Snedkerbogen

Ny-rokokoen og klunkestilen fik dog ikke lov at

råde alene. Efter verdensudstillingen i Paris 1855

brød

ny-renæssancen

frem med sine alt andet end

korrekte former og udskæringer (fig. 399). Særligt ku

riøse virker prydelserne, når der, som det skete, ind

i dem blandedes rene naturefterligninger som kunst

færdigt udskårne »naturgrene«, løvværk, kvindefigurer

o. 1. Ydermere kom hertil en især ved udstillingen i

Paris 1867 genopvakt

Louis-seize-stil.

Med sine

spinkle, gerne i sortlakeret træ udførte former, særlig

yndet i finere saloner, vandt den også en del udbre

delse, selv om den dog aldrig fik samme betydning som

ny-rokokoen. En art ny-barok fik man også. Påvirk

ning fra Japan viser sig i 1890erne ved brugen af

bambusmøbler og store dekorerede skærme. Specielt

i Tyskland og Danmark blev ny-renæssancen i slut

ningen af århundredet meget populær.

Ikke sjældent blandedes stilimitationerne i samme

rum - undertiden også i et og samme møbel - men

i velhavende hjem i hvert fald var det almindeligt, at

hvert rum havde sin stil, dagligstuen f. eks. rokoko,

spisestuen renæssance, fruens værelse Louis-seize,

o. s. v. Elelst købte man hele møblementer til hvert

rum. Og man yndede mange møbler, så vidt muligt

anbragt skråt og i modsætning til tidligere skik rykket

ud på gulvet i grupper.

Industrien, som i løbet af århundredet overtog en

række fag, der tidligere hørte håndværket til, havde -

hvor forretningsmæssigt møbelproduktionen iøvrigt

havde artet sig - endnu ikke de tekniske midler til at

bemægtige sig snedkerfaget. I 1880erne begyndte

imidlertid den rent fabriksmæssige fremstilling af de

billige og lette, i deres enkelhed ganske elegante Wie

nerstole af dampbøjede stave. I 1890erne kom i kon-

Fig. 399. Dansk skrivebord i »renæssancestil«. Udført 1898 i

København. Nøddetræ. (Nationalmuseet).

kurrence med disse de svenske »pindestole« med

drejede ben, som fik en stor udbredelse i mindrebe-

midlede hjem i hele Norden. Industrialiseringen også

af møbelsnedkerfaget var begyndt.

Reformbestræbelserne.

Medens det store publikum stadig hyggede sig med

klunkemøblerne og den forlorne renæssance, rejste

der sig en stærk kritik mod stilforvirringen og smags-

usikkerheden fra kunstnere, arkitekter, kunsthånd

værkere og kunstskribenters side. England gik i spid-

Fig. 400 Tysk skrivebord, stol og bog

skab i Jugendstil. Tegnet af Henry van

de Veide og udstillet 1899.

245