237 / 407
Fig. 370. Fransk ligge- og siddemøbel,
den såkaldte »duchesse«, der også kun
ne bestå af to eller tre dele til at stille
sammen. Ca. 1750. Det har rimeligvis
været skik, at en herre under konversa
tion med den halvt liggende dame tog
plads i duchessens lave ende.
mindst den særlige rokoko-ornamentik - de uregel
mæssigt svungne muslingeskalformer,
rocailler
(udt.
rokajer) kaldet, fiskehalelignende former og det til
Blandt de mest betydende af rokokoens skabere
var den italienskfødte billedhugger og ornamentist
J. A. Meissonnier (ca. 1695-1750, udt. Messonié),
der også gav tegninger til møbler, især siddemøbler og
de yndede konsolborde. Disse møbler var som i hof
barokkens tid rigt udskårne og forgyldte, og denne
skik gik heller ikke senere helt af mode. Men ved si-
Fig. 372. Dansk skabschatol fra rokokotiden fineret med
nøddetræ og med forgyldte beslag, udskæringer og profilerin
ger. Ca. 1760. (Nationalmuseet).
uigenkendelighed omdannede fligede planteværk ord
net i c- og s-dannede kurver, hvorimellem små, deli
kate naturalistiske blomster kan finde plads. Karakte
ristiske er også de meget almindelige usymmetriske ar
rangementer af ornamenterne, noget for rokokoen sær
egent, påvirket af østasiatisk dekorationskunst, og
gjort med det formål at understrege hele stilens graci
øst legende præg. I denne leg med bevægede, svajede
ornamenter glider også møblerne ind, antagende sam
me linieføring, i stolene f. eks. uden een ret linie.
'Fig. 371. Fransk dameskrivebord fra rokokotiden med mar-
ketteri i palisander. Bag klappen findes skuffer til skrivetøj
og toiletsager. Ca. 1750. (Frederiksborgmuseet).
235