236 / 407
Fig. 367. Engelsk ottekantet spisebord i
Queen-Anne-stil fra ca. 1715. Mahogni.
Med indsat plade beregnet til ti personer.
Kan også benyttes som to konsolborde.
den første af disse perioder, i tid svarende til régence-
stilen. Flere ting har virket sammen for at give den
sit særpræg: den særlige engelsk-barokke tradition
med sin forkærlighed for funktionelt og håndværks
mæssigt bestemt enkelhed, indførelsen af det hårde og
smidige mahogni og, ikke mindst, frugtbare impulser
fra Kina, nu ikke blot i dekorationer, men i selve
formgivningen.
Mest fremtrædende er den kinesiske påvirkning i
Queen Anne-stolene med de levende overgange, med
de bøjleformede rygge med varierede balusterformede
rygbrætter og med de s-formede bøjede ben, der for
oven har brede knæ, forneden ender i en klump eller,
efter kinesisk forbillede, en dragefod, der griber om
en kugle (fig. 365). Sprosser mellem benene går som
nu unødvendige gradvis af brug. Forgyldning fore
kommer som også tidligere i England normalt slet
ikke, den fine behandling af træet er her det af
gørende. Lignende benform som på stolene findes
også på bordene, der forekom i mange variationer fra
store borde til at sætte sammen af flere dele (fig. 367)
til små arbejdsborde, toiletborde og spilleborde, ofte
indrettede med mange praktiske finesser. Skabschatol-
lerne nød stor yndest og er blandt de møbler, der of
test lakeredes i kinesisk stil. Kinesisk indflydelse viser
Fig. 368. Fransk kommode fra rokokotiden med ciselerede
og forgyldte beslag og malerier på forside og ender. Ca. 1750.
Bemærk ornamenternes usymmetri. (Gripsholm Slot i Sverige).
Fig. 369. Fransk armstol fra rokokotiden af udskåret og
forgyldt træ. Ca. 1750. Samtidigt silkebetræk. (Kunstindustri
museet i København).
sig ligeledes i udformningen af de lave ben både på
dem (sml. fig. 359 og 376) og på den nye møbeltype
»tall-boy«en, det høje skuffemøbel eller, om man vil,
to dragkister eller kommoder ovenpå hinanden.
Rokoko.
Med sin dyrkelse af det lette og lyse, det ele
gante og bekvemme står rokokoen, der o. 1730 ud
viklede sig af régencestilen i Frankrig, som den fuld
endte ramme om hoffets og de fornemme kredses
fester og galante selskabsliv. Kendetegnende er ikke
234