Snedkerbogen

Som dens egentlige ophavsmænd står en kreds af

de ved »Den kongelige Møbelfabrik« virkende orna

menttegnere, i første række Jean Berain (d. 1711, udt.

Boring), hvem skabelsen af det sirlige, i tiden så

yndede buede og knækkede båndværk tilskrives. Dette

båndværk, mer eller mindre rigt udsmykket med

spinkle akanthusranker, kvindefigurer og små, snur

rige kinesere, dekorative muslingeskaller, blomster

kurve o. 1. fandt sin store anvendelse i rumudsmyk

ningen, men dets stadig varierede buede og knækkede

linieføring anvendtes også på mange møbler (fig. 363).

Dette gælder bl. a. de indlagte møbler fra Boulles

senere tid (sml. fig. 353). Men ved siden af, bl. a. ud

viklet af den fremragende møbelkunstner Charles

Cressent (1685-1768), (udt. Krosang), begynder, uden

tvivl under indflydelse af engelske Queen Anne-møb-

ler og derigennem fra Kina, den lette, elegante svaj

ning af hele formen, der gradvis fører over i rokokoen

(fig. 364).

Ved hoffet havde det forfinede, legende selskabs

liv afløst Ludvig 14.-tidens strenge etikette, og her

yndede man ikke store, tunge møbler. Det nye, be

kvemme skuffemøbel kommoden (fransk »commode«

==bekvem) trådte i fornemme hjem i stedet for skabe.

Forgyldte møbler brugtes stadig, men specielt på

kommoderne kælede man for delikate farvevirkninger,

opnået ved sammenstilling af forskellige træsorter

som lys nød og rosentræ, brugt som finér og almin

deligt sat sammen i tavlemønstre, det såkaldte

mar

ketten

(sml. fig. 371 og 378). Skønsomt anbragt sup

plerer fine lueforgyldte bronzebeslag træets farver og

form.

Fig. 365. Engelsk stol i Queen Anne-stil. Ca. 1730-40.

Mahogni. Spiralsnoningerne på rygbrættet er ikke almindelige.

Fig. 366. Dansk dragkiste med indlægninger i forskelligfarvet

træ. Senbarok, ca. 17 25-5 0. (Nationalmuseet).

I moder og smag var det strålende hof i Versailles

nu blevet Europas absolutte centrum, og hurtigt op

trådte efterligninger af franske régencemøbler rundt

om i slotte og palæer. Men tydeligt er det, at man, især

i borgerlige kredse, havde svært ved at tilegne sig den

lette elegance, og mange steder gør barok smag sig

stadig stærkt gældende. Det er rimeligere udenfor

Frankrig at tale om

senbarok

end om régencestil.

Berains båndornamentik er det, man navnlig låner

fra Frankrig. Den kan anvendes som indlagt mønster,

men breder sig også til selve formen. Således mærkes

den ofte i den buede og knækkede linieføring i stole

rygge, gesimser og rammeværk, givende møblerne et

sirligere og hårdere præg end før, men særlig ejendom

meligt, i høj grad karakteristisk for senbarokken, frem

træder den i skuffemøblerne, der nu i form af drag

kister bliver stadig mere udbredte (fig. 366). Det er her

selve møblets forside, der bevæges i lodrette bølger og

knæk. Den samme form genfindes i underdelen af

skabschatollerne med skraa klap, der nu gerne fore

trækkes for de store skabe. Disse sidste forekommer

dog stadig, især i Nordtyskland, hvor de - ligeledes

under påvirkning af båndornamenterne, senere ro

kokoen - ofte får voldsomt svungne former.

Queen Anne-stil.

Samtidig med, at engelsk møbelkunst i 1700erne i

den grad gik sine egne veje, at også fastlandet har

akcepteret periodernes engelske betegnelser, ydede

den også sin store indsats i udviklingen. Queen Anne-

stilen, opkaldt efter dronning Anna (1702-14), var

233