forenet med rokokoens dobbelte svejfning (fig. 372).
Mangen gang er det kun en detalje, som røber ind
flydelsen fra rokokoen. Skabe og skabschatoller var
fortsat almindelige møbler. Navnlig i de nordiske
lande udførtes mængder af stole tydeligt påvirkede af
engelske Queen Anne-stole (fig. 373), efter 1750 også
af Chippendale-stole. Udbredt var skikken at male
møblerne, fortrinsvis med lyst grålige eller gullige
farver, eventuelt suppleret med forgyldning. Porce-
lænsagtigt gråt og blåt eller rødt i efterligning af kine
sisk lak var heller ikke sjældent, ligesom også malede
dekorationer forekom.
Chippendale-stil.
Gradvis førte udviklingen i England i 1730erne over
i Chippendale-stilen. Sit navn har denne fået efter en
af de mest betydende snedkere, der i 1754 udgav et
berømt værk med fortegninger til møbler. I fortalen
betegner Chippendale sine møbler som værende i »go
tisk, kinesisk og moderne smag«. Et ejendommeligt
fænomen er den gotiske mode, der blussede op i Eng
land o. 1740 og gav sig udslag i adskillige efterlig
ninger, bl. a. også i gotiserende prydværk på møbler.
Mere indirekte og mere kunstnerisk værdifuld viser go
tisk inspiration sig i det for Chippendale-stolene karak
teristiske udskårne stavværk i rygbrætterne. Det kine
siske optræder på lignende måde såvel i rene imita
tioner af bambussprinkelværk, pagodetage o. 1., som
i den fra Queen Anne-tiden arvede formbehandling,
især tydelig i stole og borde. »Moderne smag« —d.v.s.
fransk rokoko - er i det store og hele af mindre be
tydning; betegnende er det, at den dobbelte svejfning
praktisk talt ikke bruges.
Fig. 376. Fransk skab i Louis-seize-stil af Martin Carlin. Fine
ret med ibenholt og dekoreret med lakarbejder i kinesisk stil.
Foroven inkrustationer af halvædelsten. Rammeværk af tin,
medaillon af forgyldt bronze. Ca. 17 80-9 0. (Stockholm Slot).
Fig. 377. Engelsk skabschatol af mahogni i Chippendalestil.
Ca. 17 50-7 0. Formen på bekroningen foroven var almindelig.
Det sker, at de gotisk-kinesisk-franske dekorationer
tager overhånd, undertiden blandes de også, hvilket
kan give kuriøse resultater, men ved siden af findes
et flertal af enklere møbler, hvor prydværket spinkelt
og diskret supplerer formen eller endog helt mangler
(fig. 374). I disse møbler først og fremmest manifeste
rer sig den fine engelske snedkertradition, der gør
Chippendale-tiden til en af de fornemste perioder i
møbelkunstens historie.
En mængde forskellige møbeltyper var nu i brug,
hver til sit formål, ofte med mange snilde praktiske
indretninger. Bog- og porcelænsskabene med det raf
fineret spinkle sprosseværk i glasdørene, klædeskabe
med skuffer og hylder, de smukke chatolskabe (fig.
377) og de mange bordformer og skuffemøbler kan
nævnes. Et kapitel for sig udgør de berømte Chippen
dale-stole med det opfindsomt varierede stavværk i
ryggene. Benene kan være svejfede med Queen Anne-
tidens »klo og kugle «-formede fødder eller rette,
stolpeformede - »almuestil« kalder Chippendale dette
(fig. 375). Gode siddemøbler er de altid.
237