rigt udspekulerede indretninger af møblerne, toilet- og
vaskeborde f. eks. eller borde, der kan omdannes til
biblioteksstiger, overgik han alle forgængere, og i
stolene med de firkantede rygge og det varierede, som
regel dog mer eller mindre geometrisk ordnede spros
seværk balancerede han med hensyn til spinkelhed
ofte på grænsen af det mulige (fig. 387). løvrigt lånte
Sheraton flittigt både fra franske kilder og fra lands-
mænds møbelbøger, og selv om han bearbejdede for
billederne, er det ofte kun ubetydeligheder, der skiller
mellem Hepplewhite- og Sheratonstil.
For udlandet, især Nordamerika, Nordtyskland og
Skandinavien, fik disse det sene 18. århundredes en
gelske møbler meget stor betydning. I høj grad inspi
rerende blev de også for 1900’erne, ja, i virkeligheden
Fig. 387. Engelsk stol i Sheraton-stil. Mahogni. Ca. 1795. I
ryggen prinsen af Wales’ våben de tre fjer, også undertiden
benyttet af Hepplewhite.
helt op til i dag. I England selv ebber med Sheraton-
stilens lidt tørre elegance en hundredårig storhedstid
i møbelkunsten ud. Lidt ind i 19. århundrede varer
den, gradvis fortrængt af empiren, senere af den al-
ment-europæiske stilforvirring.
Empirestil.
Allerede i 1790’eme, i revolutionstidens enkle,
græsk-påvirkede møbler, forberedtes i
Frankrig
em
pirestilen (udt. angp/'r), opkaldt efter Napoleons kejser
dømme og kulminerende under dette. Antiksværmeriet
var usvækket, og det romerske kejserdømme blev for-
Fig. 388. Fransk sekretær fra ca. 1810. Mahogni med fo r
gyldte bronzebeslag, pladen af marmor. En almindelig type
fra empiretiden. (Kunstindustrimuseet i København).
billedet, da det nye hof skulle omgives med pomp og
pragt. Kendetegnende er den næsten videnskabelige
korrekthed i efterligningerne, ofte nok virkende fan
tasiløst tørt. Hertil kommer den tydelige stræben efter
heroisk storslåethed, der giver stilen et anstrøg af det
Fig. 389. Fransk konsolbord med spejl fra ca. 1810. Mahogni
maser med forgyldte bronzebeslag, sfinksfigurer af bronze,
delvis forgyldte. Et pragtmøbel sandsynligvis udført af det
store firm a Brødrene Jacob. (Nationalmuseum i Stockholm).
16
241