Snedkerbogen

Frederiksborg og Rosenborg. Hertil kommer, formid

let ved handelsforbindelser, også indflydelse fra Hol

land. Alt tyder på en stærk opblomstring af møbel

kunsten takket være dels gunstige økonomiske forhold,

dels og måske navnlig de boligmæssige forbedringer,

der skyldtes de stadig almindeligere ovne og vindues

glasset. Skabe, finere eller tarveligere i udførelse, men

altid rigt forsirede, brugtes i forskellige, delvis lokalt

bestemte former, ofte med et åbent parti båret af søj

ler eller figurer (fig. 349). En særlig dansk-norsk form,

længe bevaret i bondehjem, er det smalle hjørneskab,

opstillet i hjørnet, hvor de vægfaste bænke mødtes.

Kisten var dog sikkert stadig det almindeligste gemme

møbel og stod med hensyn til udskæringer ikke tilbage

for skabene. Det samme gælder sengene, af hvilke der

i borgerlige hjem kun var een, husherrens og hans

kones. Foran bænkene havde bordet sin plads; dets

ben kunne være balusterdrejede, firkantet udskårne

eller, i herregårde og slotte, formet som søjler eller

løver med våbenskjolde. I senrenæssancen bliver svære

balusterdrejede, næsten kugledannede ben efter hol

landsk forbillede almindelige. Der var altid på bor

dene fodbrætter, som dog kunne omdannes til en hel

kasse, vistnok brugt til gulvsand. Af hollandsk type

var ligeledes de enkle, lette, retvinklet konstruerede

og decideret umagelige stole, der sikkert fortrinsvis

har været brugt ved måltider i fornemme hjem (fig.

350). Sprodserne mellem benene havde, som mange

slidmærker efter fødder viser, ikke blot konstruktiv

Fig. 350. Dansk renæssancestol af hollandsk type fra slut

ningen af 1500erne. Sæde og ryg betrukket med læder, fast

gjort med pyntesøm. Sprosserne er stærkt slidte. (Frederiks-

borgmuseet).

Fig. 351. Italiensk kabinetsskab fra anden halvdel af

1600erne. Underdel af forgyldt træ, skufferne dekoreret med

små kopier efter malerier af Rafael. (Rosenborg).

berettigelse - der var sikkert tit fodkoldt i de store,

kun kaminfyrede herregårdssale.

Ind i 1600erne, i

senrenæssancen,

bliver de ud

skårne prydelser stadig rigere, konturerne udviskes,

de forskellige led skilles ikke skarpt fra hinanden.

Formerne bliver desuden voldsommere, figurerne får

kuglemave, og svungne linier foretrækkes, hvor det

lader sig gøre. Samtidig opstår det ejendommelige

bruskværk, en nordeuropæisk forløber for barokken.

Efter nutidige begreber må renæssancemøblerne

med de mange udskæringer have været uforholdsmæs

sigt kostbare. I nogen grad forklares dog denne luk

sus sikkert derved, at de, som en beretning siger,

»turde ej gøres af ny, men stod og faldt med selve

huset«. Det var med andre ord ting af varig værdi.

Barok.

Ved en videreudvikling af renæssancestilen i Ita

lien opstod o. 1600 barokken, rig og pragtglad, med

sine kraftige enkeltheder altid tilstræbende det im

ponerende helhedsindtryk. Beundringen for antikken

var usvækket, kendskabet til den endog stigende, men

227