232 / 407
eller kostbare materialer, og stellet kan være - men
behøver ikke at være - pragtfuldt udskåret (fig. 351).
Mens kister mere og mere gik af brug, var store
skabe stadig yderst populære i det meste af Nord
europa. Dette gælder ikke mindst i
Holland.
De ind
rettes nu her ofte med to høje døre og en skuffe for
neden. Udformningen kan skifte fra det svulmende
pompøse, med facaden smykket af høje søjler eller
pilastre, til det mere enkle, gerne dog med fremsprin-
Fig. 358. Tysk barokbord fra Danzig. Ca. 1700.
Med nogen ret kan det altså siges, at der eksisterede
to barokke møbelstilarter side om side, pragtbarok
ken, udformet i Italien og Frankrig, og den mere bor
gerlige, ofte benævnt den hollandsk-engelske, særlig
hjemmehørende i Nordeuropa. Møbler af begge ret
ninger kan dog naturligvis anvendes i samme rum,
ligesom der kan forekomme blandingsformer. På
grænsen står således ofte et af barokkens yndlings-
møbler, det lille kabinetsskab på ben eller understel,
beregnet til opbevaring af smykker, dokumenter o. 1.
To låger åbner ind til rækker af småskuffer og gem
mer, mer eller mindre rigt forsirede med malerier
Fig. 359. Engelsk skabschatol med efterligninger af kinesiske
lakdekorationer. Ca. 1700.
Fig. 360. Norsk hjørneskab i bruskbarokstil. Egetræ. Udført
1660 a f den skotskfødte Anders Smith i Stavanger, den le
dende mester i bruskbaroktidens Norge.
gende fyldingsfelter, de såkaldte
fordoblinger
(fig.
355). Karakteristisk er sammenstillingen af palisander
eller nøddefinér med ibenholt eller sortbejtset træ.
Navnlig på mindre skabe findes ofte indlægninger i
forskelligfarvet træ, som regel med blomstermønstre.
En i alle nordeuropæiske lande udbredt stoletype,
stolen med den høje, smalle udskårne ryg og udskårne
forben og forbræt, benævnes almindeligt den hol
landsk-engelske (fig. 354). Den kan variere i udskærin
gernes art og kvalitet, men meget lidt i form. Udpræget
umagelig har den sikkert mere været en genstand til
dekoration og repræsentative formål end til daglig
nyttebrug. Men iøvrigt opstår netop i baroktiden også
mere bekvemme stoleformer med hældende ryg, med
virkelig bredde og dybde og med sværere polstring
end før. Både som pragtstole (fig. 356) og i enklere
230
i