246 / 407
Fig. 396. Fransk Chaiselongue i ny
rokokostil. Ca. 1850. Rosentræsfinér
på piletræ; forgyldte bronzebeslag.
(Frederiksborgmuseet).
Mens sen-erapiren endnu holdt sig i visse kredse,
begyndte efterligningerne af gotik og rokoko, som re
gel stærkt misforståede, at brede sig, den første for
trinsvis i England, ny-rokokoen især i Frankrig. Også
i Norden indrettedes efter ca. 1830 enkelte steder
rum med møbler i ny-gotisk stil, først og fremmest yt
rende sig i et dekorativt sprinkelværk (fig. 394). Langt
større betydning fik dog
ny-rokokoen
- en borgerligt
tung, i mørkt, blankpoleret mahogni eller nød udført
rokoko, som regel med stærkt farvede uldne betræk,
såre fjernt fra inspirationskildens graciøse forfinethed
(fig. 395, 396, 398). Efter 1850 skete en ejendomme
lig udvikling. De af Napoleonstiden yndede draperier
på væggene, som skulle minde om feltherretelte, var i
tidens løb blevet til kunstfærdigt ophængte »hygge
lige« portierer og gardiner, og under indflydelse af
disse, muligvis også påvirket af den tyrkiske pavillon
på verdensudstillingen i London 1851, der bl. a. gjorde
små rygeborde, divaner og en overflod af puder mo
derne, blev polstringen på ny-rokokomøblerne stadig
sværere, indtil den efterhånden helt skjulte træet. Som
Fig. 398. Dansk stol i ny-rokokostil. Mahogni. En almindelig
borgerlig type fra 2. halvdel af 19. århundrede. (Den gamle
by i Aarhus).
Fig. 397. Dansk overpolstret stol, »klunkestol«, pyntet med
agramaner og frynser. 1869. (Nationalmuseet).
dekoration på de overpolstrede møbler brugtes i rigt
mål frynser, snore og kvaster samt de uldkugler, klun
ker, efter hvilke stilen har fået det populære navn
klunkestilen
(fig. 397). Sin kulmination nåede den i
1880erne. Klunkerne anbragtes især på siddemøb
lerne, men foruden på gardinerne også til kantning af
småborde, hylder og étagerer - hyldemøblerne, hvor
på det af tiden højt yndede nips stilledes frem. Selv
kister beklædtes med stof og possementmagerarbejde,
og den såkaldte »puf« opstod.
244