241 / 407
forenkles. Stoleryggene bliver regelmæssigt ovale, se
nere firkantede, benene på dem og på bordene rette,
oftest nedad tilspidsede og med en lille fod (fig. 379).
Tit er de kannelerede, hvad der gør dem endnu spink-
lere af udseende, end de reelt er. Navnlig på de ud
skårne og forgyldte konsolborde, der stadig var al
mindelige og tit efterlignedes i udlandet, findes de
karakteristiske »fascesben«, efter et romersk embeds
emblem formede som båndomvundne risknipper (fig.
381). Rig anvendelse af brogede halvædelsten, tin,
lakarbejde og porcelænsrelieffer kan forekomme, især
på de lave skabe udført for hoffet (fig. 376). Det er
tvivlsomt, om fransk kunsthåndværk har præsteret
finere arbejde end de bedste af Louis-seize-tidens
møbler. Påfaldende mange af deres skabere som J. F.
Oeben (d. 1763), hans arvtager Jean Henri Riesener
(d. 1816), (fig. 380), Benemann, Carlin (fig. 376) og
Weisweiler var iøvrigt naturaliserede tyskere.
Fig. 382. Dansk sekretær fra ca. 17 9 0 -18 0 0 . Eg fineret med
citrontræ og indlagt med pæretræ og andre, delvis farvede
træarter. Et stærkt engelsk-påvirket møbel. (Nationalmuseet).
også fra England, og uden tvivl har denne engelske
indflydelse både gavnet håndværket kvalitetsmæssigt
og bidraget sit til at skabe det nationale særpræg, som
Fig. 381. Dansk konsolbord i Louis-seize-stil af udskåret og
forgyldt træ. En fransk type fra ca. 17 60-8 0. (Nationalmuseet).
I Tyskland selv stod møbelkunsten langt tilbage
for den franske, og bortset fra England var det uden
for Frankrig kun
Sverige,
der med den
gustavianske
stil,
som den her benævnes, havde en virkelig storheds
tid. Fine indlægninger pryder møblerne udført af
Georg Haupt, mesteren i ældre gustaviansk tid, ca.
1770-85, mens en ofte særdeles elegant enkelhed
præger 1790’ernes svenske møbelkunst. Til
Danmark
kom Louis-seize-stilen hurtigt takket være oprettelsen
af Kunstakademiet i 1754 og de dertil knyttede fran
ske kunstnere. O. 1770 var den nået ud til det bredere
borgerskab. 1777 oprettedes af staten »Det Konge
lige Meublemagasin«, hvis formål var at fremhjælpe
det danske møbelhåndværk, og hvis ledelse fra 1781
var stærkt engelskorienteret. Mange møbler indførtes
Fig. 383. Dansk hvidmalet og forgyldt Louis-seize-stol. Ca.
17 80-9 0. Ryggen påvirket af en engelsk Hepplewhite-form.
Nyere betræk. (Nationalmuseet).
239