Previous Page  232 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 232 / 407 Next Page
Page Background

eller kostbare materialer, og stellet kan være - men

behøver ikke at være - pragtfuldt udskåret (fig. 351).

Mens kister mere og mere gik af brug, var store

skabe stadig yderst populære i det meste af Nord­

europa. Dette gælder ikke mindst i

Holland.

De ind­

rettes nu her ofte med to høje døre og en skuffe for­

neden. Udformningen kan skifte fra det svulmende

pompøse, med facaden smykket af høje søjler eller

pilastre, til det mere enkle, gerne dog med fremsprin-

Fig. 358. Tysk barokbord fra Danzig. Ca. 1700.

Med nogen ret kan det altså siges, at der eksisterede

to barokke møbelstilarter side om side, pragtbarok­

ken, udformet i Italien og Frankrig, og den mere bor­

gerlige, ofte benævnt den hollandsk-engelske, særlig

hjemmehørende i Nordeuropa. Møbler af begge ret­

ninger kan dog naturligvis anvendes i samme rum,

ligesom der kan forekomme blandingsformer. På

grænsen står således ofte et af barokkens yndlings-

møbler, det lille kabinetsskab på ben eller understel,

beregnet til opbevaring af smykker, dokumenter o. 1.

To låger åbner ind til rækker af småskuffer og gem­

mer, mer eller mindre rigt forsirede med malerier

Fig. 359. Engelsk skabschatol med efterligninger af kinesiske

lakdekorationer. Ca. 1700.

Fig. 360. Norsk hjørneskab i bruskbarokstil. Egetræ. Udført

1660 a f den skotskfødte Anders Smith i Stavanger, den le­

dende mester i bruskbaroktidens Norge.

gende fyldingsfelter, de såkaldte

fordoblinger

(fig.

355). Karakteristisk er sammenstillingen af palisander­

eller nøddefinér med ibenholt eller sortbejtset træ.

Navnlig på mindre skabe findes ofte indlægninger i

forskelligfarvet træ, som regel med blomstermønstre.

En i alle nordeuropæiske lande udbredt stoletype,

stolen med den høje, smalle udskårne ryg og udskårne

forben og forbræt, benævnes almindeligt den hol­

landsk-engelske (fig. 354). Den kan variere i udskærin­

gernes art og kvalitet, men meget lidt i form. Udpræget

umagelig har den sikkert mere været en genstand til

dekoration og repræsentative formål end til daglig

nyttebrug. Men iøvrigt opstår netop i baroktiden også

mere bekvemme stoleformer med hældende ryg, med

virkelig bredde og dybde og med sværere polstring

end før. Både som pragtstole (fig. 356) og i enklere

230

i