251 / 407
K O N S T R U K T I O N E R
FORORD
Møbelindustrien har i de sidste 25 år gennemgået
en alsidig udvikling på alle områder. Der findes i dag
så mange enkeltmøbler og sammenhørende møbel
typer, at man kan imødekomme den enkeltes ønsker,
inden for de givne økonomiske forhold.
Køberen bør overveje sagen, før han går ud for at
købe. Han bør være klar over sine vaner og vide,
hvad han har brug for, og hvad han sætter pris på
at være omgivet af.
Vanen kan være en farlig rådgiver, thi hvis vanen
får lov til at bestemme, vil det hindre udviklingen.
Derfor bør man lægge vægt på at købe det, man
har brug for. Det er bedst at begynde med at tegne
en skitse over de rum, der skal møbleres, f. eks. i
størrelsesforholdet 1:20 eller 1:10. Derefter tegner
man de møbeltyper, som man mener at have brug for,
i samme størrelsesforhold som skitsen og klipper dem
ud. Man behøver ikke tegne møblerne i nøjagtige for
mer; det er nok at tegne dem som firkanter.
Når de udklippede firkanter er anbragt på skitsen,
kan man se, om de passer i størrelsen, og om der er
nok til de rum, der skal møbleres, eller om der er
for mange møbler. Planmøbleringen kan give købe
ren mange gode råd.
Man bør naturligvis også tage hensyn til, hvad
man sætter pris på at være omgivet af, og her har de
fleste en bestemt opfattelse af, hvordan rummene skal
være indrettet. Disse ønsker er ofte præget af det, man
har set i sine omgivelser, eller man er påvirket af ind
tryk fra forskellige udstillingsvinduer eller måske gen
nem film og blade. Disse forskelligartede indtryk og
ønsker giver en meget blandet opfattelse af møblerin
gen. Også her bør man rådføre sig med planmøblerin
gen, som kan give god vejledning, thi man må være
klar over, at den hjælp, man kan få i møbelforretnin
gerne, er af meget forskellig art og ikke altid sagligt
begrundet.
Hvis man lægger saglige synspunkter, levevaner og
økonomi til grund for sine indkøb, kan man skabe et
smukt og personligt præget hjem. Møblerne behøver
ikke være af samme træsort, og de behøver ikke være
tegnet af samme arkitekt; de kan alligevel passe meget
fint sammen og danne et smukt hele, når de er valgt
med omtanke.
TRÆSORTERNE
Møbler fremstilles af forskellige træsorter, som i
reglen er modebestemte. I øjeblikket anvendes hoved
sagelig teaktræ, egetræ og bøgetræ. Man kan ikke sige
med bestemthed, hvor længe denne periode vil vare,
men i almindelighed går der ca. 15-20 år, før en ny
træsort bliver mode og griber om sig i en sådan grad,
at den kommer til at præge møbleringen hos den
kommende slægt.
Egetræet har med sin smukke gråbrune farve stadig
levet med os gennem tiderne og stået urørligt som
den dejlige solide og gedigne træsort. Det må beklages,
at en del spekulanter har kunnet bruge netop disse
egenskaber i deres formgivning. Hårdhed og styrke er
egetræets fornemste egenskaber, og derfor er det gan
ske naturligt, at der findes så mange gode egetræs
møbler på museer og samlinger.
Cubamahogni bragte et meget smukt islæt ind i de
danske møbler, indtil importen blev standset omkring
1940. Denne træsort kræver finere forarbejdning og
pleje af fagets udøvere, og derfor står cubamahogni-
perioden som en af de smukkeste i vor møbel
historie. Det er cubamahogniens smukke, naturlige
egenskaber, der kræver lige så meget af snedkeren
som af formgiveren, som var med til at give de dan
ske møbler den stilling, de indtager i dag. Og afdøde
professor Kaare Klint gav med sin formgivning de
danske møbler den plads, som snedkere og arkitekter
har bygget videre på.
Bøgetræet er et af de danske skoves største aktiver.
Med sin tætte struktur og sit ret ensartede udseende
er det taknemmeligt at bejdse ind i næsten alle farver,
og da det villigt lader sig bøje, er det blevet en meget
anvendt træsort i møbelindustrien. Overfladen er let
at dække, og dets hårdhed giver mange muligheder.
Imidlertid skal man ikke søge efter antikviteter af
bøgetræ, for bøgetræets levetid er ikke så lang som
egens og mahogniens.
249