238 / 407
Fig. 373. Dansk armstol fra rokokotiden, påvirket af engelske
Queen-Anne-stole (saml. fig. 33). Bøgetræ med senere maling.
(Nationalmuseet).
den af opstod der også en anden enklere, men absolut
ikke mindre forfinet gruppe af møbler, især kommo
der, borde af forskellig type o. 1., hvor behandlingen
af hovedformerne og træet er hovedsagen. Rokoko
ornamenterne er her henvist til de forgyldte beslag,
der rigere eller sparsommere anvendt følger omrid
sene og supplerer de fine marketterier eller lakmale
rier. Særlig fremtrædende er i denne gruppe den for
rokokomøblerne så karakteristiske dobbelte svejfning
i modsætning til régencetidens svejfning kun i vand
ret plan, givende ikke mindst kommoderne deres ud-
bugede, »mavede« form (fig. 368).
Fig. 374. Engelsk skrivemøbel fra Chippendaletiden af
mahogni og fyrretræ. Skriveklappen er på undersiden formet
som to skuffeforsider. Ca. 17 5 0 -7 0 . (Kunstindustrimuseet).
I høj grad lagdes der nu også vægt på møblernes
anvendelighed og bekvemmelighed. Stolene med alle
deres svungne linier er nu ikke blot elegante, men også
både indbydende magelige og lette at flytte, som det
krævedes i det fine selskabsliv, når man konverserede
eller kurtiserede i intime grupper. Armlænene rykkes
tilbage for at give plads til damernes vide fiskebens
skørter (fig. 369). Med stor opfindsomhed varieres og
kombineres sidde- og liggemøbler - en armstol for
længes f. eks. til en chaiselongue, eller den udvides
med en taburet og en mindre armstol, og disse vokser
eventuelt sammen (fig. 370). Sofaen behandles på et
utal af måder, hver med sin særlige benævnelse. Kun
ganske små skabe, navnlig hjørneskabe, bruges; kom
moder, oftest højbenede og lette, var fortsat de fore
trukne gemmemøbler. Heller ikke store borde brød
Fig. 375. Engelsk Chippendalestol med rette ben. Mahogni.
Ca. 1760.
man sig om; kun skriveborde, deriblandt også typer
med cylinderformet klap eller jalousi, var en und
tagelse. Småborde fandtes derimod i mængder af
former (fig. 371).
Hurtigt bredte rokokoen sig over hele fastlandet,
overalt dog mer eller mindre tabende sin forfinede
elegance. Smukkest udenfor Frankrig arter den sig vel
nok i Sverige. I Italien og ved de tyske fyrstehoffer
var det ikke mindst Meissonniers møbeltyper, der
efterlignedes, ofte i voldsomt overdrevne former. Men
rundt om i landene udvikledes der ved siden af pragt
møblerne en borgerlig rokokomøbelkunst, ofte meget
forenklet, grovere og med bevarelse af mange træk fra
baroktiden. Den buede og knækkede behandling af
fladen er således stadig almindelig i Nordeuropa, tit
236