Fig. 401. Dansk stol fra ca. 1900 tegnet af Th. Bindesbøll,
udf. af J. P. Morck. Mahogni med indlægninger af messing,
betræk af klædesapplikation. (Kunstindustrimuseet).
sen. I 1870erne begyndte her en bevægelse, hvis mål
var i bevidst kamp mod maskinproduktionens imita
tioner at genrejse det gode og ærlige håndværk, skabe
en enhed af kunst og håndværk som i gamle dage,
og derigennem også nå frem til en selvstændig ny stil,
for møblernes vedkommende i væsentlig grad søgt
skabt på grundlag af engelsk almuehåndværk.
Bevægelsen bredte sig i 1890erne til fastlandet
under betegnelser som
Jugendstil
i Tyskland,
skøn
virke
i Danmark, »Den nye kunst« i Frankrig. Som
fører for den, også internationalt, stod o. 1900 den i
Tyskland virkende arkitekt van de Veide, som optog
det engelske krav om ærlighed i materialer og en ud
formning bestemt af tingenes funktion og bpug, men
Fig. 402. Dansk skænk af mahogni fra 1904 tegnet af Johan
Rohde, udf. af Brødrene H. P. og L. Larsen. (Kunstindustri
museet i København).
i pagt med maskinerne, hvis muligheder netop burde
udnyttes (fig. 400). Eftertiden har til fulde anerkendt
dette program, men ikke den udførelse, det fik i prak
sis. Som middel til at udtrykke det funktionelle brugte
van de Veide og de fleste af bevægelsens tilhængere
de glidende, »organiske« linier, men i hovedsagen
blev disse kun en udvendig virkning, en ornamental
form. Denne linieføring, ofte overført på iøvrigt rent
naturalistiske dekorationsformer, kom mer end noget
andet til at præge også møblerne.
Selv om Jugendstilen i eftertidens øjne kan virke
kunstlet, i sin ekstreme form næsten karikaturagtig,
så havde den dog skabt noget nyt (fig. 401). Dens bi
drag til at skabe interesse for tingenes udseende må
heller ikke glemmes. Sit publikum fandt den imidler-
Fig. 403. Arm stol af forkromet stål med rørfletning. Udf. ca.
1925 i Wien af Thonet efter tegning af Mies van der Rohe.
(Kunstindustrimuseet i København).
tid næsten kun i en snæver intellektuel og kunstinter
esseret kreds, og allerede o. 1910 ebbede den ud.
Større enkelhed og en vis tilbagevenden til gamle stil
arter, der dog får en moderniseret karakter, hist og
her med mindelser om Jugendstilens liniespil, præger
de bedre snedkere og møbeltegneres arbejder i de
følgende årtier. I Danmark blev det 18. århundredes
engelske møbler allerede tidligt vejledende i disse be
stræbelser (fig. 402). Ved siden af fremstilledes der
stadig mængder af »stilmøbler«, ofte i meget tarvelig
fabriksmæssig udførelse. Hele møblementer var ved
varende det gængse, medførende, at møbelfabrikanten
ikke blot rådede for udseendet, men også for, hvilke
møbler der fandtes i et rum.
Funktionalismen.
Jugend-tidens program og bestræbelserne på at
skabe en »moderne« stil havde ikke været forgæves.
246