254 / 407
bejdsmetode og spørge ham ud om, hvilke arbejder
han tidligere har udført, og hvilket kendskab han har
til værkstedets arbejdsmetoder. Derved sikrer meste
ren sig, at den svend, der antages, kan arbejde effek
tivt i værkstedet.
Svenden arbejder på basis af den tegning, der hører
til ethvert arbejde. Tegningen er som regel i måle
stok 1:5 eller 1:10, og her er forholdet 1:5 at fore
trække. Fra tegningen udfører mesteren selv sin
arbejdstegning og igen derfra til målepind. Arbejds
tegningen er nødvendig, når tegningen i den lille
målestok ikke giver de fornødne detailler, det gælder
især, når det drejer sig om stole eller andet stærkt
buet arbejde. Den laves ved at kvadrere tegningen
1:5 og inddele papiret til arbejdstegningen i kvadra
ter på 3 cm eller 5 cm, og derefter overføres målene
fra tegningen 1:5 til arbejdstegningen. Denne frem
gangsmåde er temmelig nøjagtig.
Når arbejdstegningen foreligger, skal der laves en
tilskærerseddel; som eksempel er her valgt en enkel
møbeltype - en kommode, fig. 408.
Straks ved arbejdets påbegyndelse bør svenden
sætte sig ind i, hvilke dele, der skal fremmes, d. v. s.
billedskærer-, drejer-, gørtler- og dekupørarbejde, for
derved at forhindre, at han kommer til at vente på de
•
andre medarbejdere. Det arbejde, hvortil han skal
bruge fællesværktøj som f. eks. bloktvinger, bør ud
føres sidst på dagen, f. eks. sammenspænding og også
lakering, da det kan kræve megen plads og lang tørre
tid. Arbejdsgangen bliver naturligt forsinket af lim
ning og tørretid, bejdsning og lakering og ikke mindst
af poleringen. I disse ventetider bør svenden have et
andet arbejde at tage fat på.
Blindtræet.
De fleste værksteder køber blindtræet tørret hos
tømmerhandleren. Fyrretræ (Kalmar) anses for at
være det bedst egnede, især marvbrædder.
Blindtræet bør udvælges med største omhu; det skal
være rent, og især må der ikke være ridser og løse
knaster i det. En rids eller en løs knast vil nemlig
altid før eller senere vise sig gennem finéren, men
hvad enten blindtræet finéres eller ikke, skal man sørge
for, at den slags fejl i blindtræet bliver fjernet eller
limet.
Til blindtræ anvendes også træsorterne abachi, pop
pel og lind.
Fugtighedsgraden for blindtræ til møbelsnedkeren
skal være 8-10 pct., medens den for bygningstræ skal
ligge lidt højere.
Ved limning af plader bør følgende regler iagt
tages for at opnå en glat og rolig overflade. Brættet
skæres op i midten, og ved marvbrædder bortskæres
marven. Derved opnår man, at brættets årringe er
brudt og kraften i bredden halveret.
Yderkant
Marvkant.
Yderkant.
M arvkant.
C
Fig. 409. A : Marvskåret og rigtig sammenlimning. B: Risi
koen når brættet ikke er marvskåret. C: Når yderkant og
marvkant sammenlimes.
Sammenlimninger.
Træet undersøges grundigt. Man skal se efter, om
der endnu er larver i ormehullerne, løse knaster limes
eller fjernes, og der lappes ud, så det passer med ar
bejdets art og karakter. Det må tilrådes ikke at slække
på kravene ved udførelsen af dette arbejde.
Stykkerne lægges op, således at marvkant kommer
mod marvkant og yderkant mod yderkant, og hvis
det er en massiv plade, som ikke skal finéres, fort
sætter man med at lægge de brædder, som passer
sammen. Retsiden skal vendes opad på alle brædder.
Man må ikke lægge marvkant og yderkant sammen,
da fladen i så fald vil blive meget ujævn senere hen.
Møbelplader.
Møbelpladen er blevet et ganske naturligt produkt,
efter at centralvarmen kom frem, og den kan bruges
nu i alt snedkeri. Arbejder og tegninger bestemmes
ofte ud fra de gangbare størrelser og tykkelser, hvori
møbelplader findes. Der er to slags, nemlig de lamel
limede og de stavlimede eller bloklimede møbelplader.
Stavlimede møbelplader anvendes især i det bedre
snedkeri. Stavene er ca. 5-6 mm tykke, og pladens
overflade er meget jævn. Yderfinéren (afspærrings-
finéren) er som regel af gaboon, abachi eller poppel;
bøg bruges også, men til at finére på må de først
nævnte træsorter foretrækkes.
Bloklimede møbelplader består af lister, som er
ca. 20-30 mm, evt. 40 mm brede. Til yderfinér (af
252