Fig. 348. Fransk todelt skab af nøddetræ fra højrenæssance
tid. Den brudte gavl var yndet på de franske skabe.
traver, spillede nu en stadig større rolle og gengaves
efterhånden nogenlunde korrekt. Ofte erstattedes
søjlerne af bærende figurer, som regel af klassisk til
snit -
karyatider
og
hermer,
som de benævnes (fig.
349). Om både søjler og figurer gælder det, at de ud
nyttes som en tilsløring af rammeværket. I samme ret
ning virker det, at især skabene mer eller mindre ud
præget får den klassiske opdeling i postament (fod
stykke), bærende del - eventuelt med søjler, pilastre
eller bærende figurer - og en øverste gesims- eller
arkitravformet del. Klassisk klarhed og mådehold er
der imidlertid lidet eller intet af i den rigdom af ud
skårne ornamenter og prydelser, der i de fleste lande
og ganske særligt i Nordtyskland-Danmark breder
sig på møblerne. Betegnende er valget af de her frem
for alle andre foretrukne ornamenter: den fligede, som
regel rammeformede
kartouche,
ganske u-klassisk og
sjælden i Italien, men i sin urolige indviklethed appel
lerende til nordisk smag (fig. 349), og
kasetteornamen-
tet,
bestående af bånd ordnet omkring stadig varierede
felter, lavt skåret og lettere at behandle, især anvendt
af provinshåndværkere (fig. 349). Middelalderlig var
også skikken at male møblerne med brogede farver.
Ret uensartet udvikler renæssancestilen sig imidler
tid i de forskellige lande. Der er betydelig forskel mel
lem f. eks. den beherskede, elegante franske renæs
sance, den robuste, lidt grove engelske og den mere
borgerligt prægede, relativt enkle nederlandske, mel
lem den sydtyske med sin forkærlighed for indlægnin
ger og søjledekorationer og den nordtyske billed- og
ornamentglade renæssancestil. Visse møbeltyper er
også særligt nationale som f. eks. det spanske skrive
kabinet med småskuffer og gemmer bag forsidens
klap, de engelske buffetskabe og skænke med deres
pokalformede støtter (fig. 347) eller de todelte franske
skabe med bredere underdel og smal overdel, ofte de
koreret med slanke, reliefskårne kvindefigurer i fyl
dingerne (fig. 348).
Hvad
Danmark
angår, påvirkes det på møblernes
område mest af Nordtyskland, rimeligvis især gennem
indkaldte håndværkere, der arbejdede ved indretnin
gen af Frederik 2.s og Kristian 4.s slotte Kronborg,
Fig. 349. Dansk skab fra højrenæssancetid
dekoreret med kasetteornamenter og, mellem
hermerne (de i støtter endende figurer) fo r
neden, kartoucher. Under gesimsen karya
tider. (Nationalmuseet).
226