En italiensk specialitet, indlægning af møbler med
fine metaller, skildpadde, perlemor o. 1., blev også
taget op i Frankrig og af André Charles Boulle (1642
-1732, udt. Bul), et af de berømteste navne i møbel
kunsten, drevet op til en enestående rigdom og for
finelse (fig. 353).
Men ved siden af denne fyrsternes og adelens skulp
terede barok, opstod også en enklere, mere borgerlig
barokmøbelkunst, der i Nordeuropa blev den domi
nerende. På disse møbler bruges ingen guld, det er
selve træet, der får lov at stå, og gerne benytter man
de nye sorter, som efter de store opdagelsesrejser be
gyndte at komme til Europa. Finering blev almindelig,
og det nordiske egetræ f. eks. stod sjældent synligt.
Udskæringer forekommer, men kan også helt mangle.
Man søger i stedet at virke ved rent snedkermæssige
midler, ved opbygning med fremspring og stærkt ud
ladende gesimser, ved behandlingen af profiler og
Fig. 356. Fransk armstol i Louis-quatorze-stil. Udskåret og
forgyldt træ. Anden halvdel af 1600erne.
Fig. 355. Hollandsk skab med klap på midten. Palisander
finér med ibenholt. Anden halvdel af 1600erne.
vis lige så ægte barokke som pragtmøblerne, skjules
mer eller mindre - undertiden i en grad, der fornem
mes næsten som vold mod det naturligt konstruktive -
opbygningen i rammer og fyldinger, der allerede under
renæssancen var søgt tilsløret. Betegnende er i så hen
seende anvendelsen af de stadig yndede klassiske søj
ler, der ofte slet ikke skal dække rammetræ, men kun
er en pompøs dekoration, og som f. eks. anbragt på
skabsdøre svinger med, når disse åbnes. Det er denne
udvikling, der i rokokoen når sin kulmination.
fyldinger og ved flittig udnyttelse af de nye opfindel
ser:
spiraldrejning,
anvendt til ben, sprosser og sno
søjler, sammensætning af lister forskudt i forhold til
hinanden i knæk på knæk -
forkrøpning,
som dette
kaldes (se fig. 357) - og de bølgede
springlister,
der
effektfuld glimtende fanger lyset (se fig. 361). Ved den
kraftige formgivning, der gør disse møbler på deres
Fig. 357. Tysk barokskab fineret med nøddetræ, et såkaldt
»Hamburgerskab«. Ca. 1700.
229