det er ikke nok at skrive: 12 stk. 40 X 1 0 X 2 ; der
skal stå: 12 stk. sprosser - elmtræ 40 X 10 X 2; og
hvis der skal tages bestemte hensyn, f. eks. mørkt eller
lyst, slankt eller året, skal det anføres. Så kan tilskæ
reren ikke være i tvivl, men straks tage en passende
rest frem i stedet for eventuelt at skære af nyt træ.
På tilskærersedlen skal der være plads til at anføre
spild, da spildet i mange tilfælde spiller en væsentlig
rolle.
Målene anføres med længden først, så bredden og
til sidst tykkelsen.
Man ridser efter en model. Hvis den skal bruges
meget, bør den helst være af tyndt krydsfinér; ellers
kan man godt bruge 2 mm pap.
Fig. 408 viser et eksempel på en tilskærerseddel.
Der stilles store krav til tilskæreren. Ordenssans,
akkuratesse, evnen til at indstille sig på et nyt arbejde
og økonomisk sans er nogle af de dyder, man for
venter at finde hos en dygtig tilskærer.
Materialet må undersøges meget nøje, dels for
ridser og revner, og dels for knaster. Kamenden afkor
tes så langt inde, at vindridserne fjernes. Revnerne i
brættet eller planken er knapt så farlige; dem kan
man lime, eller man kan skære brættet op og derefter
lime træet sammen igen. Det er noget sværere at und
gå knasterne i et stykke arbejde, men når de er faste
og bliver vendt indad eller nedad behøver de ikke
skæmme arbejdet.
Man skal også undersøge, om der er gamle over
voksede søm i træet. Det ses i reglen på en blåfarv-
253