233 / 407
udformning, ofte med spiraldrejede led, forekom
mer de, de første især italienske og franske typer, de
sidste hollandske og engelske.
Fra Holland bredte de nye skabstyper sig til
Tysk
land,
hvor de o. 1700 fik forskellige karakteristiske
lokale udformninger - Hamburgerskabe (fig. 357),
Danzigerskabe, Frankfurterskabe o. s. v. Et gennem
gående træk, ikke alene i skabene, er den meget kraf
tige form og ofte rig anvendelse af forkrøpninger og
fordoblinger samt snitværk, især i form af tunge akan-
thusranker. Heller ingen steder findes så voldsomt for
mede borde som de nordtyske med de enormt svære
spiraldrejede ben (fig. 358).
England
påvirkes dels fra Holland, dels, omend
mindre, fra Frankrig. Kendetegnende for møblerne
er en relativt behersket, lidt nøgtern formgivning par
ret med sans for det praktisk nyttige. De tunge buffet
skabe går af brug, og store skabe finder kun anven
delse som bog- og porcelænsskabe, hvorimod skabs-
chatoller (fig. 359) og skuffemøbler begynder at blive
almindelige. Dragkister på høje ben er således en en
gelsk baroktype. Skriveborde - der også fandtes i
Italien og Frankrig - udformes i England meget hg
moderne typer. Nævnes må også, at den halvt fabriks
mæssigt, halvt som almuemøbel udførte Windsorstol
tidligst kendes fra baroktiden. I modsætning til de
kunstfærdigt forsirede, forgyldte beslag, anvendt i
Frankrig, er de engelske enkle og glatte. Indlægninger
brugtes på finere møbler, og særligt engelske mønstre
udvikledes. Vistnok i England udførtes o. 1670 også
de første efterligninger af kinesisk-japanske lakdeko
rationer på møbler, noget, der snart skulle blive al
mindeligt i hele Nordeuropa, udført på lakererværk
steder (fig. 359), men også ofte af amatører.
I
Danmark-Norge -
som også i Tyskland - viser
den første indflydelse af barokken sig o. 1630 i den
besynderlige udformning af det hjemlige renæssance
snitværk, der ved en sammenligning med snoningerne
i menneskeøret har fået navnet
bruskbarokken
(fig.
360). Mærkeligt vredne former, opstået måske af kar-
toucherne, fortsætter hinanden i stadig variation, ofte
glidende over i vrængemasker, rigt og overdådigt.
Mestre både i Danmark og i Norge har efterladt sig
pragtværker af billedskærerkunst i bevarede møbler
fra denne overgangstid mellem renæssancen og den
egentlige barok, der efter ca. 1650 gradvis fortrængte
bruskværket.
Den følgende tid blev imidlertid fattig, for dansk
møbelkunst nærmest en tilbagegangsperiode. Stærkt
afhængig, som man var, af navnlig hollandske og nord
tyske forbilleder er et særligt dansk præg svært at på
vise (fig. 361). Langt rigere repræsenteret er både fran
ske og hollandsk-engelske møbeltyper i
Sverige,
her
ofte udført med anvendelse af birk og fyrretræ.
Fig. 361. Dansk hjørneskab af eg prydet med springlister.
Et stærkt hollandsk påvirket møbel. Underdelen hører ikke
oprindeligt til skabet. Ca. 1700. (Nationalmuseet).
Kina.
De store opdagelsesrejser o. 1500 havde åbnet
vejen fra Europa til det fjerne Østen, og trods både
Kinas og Japans afvisende holdning overfor de på
gående europæere blev der, navnlig af hollændere og
Fig. 362. Kinesisk armstol af teaktræ med rørflettet sæde.
18. århundrede. (Kunstindustrimuseet i København).
231